Der findes ikke noget bedre end at sidde på en hyggelig restaurant med uforstyrret udsigt til Middelhavet, mens solen går ned og skumringen indfinder sig. Som gæst på restauranten La Carihuela Chica, der ligger på strandpromenaden i Los Boliches, Fuengirola, får man en komplet Middelhavsoplevelse. Kombinationen af hav, strand, sol, den sydspanske atmosfære og en lækker andalusisk menu er bare perfekt.
Fisk, skaldyr og paella
La Carihuela Chica kan vigte sig af at tilberede fisk, skaldyr og paella på den traditionelle, andalusiske måde. Selvfølgelig kan man også nyde en god steak, salat eller suppe, men det er uden tvivl havets frugter, der fylder mest på menukortet. Alle fiskearter fra Middelhavet er repræsenteret. Prøv den altid populære lenguado (søtunge), der fås a la plancha, a la Meuniére, som er den traditionelle franske opskrift, eller restaurantens egen variation a La Carihuela Chica, der er en dejlig, overraskende oplevelse.
Restauranten har også et imponerende udvalg af ovnstegte og saltindbagte fisk. Boquerones (små ansjoser) tilberedes som søtungen på mange forskellige måder, og det samme gælder calamares (blæksprutteringe), rape (havtaske) og salmón (laks) for blot at nævne nogle få. I skaldyrsafdelingen er udvalget ligeledes stort. Her kan man bl.a. nyde østers, rejer al pil pil, kæmperejer, muslinger og hummer.
For alle fisk og skaldyr gælder det, at de er friske og tilberedes på en traditionel og smagfuld andalusisk måde, der harmonerer perfekt med den omkringliggende maritime atmosfære.
Paella og andre risretter er meget populære på La Carihuela Chica, og det er værd at prøve den traditionelle paella til to personer enten som mixta eller marinera eller arroz ciego, som ikke indeholder skaldyr og fisk, men i stedet tilberedes med kød. Andre lækre retter med ris er arroz con bogavante (hummer), samt arroz negro con choco (sorte ris med små blæksprutter).
Altid plads til en smagsfuld steak og dessert
Selvom det er lækkert med en let fiskeret, er der mange, der foretrækker en steak eller kylling. Derfor har La Carihuela Chica også et pænt udvalg af forskellige kødretter. Såvel oksemørbraden som entrecoten anrettes på flere forskellige måder og bøfferne er altid saftige og smagfulde. Det samme gælder lammekøllen og grillspyddene. Der er kælet for hver enkelt lille detalje, og anretningen er pæn og indbydende uden at virke pompøs. På La Carihuela Chica tænker man på hele familien og er klar over, at børn ikke altid er vilde med fisk eller en stor steak. Derfor finder man også kylling og spaghetti på menuen, der er tilberedt, som børnene elsker det. Og så er der selvfølgelige de mange desserter, fx is i alverdens smagsvarianter, ovnbagt æble, ostekage med honning, tiramisu, jordbær med flødeskum, profiteroles, frugtsalat og meget mere.
Strandpromenadens bedste pitstop
La Carihuela Chica er det ideelle sted at spise frokost eller middag efter en dejlig gåtur på strandpromenaden. Restauranten er stor, så der er meget plads mellem bordene, hvilket garanterer, at man kan spise uforstyrret. Gæsterne kan enten vælge at sidde indenfor i restauranten eller udenfor på den overdækkede terrasse, hvorfra man har direkte udsigt til havet.
Der er en stor stab til at betjene gæsterne, så man ikke skal sidde i oceaner af tid og vente på sin mad eller drikkevarer. De råvarer, der anvendes, er altid friske og af god kvalitet, og samtidig er prisniveauet fornuftigt.
For bordbestilling ring 952 66 06 73 eller besøg restaurantens hjemmeside www.lacarihuelachica.net.
La Carihuela Chica
Plaza de San Rafael
Edificio Don Alberto
29640 Los Boliches, Fuengirola
(På hjørnet af samme gade som Café Copenhagen)
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001