På kajaktur gennem Sevilla

En aktivitet for hele familien

De fleste der besøger Sevilla, beundrer katedralen og Giralda-tårnet, slentrer rundt i La Juderías gyder og besøger måske Alcázar-fæstningen og reserverer resten af ​​deres besøg til tapas og shopping. Der er selvfølgelig mange gode måder at opleve Sevilla på, men den mest uforglemmelige er måske også den mest usædvanlige. Kun de meget få besøgende ser byen fra Guadalquivir-floden, som er selve livsnerven i Sevilla og grunden til, at denne historiske provinshovedstad blev etableret på dette golde flade land i første omgang.

Hvorfor ikke kombinere sightseeing med lidt fysisk aktivitet og tage med La Danesa på en kajaktur gennem Sevilla?

Kajakudlejning på flodbredden

Lige siden jeg læste om vikingernes erobring af byen (dengang Išbīliya) i år 844, har jeg altid ønsket at se Sevilla fra flodsiden – helst med et vikingeskib, selvfølgelig… Denne blodige historie må vente til jeg får en aftale med den kommunale arkæolog og ‘graver’, men i mellemtiden lejer vi en dobbeltkajak til en 2,5 timers guidet tur på Guadalquivir gennem centrum af Sevilla.

Der er mange firmaer, der tilbyder kajakudlejning langs floden, og vi vælger Naturanda, som arrangerer guidede ture over hele landet. Jeg kan ikke garantere, at det er den bedste mulighed, men det er bekvemt placeret ved Sevillas roklub (https://www.remosevilla.com/), som har brusere og skabe og endda en lille café. Det ligger også tæt på ​​byens centrum og har flere parkeringspladser kun få minutters gang væk.

Vi kommer lidt tidligt og finder selvfølgelig hverken guiden eller en repræsentant for virksomheden. Et par minutter over elleve ankommer vores venlige kajakguide, Alejandro. Han er medicinstuderende på fjerde år og indfødt Sevillano, og er meget stolt af sin by. Vi taler spansk sammen, men han taler også brugbart engelsk. Mens vi venter på, at de andre møder op, laver vi strækøvelser, tager redningsveste på (obligatorisk) og bringer kajakkerne ned til flydebroen, hvorfra vi skal søsætte. Vi vælger en dobbeltkajak, så jeg kan tage billeder. Bådene er i øvrigt af den kraftige plastiktype, man sidder lige ovenpå. De er langt fra lige så hurtige og nemme at håndtere som flod- og havkajakker, men til gengæld er de næsten umulige at vælte (godt for fotografen), så det er beregnet som en perfekt familieaktivitet.

Da de andre i gruppen endnu ikke er dukket op, padler vi lidt rundt på egen hånd og kigger på livet ved floden, som omfatter smukke blomstrende buske og høje siv, guldsmede og mange fuglearter. Vi ser også et par fyre fiske langs floden, selvom det er bevist, at forureningen gør vandet til en økologisk risiko for den lokale flora og fauna. Mens vi stadig venter, hvorfor så ikke tage en tur tilbage i historien for at lære lidt lidt om floden?

Et tilbageblik

Dagens navn for Guadalquivir kommer fra det arabiske navn al-wādī l-kabīr, der betyder Mægtig Flod. Og kraftfuld er den med sine 657 kilometer fra Sierra de Cazorla i Jaén, gennem provinserne Córdoba og Sevilla, indtil den løber ud i Atlanterhavet ved Sanlúcar de Barrameda i Cádiz-bugten. I dag er det Spaniens eneste sejlbare flod, der kan tage store skibe op til Sevilla, men i romertiden kunne man faktisk sejle hele vejen til Córdoba.

En aktivitet for hele familien.

Guadalquivir har spillet en ledende rolle i Sevillas historie. Byen har bekæmpet belejringer og erobrende hære, der kom op ad floden gennem årtusinder. Først fønikerne, så karthagerne og så romerne (fra 205 f.Kr.), som eksporterede mineraler, salt og fisk til Rom. Under arabisk styre (712 til 1248) byggede maurerne en stor ankerplads og vagttårnet Torre de Oro for at forstærke byens flodforsvar. Dette var også et af de steder, hvor de havde lænker under floden, som de kunne spænde ud for at ødelægge angribende skibe.

