Lorcas fødehjem, den grønne gekko og de første europæere

Lorcas fødehjem, den grønne gekko og de første europæere

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Under Coronapandemien måtte man indtil maj ikke krydse provinsgrænserne i Andalusien, så det betød for vores vedkommende, at vi pænt måtte holde os indenfor Granadaprovinsens grænser. Men det var faktisk ikke så skidt endda, for det gav os anledning til at gå på opdagelse i de yderste hjørner af provinsen, og vi fandt mange spændende ting, såsom ukendte byer, fantastiske landskaber, små listige rurale hoteller og spor af de allerførste europæere eller nærmere: spor efter homo ergaster. Ham havde vi aldrig hørt om, og det kom i den grad bag på os, at der i Granada provinsen boede mennesker for 1,4 millioner år siden. Hvem havde nu troet det?

Uden denne pandemi havde vi nok ikke opdaget hvor rig en kulturarv Granadaprovinsen har. Det er ganske forbløffende, for udover fund fra forhistorisk tid, stenalder og bronzealder, er der også fantastiske naturscenerier af stor skønhed og med geologiske sjældenheder. Alle disse fund har fået provinsens fremsynede og kloge hoveder til at oprette El Geoparque de Granada https://www.geoparquedegranada.com/el-geoparque/  som rummer alle fund. Parken er kæmpestor: 4722 km2, og er altså på størrelse med Fyn, Lolland, Samsø og Langeland TILSAMMEN! I juli 2020 blev den indlemmet i Unescos kulturarvs program, så det afføder respekt. Der er så meget at se, at det vil tage måneder at se det hele. Men vi går i gang, og et sted skal man jo starte, så vi begynder med at besøge Lorcas fødehjem i Fuente Vaqueros, lige vest for Granada. 

Federico García Lorca er en af Spaniens største poeter og forfattere, og hans ry er nået langt ud over landets grænser. Han blev født i landsbyen Fuente Vaqueros, som ligger midt på ”la vega granadina” – Granadas spisekammer, beliggende på sletten vest for byen. Her kunne man dyrke alt, men det var især tobak og korn, der blev dyrket mest af. Lorcas far var en velhavende jordbesidder og Lorcas fødehjem bærer præg af velstand. Her blev han født i juni 1898 som den ældste af fem børn.

Det er sjovt at se huset og høre om familiens liv. Federico nåede i sit korte liv at blive ganske berømt, især pga. sine digte men også sine skuespil, som afspejlede en social kritik især fordi de fokuserede på kvindernes meget ringe kår i starten af 1900-tallet. Hvis man som kvinde ikke blev gift og fik børn var man nul og nix. Hans mest kendte skuespil er nok: Blodbryllup og Bernarda Albas Hus, som begge er blevet opført flere gange i Danmark. Lorca tilhørte naturligvis den intellektuelle elite i Granada, og da han også var venstreorienteret og homoseksuel var det ikke noget Franco-styret brød sig om. Han blev taget til fange og likvideret ved daggry af Francos folk den 18.8. 1936.  Hans lig blev kastet i en fællesgrav og kunne derfor ikke identificeres senere. Lorca blev kun 38 år gammel, men han nåede i sit korte liv at sætte sit meget smukke præg på spansk litteratur og kultur. Et besøg i hans fødehjem kan anbefales. Der er rundvisning hver hele time fra kl. 10 til 13 hver dag. Se: https://www.universolorca.com/lugar/ hvor man også bliver henvist til andre steder der har relation til Lorca.

Nu kører vi nordpå for vi vil udforske den nordlige og sjældent besøgte del af Granada provinsen. Vi tager motorvejen mod Murcia og drejer af ved afkørsel 25 mod Pozo Alcón. Vejen går hen over dæmningen til det kæmpestore vandreservoir Embalse de Negratín. I Pozo Alcón tager vi den meget flotte vej A 326 imod Huescar, som i lang tid løber lige syd for de bjerge, der udgør nationalparken Cazorla. Her er vi i et flot og bølgende landbrugsland, hvor der dyrkes tonsvis af mandler og kirsebær. En tur igennem dette landskab i februar, når træerne blomster, er et must. Vi har fundet det lille rurale hotel El Geco Verde, som ligger syd for vejen mellem Pozo Alcón og Castril, og der skal vi bo. Se: https://www.elgecoverde.com/  Man får en grundig vejbeskrivelse, når man bestiller.

