Det danske magasin i Spanien
Castelo de Vide og Marvao – to usædvanlige byer tæt på den spanske grænse

Castelo de Vide og Marvao – to usædvanlige byer tæt på den spanske grænse

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Disse to usædvanlige portugisiske byer ligger i Alentejo og ganske tæt på grænsen til Spanien. De ligger oppe på nogle højdedrag og var derfor befæstede, så de kunne beskytte Portugal mod de slemme spaniere, som nok ville erobre landet og gøre ende på dets selvstændighed. Der er kun 8 km. i fugleflugt til den spanske grænse og i flere århundreder anså man de to byers forsvarsevne som helt afgørende for Portugals fortsatte beståen. Byerne er charmerende og helt specielle. Castelo de Vide har 3500 indbyggere og er en levende by, mens Marvao, kun ca. 10 km. derfra, nu kun har 100 indbyggere og er som et stort museum, der i dag lever af turister. 

Castelo de Vide

Byen ligger nedenfor borgen, som fra sin klippekant skuer mod vest – mod Spanien. Oprindeligt blev borgen bygget af maurerne, men senere blev den udbygget og forbedret af de kristne op gennem middelalderen. Neden for borgen ligger et af Portugals fineste eksempler på et jødekvarter med meget smalle gader og fine huse.

Vi gik rundt i byen og op til den vestlige kant af klippen, som byen ligger på, og derfra kunne vi skue ud over sletten og helt til Spanien. Et meget flot syn. Her ligger også et endnu ældre fort, som vi beser med interesse.

Jørgen Haugen Sørensens granitskulptur kan beundres i en af Castelo de Vides parker

Vi ankom fra Oporto ved 14 tiden og var sultne. Men det var vi ikke ene om, og der var rift om pladserne på fortovsrestauranterne. Efter en del roden rundt fandt vi dog et sted nede ved pladsen ved siden af kirken og det var herligt. Der var en fin stemning i byen og masser af liv. Flotte moderne skulpturer er anbragt omkring kirken
Matriz de Santa Maria da Devesa, så det er en by med kunstinteresse vi er kommet til.

Man bør tage en vandretur gennem jødekvarteret og op til borgen, men vi var lidt pressede for tid, så vi valgte at køre op til borgen. Det var en meget risikabel affære, for gaderne var ekstremt smalle og vi måtte flere gange hive sidespejlene ind for at komme igennem. Det kan ikke anbefales. Men borgen er flot og imponerende og der er gratis adgang.

På turistkontoret fik vi adskillige brochurer over vandreture rundt om byen, og især var jeg varm på fodturen fra Castelo de Vide til Marvao, som går på den gamle middelaldervej, som forbandt de to byer. Ruten hedder PR3 CVD-MRV og er på 10 km. Men der er andre spændende vandreture i området og i den nærliggende naturpark: Parque natural da Serra de Sao Mamede. 

Udsigt hen over byen fra borgtårnet

I nærheden af Castelo de Vide har vi engang besøgt den danske billedhugger Jørgen Haugen Sørensen i selskab med hans bror, den herboende kendte billedkunstner Arne Haugen Sørensen, og nu glædede det os at erfare, at samme Jørgen i 2001 har foræret en kæmpestor granitskulptur til byen. Den drager vi nu ud for at finde og det var nemt, for den ligger midt i byen i forbindelse ned en lille park. Det er en mægtig vandskulptur udført i granit og den vejer 20 tons. Den er imponerende i sit moderne formsprog.