I 1400-tallet blev byens skibsdrift udvidet til at eksportere korn, olie, vin, læder, ost, fisk, metal og silke til resten af ​​Europa. Med opdagelsen af ​​Amerika blev Sevilla Spaniens økonomiske og handelsmæssige centrum, et handelsmonopol de senere mistede til Cádiz. I dag, næsten 3.000 år efter den første eksport startede fra havnen, kan fragtskibe og mindre krydstogtskibe stadig sejle de 90 kilometer inde i landet til Sevillas havn. Men nok historie, vi er her for at padle!

Et travlt liv

De andre i gruppen er to mødre fra Paris med deres unge døtre. Børnene er meget spændte og har ingen problemer med overhovedet at følge med, selvom vi ikke er de eneste på floden denne dag. Udover et par små flodbåde, der tager passagerer rundt, møder vi roere i alt fra singlesculler til ottemandsbåde, kajakker og grupper af paddleboardere med og uden instruktører. Fordi floden næsten ikke har nogen strøm i dette afsnit (som faktisk er en delvis kunstig flodtarm) og selvfølgelig på grund af byens klima, er Sevilla blevet et samlingssted for nationale og internationale hold af roere og padlere vinteren igennem. Selve floden har en 2 km lang international regattabane. Men for os, der er lidt mindre professionelle, er floden nærmest som en lagune med 5-7 km sikkert vand uden bølger eller strøm.

Vi padler op langs venstre bred for at holde afstand til robådene, der passerer forbi. Først passerer vi fodgængerbroen la Cartuja og Cachorro-broen, inden vi kommer op til byens ældste bro, Puente de Triana fra 1852.

Det interessante ved broerne er, at selvom Córdoba har en bro fra romertiden, så havde Sevilla først en ordentlig bro over Guadalquivir i det 19. århundrede. I mange århundreder var byen angiveligt kun forbundet med det, der kaldes ‘bådbroer’, som bestod af 13 både fortøjet sammen med kæder af planker, der førte fodgængere, dyr og hestevogne over floden. Der er tidspunkter, hvor jeg virkelig ville ønske, at jeg kunne rejse i tid!

Broen, der fører til det charmerende Triana-kvarter, er designet af to franske ingeniører og inspireret af den originale Pont du Carrousel i Paris. Herfra kan vi se en kopi af en af ​​de både, som Columbus sejlede til Amerika med, og bagved ser vi forsvarstårnet Torre de Oro (Guldtårnet) som blev påbegyndt i 1220.

Mens vi hilser på andre padlere og roere på floden, passerer vi San Telmo-broen med San Telmo-paladset og fortsætter til Puente de los Remedios, hvorfra vi kan se den storslåede María Luisa Park og en regatta i det fjerne.

Her vender vi tilbage og følger den anden side af floden, og hvad vores guide fortæller os, er Sevillas mest eksklusive gade, Calle Betis. Gaden har hverken de største eller de mest luksuriøse huse, men udsigten over floden gør dette til den mest attraktive og derfor den dyreste gade.

Vi padler forbi Triana-kvarteret, og Alejandro peger på kirken, hvor hans broderskab går ud hver Semana Santa med flere hundrede nazarenoer, der bærer de religiøse statuer over broen. Vi fortsætter forbi det forladte sted for verdensudstillingen Expo 1992. Dette er tydeligvis ikke Costa del Sol, ellers ville ejendomsinvestorer have overtaget dette sted for længe siden.

Vel tilbage i roklubben er unge og gamle enige om, at vi har haft et par meget interessante timer. Kajakturen er en sikker, sund, sjov og unik måde at opleve Sevilla fra en anden side, og det er næsten, som om vi føler os lidt mere lokale efter at have lært om nogle af byens mange hemmeligheder.

For mere information, gå til: https://naturanda.com/en/private-kayak-tour-in-seville/

PRAKTISKE TIPS:

Sevilla ligger i det, der ofte omtales som ”Spaniens stegepande” og er den varmeste storby i det kontinentale Europa. Vi anbefaler derfor ikke at tage denne tur i sommermånederne, som her strækker sig fra juni til september. Vi var her i oktober, og der var stadig 34 grader, da vi var færdige med at padle, og om sommeren kan temperaturen nå 47 grader. Selv om vinteren bør du medbringe solhat, solcreme og en vandflaske. Roklubben har separate omklædningsrum med brusere, men husk at medbringe hængelås til klædeskabet.