Danmarks første polospillere i lære i Sotogrande

Det var ikke for at blive de første danske polospillere nogensinde, at Ida Stigaard og Martin Mauritsen før sommeren flyttede den fælles adresse fra København til Spanien. Faktisk havde de aldrig skænket sporten den fjerneste tanke. Martin have aldrig siddet på en hest, og selvom Ida red som ung pige og stadig var glad for heste, var polosporten også for hende et ukendt begreb.

Martin havde et tilbud om en god stilling her på kysten, og Ida sagde sit job op for at de begge kunne flytte. Skæbnen spillede dem dog det puds, at Martins fremtidige arbejdsgiver ombestemte sig og udsatte hans startdato til et endnu ukendt tidspunkt i 2011. Da Martin fik besked om udsættelsen, havde Ida og han så godt som pakket, og de besluttede sig for at flytte alligevel. Først til Fuengirola, og senere til La Duqesa, ikke langt fra Sotogrande, hvor de kom med på et intensivt kursus i polo.

De fortæller her, hvordan det hænger sammen.

En investering i sig selv og i hinanden

”Jeg havde læst en artikel i en avis om, at poloklubben Santa María Polo Club i Sotogrande gerne ville udbrede budskabet til polo og derfor søgte folk, der kunne tænke sig at lære spillet. Vi syntes, det lød meget spændende,” fortæller Martin.

Klubben tilbød et intensivt kursus på syv uger, som ganske vist ikke var gratis, men da man kun søgte seks spillere, skulle de interesserede alligevel igennem en slags udvælgelse.

”Vi havde jo pludselig begge tid på hånden og gik derfor med til et informationsmøde i klubben. Det forstærkede vores nysgerrighed. Der var omkring 40 personer med til mødet. Vi blev udtaget til en anden runde, og det endte såmænd med, at vi sammen med fire andre blev udvalgt til at gennemgå kurset,” siger Ida, som tror, de blev valgt på grund af deres begejstring, deres gode fysik og fordi de kommer fra et land, hvor spillet i dag nærmest er ukendt.

De sagde ja.

”Vi besluttede at lade disse uger være én lang ferie. Vi ville ikke bekymre os så meget om fremtiden og det manglende arbejde, men i stedet lade træningen og de mange nye oplevelser være en investering i os selv og hinanden,” forklarer Ida.

Syv ugers intensiv polo

De seks rekrutter blev opdelt i to hold sammen med hver sin træner, og Ida og Martin kom på hvert sit hold. De trænede fem dage om ugen fra den 1. juli, til kurset den 22. august afsluttedes med en match mellem de to hold.

”De første fem dage brugte jeg på bare at lære at ride – først uden saddel. Jeg faldt af to gange, men nu kan jeg ride, og jeg kan kommunikere med hesten med mine knæ,” forklarer Martin, som mens han svinger sig i sadlen fortsætter: ”Vi lærte selvfølgelig også sportens mange regler, men det er nemt at glemme dem, når man spiller, fordi man bliver så grebet af det. Det er et fantastisk spil.”

”Træningen er foregået fem dage om ugen, enten formiddag eller eftermiddag, da det midt på dagen er for varmt for hestene. Mange poloheste er tidligere væddeløbsheste og indebærer store investeringer. Så der passes godt på dem. Jeg har set, hvordan en fyr, der har specialiseret sig i at svømme med heste, træner med dem i floden,” siger Ida. Hendes hest får et knus, og hun fortsætter: ”Jeg red som ung pige, og det glæder mig virkelig, at trænerne også lærer spillerne at have respekt for dyrene.”

Udover ridning og spil inkluderer kurset også en personlig træner, der måler, vejer og giver vejledning om kosten. Polo er en fysisk hård sport og på grund af hestene gælder det naturligvis også om at holde vægten nede.

”Om sommeren er her kampe hver dag, og ved siden af træningen ser vi så mange kampe som overhovedet muligt. Vi er begge blevet grebet af polo og også af alt det, som omgiver sporten,” forklarer Martin.

Polo-fryns
Polo har altid været omgivet af en vis glamour i først England og nu også i Spanien. Det skyldes måske, at det selvfølgelig koster mange penge at holde de fem til syv heste, som hver polospiller har brug for. Spillet er stadig mest udbredt i England.