Det lille hotel ligger i et stort ombygget ”casa de campo” (landhus) og har fungeret som hotel i 15 år. Stedet drives af en italiensk dame og måske en mand, men ham så vi ikke noget til. Det ligger i sandhed derude hvor kragerne vender, og meget roligt og fredeligt er det. Og rustikt og ruralt. Man kan bestille aftensmad med tre retter til 15 € pr. næse og det var fint. Det var et dejligt ophold.

Efter en rolig nat kører vi videre ad den smukke A 326 mod Castril, som vi har besøgt flere gange og som har en flot ”pasarela” (gangbro) som løber over floden. I dag kører vi forbi, for vi skal videre til Huéscar, 27 km. længere mod øst. Huéscar har egentlig ingen seværdigheder, men når vi alligevel parkerer og går en tur rundt i byen, er det fordi jeg på Wikipedia kunne læse at den er venskabsby med Kolding – min fødeby. Det er jo lidt sjovt og hvor tit mon der kommer en ægte koldingenser til Huéscar? Nå, byen er meget fin med sin centrale plads og en stor kirke. Der er liv og glade dage i centrum, og da byen ligger langt væk fra andre byer med indkøbsmuligheder, er det tydeligt at alle benytter de lokale butikker, så på den måde har byen liv og velstand. Byen har 7200 indbyggere og lever fortrinsvis af landbrug.

Men nu skal vi videre til byen Orce, 15 km.mod syd. Orce kom i den grad på landkortet, da man fandt spor efter de første europæere som levede her for 1,4 millioner år siden. Det er hen over selve fundstedet, at man har anlagt museet. Se: https://www.orce.es/museo-primeros-pobladores-de-europa/

Man fandt ganske enkelt et stykke af et kranium som man mener stammer fra homo ergaster – som kan henregnes til en underkategori af homo erectus (det oprejste menneske) som levede i Afrika for ca. 2 millioner år siden. De lærde strides om homo ergaster og homo erectus er den samme eller underarter, men dem om det. Sagen er at man her på El Altiplano de Granada har fundet spor af de allerførste europæere. Og det er jo en sensation af de helt store, for hvem havde troet det? I lang tid troede man, at Neandertalmanden var den ældste europæer, og han levede fra 200.000 til 40.000 f.Kr. Og nu har man så fundet en skeletdel der er over 1 million år ældre! Der er ikke noget at sige til, at der står gny om fundet i Orce. Sammen med kraniestykket har man fundet skeletdele af sabeltigre, næsehorn, stortandede bjørne og mammutter, og de kan ses på museet, hvor de også viser en lidt ufrivilligt morsom film af homo ergaster, som går nøgen rundt i landskabet og virker ret fortabt. Til rollen som homo ergaster har man fundet den mest primitivt udseende lokale mand, men har er alt for tyk til rollen og virker lidet troværdig. Men lidt sjovt er det og et besøg på museet er et must.

Byen Orce har andre ting at byde på, såsom et kæmpestort fort, Alcazaba de las Siete Torres, fra 1600-tallet. Der er gratis rundvisning kl. 13 i byen fra turistkontoret som ligger i Calle Tiendes 18 – lige ved den centrale plads.

Og når man nu i dette område har fundet et så betydeligt fund af mennesker fra 1,4 millioner år siden, så må man udnytte det til at trække turister til. Man har derfor oprettet en langvandrerute med navnet: Gran Senda de los Primeros Pobladores – altså de første bosætteres rute. Den er 143 km. lang og tager 6 dage at gå. Ruten begynder og slutter i Huéscar og passerer byerne: Castril, Castilléjar, Galera, Orce y Puebla de Don Fadrique. Det rykker gevaldigt i min vandresjæl for at prøve ruten, og ved at Google Mapa -Ruta-primeros- pobladores-de-Europa kan man finde et oversigtskort samt en etapebeskrivelse. Nogle af etaperne er over 30 km og andre er mellem 12-15 km., men da der ikke er alt for mange højdemeter involveret, skulle det kunne lade sig gøre. Da etaperne går mellem områdets byer skulle det være muligt at finde overnatningssteder. Hvis jeg en dag får gået ruten, så er La Danesas læsere de første til at høre om det.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa