Vicepræsidenten i Málaga Cf, Moayad Shatat, svarer på mange af de spørgsmål om klubben, som pressen ikke har kunnet få svar på, i et indlæg på klubbens hjemmeside. Sheik Abdullah Al-Thani, som ejer klubben, har mødt megen kritik på grund af sin måde at lede klubben på, og han har også fået kritik for ikke at overholde forskellige betalingsfrister. Her kommer et uddrag af, hvad Moayad Shatat sagde i forbindelse med et pressemøde i begyndelsen af juni.
Kære Malaguistas
Jeg har besluttet mig for at komme med en officiel udmelding fra klubben.Først vil jeg svare på alle kritiske kommentarer om præsidenten og ejeren af Málaga CF, Sheik Abdullah Al-Thani, og jeg vil kategorisk benægte, at der kan sås tvivl om hans engagement i klubben. Sheik Al-Thani har været og er stadig en del af den store investering i klubben, som indtil nu har været på 140 mio. euro. Til det tal skal lægges et tilsvarende beløb for køb af klubben og investeringen i havnen i Marbella.
Selvom ejeren har lovet at gennemføre investeringsprojekterne i Málaga og på Costa del Sol, er det nødvendigt at fremhæve de fortsatte problemer, som vi har oplevet i forbindelse med initiativerne, som vi har forsøgt at gennemføre. Det er hovedsageligt manglen på opbakning fra myndighederne.
Siden vi besluttede at involvere os i havneprojektet i Marbella, har manglende administrativ handling gjort det umuligt at gennemføre projektet.
Hvis vi fokuserer på Málaga CF, kan vi også konstatere, at virksomheden ikke har fået den støtte fra myndighederne, der er brug for. Tværtimod har man taget del i den sportslige succes uden at yde klubben støtte. Denne mangel på støtte viser sig tydeligt, ved at det er umuligt at komme videre med byggeriet af det sportsanlæg, som klubben har så meget brug for. Dette skyldes også manglende handling og administrativ koordinering fra myndighedernes side.
Mens andre klubber fortæller om overdragelse af kommunale stadions til symbolske priser, koster brugen af La Rosaleda mere end 700.000 euro per sæson. Det beløb modtager Ayuntamiento de Málaga, Diputación de Málaga og Junta de Andalucía, som ejer La Rosaleda, ifølge kontrakten årligt, i offentlig modydelse og i entré (150 årskort og tre VIP-loger hver til 15 personer til alle kampe på La Rosaleda).
Málaga CF har desuden vist sig at være den vigtigste ambassadør i verden for byen Málaga. Mere end 500 mio. mennesker på fem kontinenter (ifølge LFP og UEFA) kender nu til byens navn. Sæsonen er netop slut, og klubbens aktiver har skabt en vækst i klubbens økonomi på 425 mio. og det bidrager til statskassen med 40 mio. euro.
Ikke desto mindre er lysten hos ejeren intakt. Sheik Abdullah Al-Thani har ingen intentioner om at forlade klubben. Hans eneste hensigt er at fortsætte i front for at opbygge en klub, der er rustet til fremtiden, og som følger normerne for Fair Play og er i økonomisk balance, som betaler skatter til UEFA og LFP og til det spanske skattevæsen.
Vi bør ikke være bekymrede for fremtiden, for den vil ikke være anderledes i forhold til andre klubber i ligaen. Vi tilpasser vores budget til det økonomiske regelsæt frem mod næste sæson, og det vil holde os blandt klubberne, som kæmper i den midterste og øverste del af tabellen.
For at væksten i klubben fortsætter, er det vigtigt at klubben kan råde over sit eget stadion. Det er allerede formelt planlagt og er i hænderne på de tre ejere af La Rosaleda. Planen er naturligvis også at påbegynde byggeriet af det nye sportsanlæg. Vi er i gang med at gøre alt klart, der er nødvendigt for at føre det ud i livet, inden året slutter. Men det er vigtigt, at myndigheder tager endelig stilling til beliggenheden.
Til sidst vil jeg sige tak til alle fansene for jeres passion, ubetingede støtte og tillid til klubben. I har vist, at I har den største passion i ligaen, selvom alle ved det, efter I fik ’Den 12. mand’-prisen fra LFP. Prisen er uden tvivl fortjent. Med jer er vi store, og sammen kan vi opnå stor succes. Med håb og overbevisning vil vi kæmpe for at blive et større og stærkere Málaga CF.
Tak igen, og jeg håber at se jer på La Rosaleda i den nye sæson.
Læs hele indlægget her: http://www.malagacf.com/es/noticia/carta-moayad-shatat-vicepresidente-malaga-cf/70050 (på spansk).
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001