”Vi inviteres med til rigtig mange fester og andre sociale events i forbindelse med klubben. For eksempel har vi været ude med en holdkammerats yacht, og sådan noget er helt normalt i klubben. For os er det dog som at leve i en slags boble,” siger Ida

”Det hidtil mest spændende var, da vi var med til Cartier International Cup, som spilledes på Guards Polo Club i Windsor ved London, hvor også prins Charles og hans to sønner er medlemmer. Her så vi prins Harry spille og også finalekampen mellem New Zealand og England,” fortæller Martin, der selv har boet en årrække i London, hvor han arbejdede for Estée Lauder. Ellers er han opvokset i forskellige lande i Østen og i Afrika, hvor hans far gennem mange år var udstationeret for Mærsk.

Det er måske på grund af den internationale baggrund, at han føler sig så godt hjemme i Sotogrande. ”Hele poloverdenen er meget international. Der er ofte forskellige nationaliteter på holdene, ligesom kvinder og mænd spiller sammen. I øvrigt er gennemsnitsalderen på vore to hold 38 år, hvilket slet ikke er usædvanligt,” fortsætter Marin, der selv er 28, mens Ida er 31 år.

For et par år siden flyttede han fra London til København, hvor Ida og han mødtes. De søger nu begge arbejde. ”Vi har fået et enormt socialt netværk takket være polospillet, og vi er meget åbne, så det løser sig nok,” siger Ida.

Endnu ikke noget dansk poloforbund
Og de kan i hvert fald skrive en usædvanlig hobby på CV’et.

”Vi er de eneste danskere i Santa María Polo Club. Jeg talte i øvrigt med Dansk Rideforbund i forbindelse med en anden sag, og de fortalte mig, at der dem bekendt ikke er andre danskere, som spiller polo. Så vi må gå ud fra, at vi er de første danskere polospillere. De opfordrede os til at starte en forening for danske polospillere, men det ville nok være lidt omsonst, så længe vi er de eneste mulige medlemmer,” griner Ida.

I stedet er Ida og Martin altså som de eneste danskere optaget i den andalusiske poloføderation, hvor de har fået et officielt handikap.

De håber begge, at de efter de syv ugers kursus vil kunne fortsætte med at spille og måske med tiden komme på et hold.

Og hvem ved, måske en dag starte et dansk poloforbund.

Poloklubben i Sotogrande
Poloklubben Santa María Polo Club i Sotogrande blev indviet i 1965. Klubben bestod da af en enkelt bane, en såkaldt ’cancha’.
I dag har klubben ni baner og her afholdes flere, store internationale turneringer.
I 2008 sattes den seneste rekord med 30 konkurrerende hold og over 1000 heste.
Læs mere om klubben på www.santamariapoloclub.com

Poloens oprindelse
Polospillet skulle være opstået omkring 600 år f.Kr. i Persien som en slags kamptræning. Herfra bredte spillets popularitet sig til blandt andet Kina og Indien, hvor briterne under koloniseringen tog sporten til sig og også med hjem til Europa.
Den første europæiske poloklub blev grundlagt i 1876 i Hurlington i England.

Hockey på hest
Polo beskrives populært som en blanding mellem hockey og ridning. Det er dog en sofistikeret sport, hvor både list, hurtighed og styrke spiller med.
På engelsk kalder man stadig hestene ’ponies’ (også selvom man reelt set rider på ganske almindelige rideheste), hvilket skyldes, at man tidligere anvendte tibetanske ponyer.

Et hold består af fire spillere, der normalt skifter hest efter hver omgang, som kaldes en chukka. Der spilles seks chukkas i en kamp.
Spillet går i korthed ud på at slå bolden i modstanderens mål med køllen, der holdes i den ene hånd, mens man holder i tøjlerne i den anden.
Målet er et par pæle, der er godt polstrede for at hestene ikke kommer til skade. Hver gang, der scores, skifter holdene banehalvdel.

Finalekampen
Som afslutning på de syv ugers intensiv træning spillede Ida og Martins hold en finalekamp på Santa María Polo Club i Sotogrande.
Her ses vinderholdet med (Ida eller Martin)…