MÆRKELIGE SPANSKE VANER som vi ofte ender med at samle op…

Mange udlændinge, der bor i Spanien på fuld tid eller en del af året, er overraskede eller ligefrem chokerede over visse spanske vaner. Det gælder i hvert fald for nogle af os fra Nordeuropa. Du kender stereotyperne – de glade, passionerede, kyssende, flamenco-dansende, siesta-sovende, vindrikkende og temperamentsfulde spaniere, der altid kommer for sent. Der er helt sikkert store kulturelle forskelle mellem den nordlige og sydlige del af landet, men efter at have overstået det indledende kulturchok og opdaget, at stereotyperne langt fra gælder for alle, vil nogle af de unikke spanske måder at være på gradvist og ofte umærkeligt smitte af på os. En dag opdager vi, at vi trods vores nordiske aner kysser, som om vi har gjort det hele vores liv eller sludrer med en vildt fremmed i slagterkøen.

Her er nogle spanske vaner og ejendommeligheder, som vi udlændinge har en tendens til at assimilere efter nogen tid på spansk jord.

Bande og verbale vaner

Du kan altid forvente et højere volumen i Spanien, uanset hvor du er. Folk kan lide at tale med hinanden, selv når ingen lytter. Det vigtige er, at de får sagt, hvad de har på hjerte – først og fremmest.

Spanierne er kendt for at tale direkte fra maven og sige tingene, som de er. Forvent derfor ikke, at de tager diplomatiske omveje for ikke at såre den, de taler med. Det betyder ikke, at de er ufølsomme, de er bare mere ligetil end os i nord. Hvis du har klippet dit hår, skal du ikke forvente altid at få komplimenter, og hvis du er blevet for tyk eller for tynd eller ikke har sovet i dagevis, får du hurtigt at vide, at du ser træls ud.

Udtrykket ”at bande som en havnearbejder” burde virkelig være ”at bande som en spanier”! Uanset hvor katolske og fromme de er, kan du opleve alt fra gamle damer til søde småbørn bande, der ville få en havnearbejder til at rødme. Sproget er krydret med bandeord, som man ellers kun forventer til en særlig spændende fodboldkamp eller på en livlig bar.

De spanske hilsevaner (udover kyssene) kan også virke lidt mærkelige for os udlændinge. Når man møder spaniere på gaden, siger de ofte Adiós (farvel) i stedet for Buenos días, og mange reducerer dette til en enkelt Buenos. De ældre siger Vaya con Dios (gå med Gud), hvilket jeg synes er meget bevægende.

Spaniere kan være ret uformelle. I en butik bliver du måske mødt med en ¿Qué quieres? (Hvad vil du have?). Samtidig er befolkningen ofte meget generøs med hengivne ord og kalder måske en fremmed guapo/guapa (flot/sød). Som kvinde kan du også forvente at blive kaldt amor (min skat), corazón (mit hjerte), cariño (søde), tesoro (min skat) eller preciosa (min dyrebare), uden at de på nogen måde forsøger at smigre dig. Det er simpelthen deres måde at tale på.

MADVANER OG DRIKKEPENGE

Det er ingen hemmelighed, at vi udlændinge giver flere drikkepenge end spaniere. Uanset størrelsen på deres pengepung, vil de fleste spaniere give et par småpenge i den lokale bar eller café, når det er nødvendigt. Spanierne synes på deres side, at vi ‘guirier’ er lidt for rundhåndede med drikkepenge, men når man ser, hvor hårdt tjenerne arbejder, er drikkepengene som regel mere end velfortjente. Nogle retfærdiggør de lave drikkepenge med, at spanierne ikke har en ‘tipkultur’. Uanset om det er sandt eller ej, skal man ikke tage denne spanske vane til sig (som mere er en vane i mine øjne).

Den manglende drikkepenge betyder ikke, at spanierne er nærige. Langt fra. Du kan næsten ikke finde et mere generøst folk, og har du brug for assistance, vil de fleste gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig. En vane, der overraskede os, da vi ankom til Andalusien, var, da vi ville betale regningen på en lokal café eller bar, og tjeneren fortalte os, at den allerede var blevet betalt af Antonio, Pepa eller en anden nabo eller bekendt, som var der på samme tid. Ofte havde vedkommende allerede forladt stedet, uden at vi kunne takke dem.

Det er ellers ikke usædvanligt, at personen, der har fødselsdag eller sin día del Santo, betaler drikkevarerne eller regningen for alle i selskabet, helt i modsætning til, hvad vi er vant til i de fleste andre lande, hvor celebranten er den, der forkæles af gæsterne.

Når vi taler om spisevaner: Som de fleste ved, spiser spanierne frokost som deres hovedmåltid på dagen, ca. 14.00 – 16.00 og middag mellem kl 20.00 og 23.00, alt efter hvilken ugedag det er. Befolkningen tager deres ferier og lokale fester meget alvorligt, og alkohol er almindeligt til næsten alle måltider. Den brede befolkning har ingen problemer med at spise et helt måltid eller et dusin tapas stående i baren eller på gaden uden for restauranten, men kunne aldrig drømme om at spise frokost siddende ved deres skrivebord på arbejdet.

UNGE OG ÆLDRE

Mens vi i nord etablerer børne- og hundefri zoner, er børn og firbenede familiemedlemmer velkomne de fleste steder i Spanien på alle tidspunkter af døgnet.