Marvao

I romertiden var Marvao, som dengang hed Ammaia, en by af stor betydning med ca. 6000 indbyggere, som utvivlsomt har følt sig privilegerede over at bo oppe på denne specielle klippe som hæver sig højt op over landskabet. Beliggenheden har byen ikke mistet, men indbyggertallet er skrumpet ind til et minimum – til dem der betjener nutidens turister, som byen lever af. Der kommer mange, for Marvao er en af Portugals kønneste landsbyer, og der er kun en 15 min. køretur til byen fra Castelo de Vide. Marvao ligger helt oppe på en flad klippe i 900 m.o.h. hvilket må siges at være en ideel placering for et forsvarsanlæg. Vi ville have boet på La Pousada de Marvao – Portugals svar på Paradorkæden, men pousadaen var lukket, så vi måtte tage et andet hotel: Don Manuel. Det ligger indenfor murene, men er tilgængeligt i bil og er et helt OK hotel med fine værelser og en dejlig restaurant. Et dobbeltværelse koster 110 € inkl. morgenmad.

Vores dejlige hotel i Marvao

Nu er klokken ved at være 6, så jeg haster ud og gennemvandrer byen i ilmarch, hvilket er let, for den har kun få gader. Hele byen er omkranset af en intakt bymur, hvorpå man kan gå, så det er spændende. Der er udsigt til alle verdenshjørner fra muren og af og til nogle gevaldige drop ned, så man skal holde tungen lige i munden.

Marvao har en intakt bymur hvorpå man kan gå rundt om hele byen

Henne i den vestlige ende af byen ligger borgen, hvis ældste dele blev bygget i 800 tallet af Ibn Maruán, en af de krigsherrer, der lå i strid med kaliffen af Córdoba og som søgte tilflugt her. Senere blev borget erobret af de kristne og udbygget til det, man ser i dag. Borgen spillede en betydelig rolle under 7 krige fra 1640 til 1847, så meget vigtig var den i landets forsvar.

Marvaos borg er en seværdighed

Heldigvis er borgen åben og det koster 1,5 euro at komme ind. Det første man bør bese er den kæmpestore cisterne, som er den største i Portugal i et borgkompleks. Den er 46 m. lang og 10 bred og kunne rumme vand til 6 måneders belejring. Der er ingen naturlige kilder heroppe, så et vandreservoir var af afgørende betydning.

Et kig ned over Marvao fra borgen

Ovenpå cisternen er der en lille plads, hvor soldaterne kunne spille bold og adsprede sig lidt, for sådan et borgliv kunne godt blive kedeligt. Bagved endnu en mur ligger en stor eksercerplads, som optager halvdelen af borgens areal. For enden ligger det store tårn, som var det sidste tilflugtssted i tilfælde af angreb. Tårnet har kun et rum og ingen vinduer, så det er udelukkende bygget til forsvar. Bagved tårnet er der en lille gård, som man kan gå rundt om oppe på murene, og det er lidt nervepirrende pga. drop til begge sider. Yderst ligger der en udsigtsplads, hvor man sikkert stod og spejdede efter fjender.

Borgmuren kan bevandres på en smal sti

Marvao er en lille perle, som man ikke må forsømme at besøge når man er på disse kanter. Den er en intakt middelalderby, som er helt uden moderne bygninger – ikke engang en forretning findes der. Skal man købe ind, foregår det nede på sletten, i den lille by, der ligger for foden af Marvao klippen.

Fra Marvao har vi 590 km. hjem til La Herradura, og vi tager den ´spændende´ vej EX 110, som går langs med den spansk-portugisiske grænse på Spanienssiden. Når vi gør det, er det fordi det altid har undret mig, hvordan dette grænseland i Extremadura ser ud. Og jeg kan nu berette, at det er fladt og ganske uden seværdigheder, når bortses fra et par kedelige byer. Men så fik jeg den lyst styret, og det er jo godt. Fra Badajoz tager vi N 432 over Córdoba og undgår dermed at køre over Sevilla, som er lidt af en jydefælde ret trafikalt. Om det kan betale sig sådan at undlade at bruge motorvejen kan diskuteres, men fra Cordoba er der motorvej hele vejen hjem.

Vue ud over Marvao fra borgtårnet – man ser hvor smal byen er

Jeg er vild med Portugal, som ligger der og lokker med sin oprindelige charme, sine utallige kulturværdier og uspolerede natur. Herligt at vi her i Spanien har sådan en fremragende nabo.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa