Det danske magasin i Spanien
Granada uden Alhambra 2

Igen overnatter vi på hotel Eurostar Catedral, for nu kender vi vejen ind til P kælderen (Calle San Jerónimo 1), og det er guld værd i Granada, som er et trafikalt mareridt. Kl. 11 er vi klar til at udforske denne skønne by yderligere, og vi starter med at krydse Gran Via og gå op til Plaza Santa Ana, hvor der altid er masser af liv. Lige hvor pladsen ender ligger Museo de San Juan de Dios på gaden Convalecencia 1 i paladset Casa de los Pisa. 

João Duarte Cidade (1495-1550) (senere San Juan de Dios) var en portugisisk mand der havde ført en omflakkende tilværelse indtil han i 1538 ankom til Granada. Her flakkede han hjemløst rundt indtil han en dag blev anbragt på en anstalt for sindslidende. Her fandt han sit livs kald da han så, hvor hjerteløst og umenneskeligt de syge blev behandlet. Han ville dedikere sit liv til at hjælpe de syge, svage og fattige og oprette et hospital, hvor man behandlede dem med respekt og kærlighed. Ved hjælp af almisser og sit eget utrættelige arbejde fik han etableret et sted hvor de hjemløse kunne overnatte og få mad. Hans store menneskekærlighed og ry bredte sig hurtigt i Granada og han fik flere og flere støtter og var dermed i stand til at hjælpe flere syge og fattige mennesker. Flere hospitaler blev oprettet og Hospitalsbrødrenes Orden (Orden de los Hermanos Hospitalarios) blev etableret. Denne orden fik stor betydning for fornyelsen af hospitalsvæsnet i hele Spanien, og i dag findes der over hele landet mange hospitaler med navnet Hospital de San Juan de Dios. Han blev gjort til helgen i 1690. 

Plaza Larga i Albaicin

Da han selv blev syg i 1549, tog den rige familie de los Pisa ham til sig og han blev passet og plejet i paladset indtil han døde i 1550. Det er dette palads som byen Granada nu har dedikeret til hans liv og værk, og som man nu kan besøge og dels se en hyldest til hans arbejde og dels se dette fine palads indvendigt. Det er fyldt med forskellige katolske parafenalier men er også en sjælden lejlighed til at se et smukt palads fra 1500-tallet indvendigt. Bestemt et besøg værd.  Åbent fra 10-14.

Nu tager vi atter en tur rundt i Albaicins hyggelige gader og går op på Plaza Larga, som må være hjertet i dette herlige oprindelige kvarter. På Plaza Larga er der masser af folkeliv, boder og barer.  Vi går hen ad gaden Panaderos, forbi kirken del Salvador og lige ud ad Cuesta del Chapiz til vi kommer til Camino del Sacromonte på venstre hånd. 

Sacromonte er den del af Granada, hvor sigøjnerne boede og mange slog sig ned i huler, som de gravede ud i brinken. Disse huler ligger der stadig og er beboede. I flere af dem kan man opleve et ægte flamenco tablao, men der er også huler der er barer og butikker. I Sacromonte findes der et museum i en hule, men det var desværre lukket og det var bydelens kloster / museum også. Øv. 

Lige der hvor man drejer til venstre for at gå op mod Sacromonte ligger der et arabisk palads som i dag bliver brugt til arabiske studier. Her skal man absolut stikke næsen ind og besøge stedets fine patio og den meget smukke have. Der er fri adgang. 

Koralrevet med beboere

Efter Sacromonte fortsætter vi ned ad Cuesta del Chapiz til Darro floden, krydser den og tager nu La Cuesta del Rey Chico op til Generalife. Denne stejle vej er en af de tre, der fører fra centrum op til Alhambra bjerget.  Hvis man ikke orker at tage den stejle vej (80 højdemeter) kan man gå langs med Darro og ned til Plaza Santa Ana, hvorfra der går små busser i pendulfart op til Alhambra. Vi har jo set Alhambra masser af gange, så i dag vil vi bare nyde synet af de smukke haver i El Generalife. 

El Generalife blev bygget som sommerpalads til Nazari slægtens konger med følge. Der er ikke langt mellem selve paladset og El Generalife, så nogen stor udflugt var det ikke at tage dertil. Idet vi løser billet til Generalife (7 €) bliver vi nærmest overdynget med snak fra en af Granadas officielle guider. Var vi klar over, hvor meget de led her under Corona? De havde ikke noget at lave! Der kom jo ingen turister! Ville vi ikke have en guidet tur? Var vi klar over, at de talte 30 sprog? Vidste vi, at man nu kunne vade lige ind i Alhambra uden at bestille billet online i forvejen og uden at stå i kø? Så, det er NU man skal se Alhambra og mere eller mindre have paladset for sig selv. 