Som i andre latinske lande vil du ofte se fremmede døse hen over andres barnevogne og knibe kinderne eller pjuske i håret på søde småbørn. Det er ikke kun bedstemødre, der gør dette (hvilket måske endda sker i Danmark), men selv mænd, der i visse lande ville være blevet arresteret for at læne sig over en ukendt ung drengs barnevogn, kan falde for fristelsen. Samtidig skal det siges, at de yngste spaniere er klædt så sødt og pænt – ofte som en miniversion af mor/far – så hvem kan modstå at fjolle lidt med dem?

Man behøver ikke tilbringe lang tid i en spansk by, før man opdager, at pladserne og bænkene er fyldt med gamle mænd, der sidder og løser verdens problemer og snakker om alt og ingenting dag ud og dag ind. Deres koner er næsten aldrig sammen med dem, da de traditionelt sikkert er hjemme og lave mad til hele familien. Men i de sidste par år, især efter Covid-pandemien, kan små grupper af endnu ældre konservative kvinder med Sketchers-sneakers ses slentre rundt i nabolaget. Og med det dejlige klima, hvem kan bebrejde dem?

MERE OM TØJ OG TILBEHØR

Så snart efteråret kommer, tager spanierne deres lange frakker, høje støvler, pelsboaer og matchende hatte frem. Når der er sæsonskift i kalenderen, er det sæsonskifte for spanierne, selvom temperaturerne i september, oktober og endda november kan være næsten sommerlignende for os nordeuropæere. I vores by begynder man at tale om el invierno (vinter), så snart temperaturen falder til under 15 grader, og vi får den første regn. Derfor siger de lokale også, at vi går fra sommer til vinter natten over, selvom vi vil definere det meste af den andalusiske ‘vinter’ som mildt efterår eller forår. Og mens vi er i efteråret, er ethvert arrangement, inklusive børnefodboldtræningen, selvfølgelig aflyst, hvis der falder bare et par dråber regn.

Der er altid mulighed for at klæde sig ud her i Spanien, og ingen vil blive overrasket, hvis du kommer med de fineste handsker og højhælede sko for at tage på indkøb eller tage en kop kaffe på hjørnet. Hele familien pynter sig, især om søndagen. Samtidig er det almindeligt og accepteret ikke at klæde sig i sort ved begravelser i spanske landsbyer. Men generelt lægges der lige så meget vægt på at se pæn og velplejet ud, som at holde hjemmet og fortovet uden for indgangen til ens hjem rent.

Når det kommer til spansk tøjtilbehør, er håndviften et MUST til næsten enhver lejlighed gennem det meste af året – ikke fordi de er moderigtige (hvilket de er…), men fordi de faktisk er en af ​​de mest praktiske og effektive værktøjer, som menneskeheden har opfundet. De er lettere, billigere og mere mobile, mere støjsvage og mere bæredygtige end nogen anden type ventilator. Ingen spansk kvinde med respekt for sig selv vil gå til et bryllup, en koncert eller en restaurant uden at have en abanico i håndtasken. De fleste har snesevis i deres garderobe at vælge imellem, for de skal selvfølgelig matche outfittet. Men viften skal med!

KØRSELS- OG TRAFIKREGLER

Spanien har efter sigende nogle af ​​Europas (eller muligvis verdens…) mest komplicerede og omfangsrige færdselsregler, og måske er det derfor, spanierne også er dem, der bryder flest færdselsregler. Man ser ofte drabelige overhalinger lige før et sving eller en bakketop eller spontan krydsning over tre spor i en rundkørsel uden brug af blinklyset. Glem alle stereotyperne om de magelige spaniere – når de kører, smider de alt det ud ad vinduet (sammen med det affald, de har i køretøjet). Så kommer bandeordene frem for fuld kraft, kombineret med hyppig brug af bilhorn. Den mest almindelige trafikforseelse i Spanien er hensynsløs kørsel, men kørsel uden kørekort, forsikring eller ITV-tjek står også højt på listen. Heldigvis er spritkørsel blevet lidt mindre udbredt på grund af kontrol og klækkelige bøder, men nogle kører stadig hjem fra et lystigt selskab med både vino og cava og stærkere sager i blodet.

SIESTA OG ARBEJDSVANER

Siestaen er en næsten ‘hellig’ spansk tradition. Hvis du spørger en andalusier, hvorfor de stadig har siesta, vil de give skylden på sommervarmen. De har åbenbart en pointe der, selvom folk arbejder dagen lang i lige så høj varme i andre lande. I Madrid og andre storbyer i den nordligere del af landet er mange virksomheder holdt op med at dele arbejdsdagen op i to, men der går nok et stykke tid, før vi ser det i Andalusiens mindre byer. Siestaen, der holdes mere eller mindre imellem 14.00 og 17.00, er ikke ens alle steder og kan variere alt efter dag og selvfølgelig hvem der står bag disken. Derudover holder spanske arbejdere også en frokostpause på omkring 30-45 minutter hver dag. Derfor kan det ikke anbefales at gå i banker eller posthuse klokken ti, hvor man kun finder én sur ekspedient, der skal forholde sig til den efterhånden lange række af ventende kunder. Andre bizarre bankvaner er, at de kun tillader deres kunder (som betaler dyrt for disse tjenester) at betale bestemte regninger eller foretage bestemte transaktioner på bestemte dage og tidspunkter. Det er nok til at få de mest tålmodige mennesker til at finde nogle af de saftige spanske bandeord frem. Men vi elsker Spanien på godt og ondt, for hvad ville dette land være uden dets mange mærkelige vaner og særheder…

(Kilder: andalucía.es, Lokal- og kulturrejsen)