Mænd har generelt ikke så mange lidelser som vi kvinder – måske er det derfor, vi benævnes som ”det svage køn”!
En af de besværligheder mænd med årene ofte kommer til at lide under, er en forstørret blærehalskirtel, eller som den oftest kaldes prostata. Prostata kan betragtes som et mødested, idet både sædledere og urinrøret passerer gennem prostata. Her blandes sæden færdig, inden den stødes ud gennem urinrøret. Prostata ligger nedenfor blæren, har form som en kastanje, og danner den væske sædcellerne svømmer rundt i.
Symptomer
Med stigende alder har prostata en tendens til at vokse i størrelse, hvilket kan give vandladningsproblemer, fordi kirtlen klemmer urinrøret af. Det er ikke ualmindeligt, at prostata vokser 2-4 gange sin normale størrelse, så i stedet for at have størrelse som en kastanje, bliver den til størrelse af en citron.
Er der trang til at lade vandet, kan dette ikke lade sig gøre ordentligt. Vandladningstrangen er oftest hyppigst om natten, og med ringe og kraftløs effekt. Mange mænd oplever at skulle op 3-4 gange om natten.
Andre besværligheder af den forstørrede prostata kan være efterdryp, svag stråle og svært ved at få begyndt vandladningen. Somme tider følges vandladningsbesværet også med svie og smerte.
Er du mand og mere end 40 år, bør du regelmæssigt lade dig undersøge, fordi en forstørret prostata kan have flere årsager. Dette kapitel handler om DEN GODARTEDE FORM. I fagsproget kaldes det BPH benign prostatic hyperplasi oversat til godartet prostata overvækst.
Der kan også være en betændelse i prostata eller en cancer. Oplever du blod
i urinen, svært ved at tisse eller er du hævet i testikelområdet, SKAL du gå til lægen omgående. En af blodprøverne, der kan give en vis hjælp til diagnosticering af prostatakræft, er PSA prostata specifik antigen. Det er måling af en proteinmarkør, et antigen der, ved sin koncentration, fortæller om personen evt. kan være i farezonen for prostatacancer.
Når mænd bliver ældre er en forstørret prostata mere reglen end undtagelsen. Det er en hormonelt betinget lidelse. Hovedårsagen til den forstørrede blærehalskirtel er den hormondegeneration, der sker med alderen, hvor det hovedsagligt er testosteron, det drejer sig om. Med tiden omdannes testosteron ofte til dihydrotestosteron, der stimulerer til vækst af prostata.
En anden væsentlig indflydelse er, at mange mænd, efterhånden som de bliver ældre, får øgede koncentrationer af østrogen.
Forstørret prostata har været kendt meget langt tilbage, men aldrig i det omfang, som det findes i nu. Efter min mening er der også her, som ved så mange andre lidelser, ofte tale om fejlernæring og skødesløs livsstil samt den almindelige globale forurening.
Kosten
Pas på din vægt. Pas især på din livvidde. En undersøgelse af Dr. Steven A. Kaplan fra Weill Cornell Medical college i New York viste bl.a. at forstørret prostata steg i takt med livvidden.
Lad så meget af din mad som muligt være økologisk.
Pas på med at spise for meget mættet fedt og proteinrig kost. John Mc Dou- galls anbefalede, i et nyhedsbrev fra 2010 om forebyggelse af prostata, at være forsigtig med forbruget af oksekød, svinekød, kylling, kalkun, ost og mælk. Vegetarer, der spiser mange sojaproteiner, må også passe på.
Lav de nødvendige ændringer i din kost, så den både er alsidig og med masser af fibre. Fibrene kan komme fra bl.a. brune ris, quinoa, hirse, havre og forskellige former for klid.
Pas på med salt og sukker.
Lad det meste af din kost komme fra planteriget. F.eks. godt med grønsager, broccoli, gulerødder, blomkål og tomater. Tomater, der er let opvarmede, frigiver cartenoidet lycopen, der er medvirkende til at modvirke prostatalidelser, så spis godt med tomater, der har været varmede. Suppler gerne med kidneybønner, linser og boghvede.
Drys rundhåndet din mad med rigeligt af græskarkerner, solsikkekerner, sesam, og knust hørfrø. Hørfrø anses af nogle eksperter for særdeles effektiv mod forstørret prostata. Frøene er rige på flerumættede fedtsyrer og zink, som er nødvendig for en sund prostata. Brug dem i dine salater, det højner både smagen og sundheden. Dertil gerne en hjemmelavet dressing med en god olivenolie. Græskarkerner er særdeles rige på zink, så spis gerne mellem 40-100 gram græskarkerner dagligt. De smager dejligt, så de kan fint bruges som sund slik. Hvis du vil højne smagen så rist dem ganske let på en tør pande.
Drik rigeligt med vand af god kvalitet og andre sunde safter f.eks. granatæblesaft, der har et højt indhold af antioxidanter. Drik gerne et stort glas granatæblesaft dagligt.
Drik også gerne lidt brændenældete, der har god effekt på testosteronniveauet.
Pas på med at drikke for meget af det, der kan irritere din blære f.eks. kaffe, te, alkohol, cola, sodavand o. lign. Erich Kirchheiner nævner i sin bog, i kapitlet om prostata, nødvendigheden af at være forsigtig med indtagelse af alkohol og nævner, at øl måske er det værste.
Sørg for sunde fedtstoffer fra fisk, hørfrøolie, nødder bl.a. valnødder, cashewnødder, mandler, kerner, frø, oliven og avocado.
Undgå margarine og for meget smør.
Gode kosttilskud
Tips
Motion er et must. Det kan medvirke til løsning af mange mandeproblemer. Ved prostata bør du dog være lidt forsigtig med at cykle, da det kan presse på prostata. Svømning og gåture i rask gang kan være rigtig godt.
Taoisterne regner med at en af hemmelighederne ved evig ungdom er at bevare en energireserve i form af stærke kønsorganer. Forfatteren Mantak Chia har skrevet mange letlæselige bøger om dette emne. Han skriver i en af sine bøger ”de indre øvelser,” at mange ældre mænd har en slap og løs endetarmsåbning. Det er vigtigt at træne disse muskler, og holde dem stærke. Det kan være forebyggende for hæmorroider og kræft i prostata.
Et dejligt, kærligt og godt sexliv beriger både dig og din partner og er med til
at holde jer aktive, glade og ungdommelige.
Jeg ser desværre ofte at mænd i parforhold, underkaster sig deres partner og bliver konfliktsky, i stedet for at vise deres egne behov. Udover at I, kære mænd, lader jeres vinger stække, får I ofte en svækket testosteronproduktion, efter min mening.
Kræft i prostata er meget almindelig hos ældre mænd. Forskellige sundhedseksperter siger, at de fleste dør med den og ikke af den, men alligevel – husk dine regelmæssige kontrolbesøg hos din læge!
Yderligere har mange haft stor glæde af zoneterapi, akupunktur og yoga.
Louise Hay skriver et tankemønster, du kan bruge, som hjælp til en sund prostata.
Jeg elsker og værdsætter mig selv
Jeg accepterer min egen styrke
Jeg er ung af sind
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001