En smukt udsmykket karnap i El Generalife

Efter en skøn lille tur rundt i El Generalife, vil vi se Manuel de Fallas hus, som ligger heroppe på bjerget. Manuel de Falla (1876-1946) regnes for en af Spaniens største komponister, selv om hans produktion var beskeden. Hans mest kendte værker er: Danza de Fuego (et forrygende stykke musik) Noches en los Jardines de España, (nætter i Spaniens haver) som netop beskriver El Generalife, og El sombrero de tres Picos (den trekantede hat). 

Granada har et fint symfoniorkester, som giver månedlige koncerter i El Auditorio Manuel de Falla, som også ligger heroppe på bjerget. Lidt nedenfor auditoriet ligger Manuel de Fallas hus, som nu er museum og står, som da han forlod det. Det er et beskedent hus men meget sjovt at se. Her er hans køkken, hans piano, hans spisestue og hans soveværelse – alt sammen møbleret med hans originale møbler fra første halvdel af 1900-tallet. Det er et rørende og mindeværdigt besøg og vi (de eneste besøgende) bliver vist rundt af en meget kultiveret og venlig kustode. 

Manuel de Falla var så berømt, at hans kontrafej kom på en pengeseddel, nemlig 100 pesetas sedlen, som var i omløb indtil 2002, da euroen blev indført. 

Og således opmuntrede vandrer vi ned i centrum og spiser og slapper af.

Vi har afsat hele næste dag til at se El Parque de las Ciencias, som ligger ude ved motorvejen. Vi kører bilen ud af hotellets garage og finder med GPSens hjælp frem til parken, som har en kæmpestor underjordisk P kælder. 

Ved indgangen til El Generalife

Vi løser billet til alle dele af parken (12 € pr. næse for pensionister) og får uddelt tider til El Biodomo og til planetariet. De øvrige dele af parken er uden begrænsninger. Vi starter i Viaje al cuerpo humano – rejsen til menneskekroppen. Det er en uhyre interessant udstilling, som afslører en del af kroppens mysterier. Der er også skeletter (de hænger oppe under loftet) og hjerter fra en del dyr – herunder en finhval, hvis hjerte er på størrelse med en lænestol. Her kan man fordybe sig i sin egen krops genialiteter – så som nyrerne – kroppens rensningsanlæg, som på trods af deres lidenhed filtrerer 1700 liter blod i døgnet og trækker 1,5 liter urin ud. Et dialyseapparat, der gør det samme, fylder det samme som et køleskab. Jo, genialt er det. Et kæmpestort hvidt felt på væggen  – 75 m2 –  viser lungernes overflade. Det er ganske ufatteligt. På denne måde bruger vi let en time og så er det tid til vores besøg i El Biodomo.

El Biodomo rummer forskellige naturlige habitats, så som et koralrev med masser af levende koraller og tilhørende farverige fisk, et lille udsnit af Mekong floden med hajer og andre store fisk, Madagaskar og Amazonia – et udsnit af Amazon junglen med dyr. 

I Madagaskar finder vi lemurer, der går frit rundt, dovendyr, kakerlakker, en turako (fin grøn fugl) samt en masse planter. I Amazonia ser vi en armadillo (bæltedyr), en kæmpe leguan, en del fugle og planter samt en grøn pyton i bur.  Det er alt sammen fantastisk og godt lavet. 

Vi besøger også pavillonen kaldet WOW, som viser en masse udstoppede dyr, som er sat op på en meget fantasifuld måde.  Der er geder, vildsvin, zebraer, ulve, en puma, et par tigre, en sort panter og gazeller og rådyr. Et meget specielt sted. 

Hjertet fra en finhval

Sulten bliver man jo af at se alt dette, men ikke noget problem for parken har et cafeteria, hvor man kan få lidt at spise. 

Herefter ser vi pavillonen med Foucaults pendul og en masse andre spændende udstillinger. Til sidst har vi tid til at se planetariet, som viser himlen over Granada – med og uden lysforurening. Meget flot og betagende.

En anden pavillon viser en masse om udforskningen af rummet – et arbejde som Spanien er aktiv deltager i. 

En del af pavillonerne er lukket pga. Covid – såsom den med robotter, og sommerfugle huset – el mariposario. Desuden er tårnet lukket. Men der er nok at se på og efter 5 timer kan vi ikke rumme mere og siger tak for i dag. 

Det skal siges, at denne videnskabspark er den største i hele Sydeuropa og at den snart kan fejre 25-års jubilæum. Vi er lidt flove over, at ikke har besøgt den før. Men bedre sent end aldrig. 

Generalifes berømte have med springvand
Af Else Byskov

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.