På den anden side... Har Málaga mistet sin identitet?

De står skulder mod skulder. Med julelys i øjnene så store, at pupillerne næsten springer. Jublen er endeløs, når lysshowet tændes – og folkemængden synger livligt med på Maria Carey’s All I Want for Christmas Is You.

Det er jul, det er Calle Larios, det er Málaga og det er helt fantastisk – synes nogle.

For andre er det et amerikanske juleshow, når det er værst. – Og det værste eksempel på, hvordan Málagas gamle bydel fuldstændig har mistet sin identitet.

Calle Larios har altid været hovedstrøget i Málaga. Inkluderer vi Calle Granada, et par parallelgader, og alle sidegaderne har vi den gamle bydel – også kaldet Centro Historico.

Den har haft sine epoker, og sine årtier, hvor det har været interessant – og knap så interessant – at slå sig ned. Men den gamle bydel har for Málaga-borgerne altid været et naturligt samlingspunkt. Fyldt med identitet. Fyldt med sjæl.

Det var dengang. I dag er der nemlig knap hverken Málaga-borgere eller lokale erhverv tilbage. Turismen har taget over og skudt huslejepriserne på både boliger og lokaler så højt i vejret, at de lokale ikke længere kan være med. Det både høres og ses let i gadebilledet. Manolos kaffebar er blevet til en Starbucks. Dér hvor byens bedste isenkræmmer lå, ligger der i dag en New Balance Shop. Og byens gode renseri er blevet til en irsk pub. Sådan er det hele vejen rundt – i hele den gamle bydel. Det er Victoria’s Secret, Zara, Springfield, Pull & Bear, Hennes & Mauritz, Pandora, TGB (The Good Burger) og moderne high-tech caféer, der præger bybilledet.

Intet – absolut intet – tyder på at ”udviklingen” har toppet. Málagas ældste pensionat

La Mundial på tre etager, bliver nu til et tårnhøjt hotel på elleve etager. Byens ældste kaffebar Café Central lukkede i vinter, og alle ved, der i stedet snart kommer en Costa Coffee eller noget andet smagløst. Og samtlige – og jeg mener samtlige – af dagens byggeprojekter i den gamle bydel munder ud i nye turistlejligheder eller hoteller.

Jeg har ikke det fjerneste imod hverken turister, hoteller, turistlejligheder, gågader, byfornyelse, konceptbutikker, franchise koncepter, high-tech caféer, eller julesangen All I Want for Christmas Is You. Men smider man det hele ned i samme hat, og tonser afsted med 120 km/timen, kommer der en dag pludselig en kanin op ad hatten. Og det er præcis det, der er på vej til at ske. – Præcis som det skete i Barcelona for fem til ti år siden, hvor turismen tog overhånd og siden da har været i frit fald.

Det er mig helt uforståeligt, at Málagas borgmester Francisco de la Torre, på intet tidspunkt har været i nærheden af at træde på bremsen. Han er malagueño til det inderste

og var med helt fra begyndelsen, da Partido Popular i midten af 90’erne gik til valg på at få renoveret den gamle bydel, som var stærkt præget af gamle, ubeboelige ejendomme. Han må da have set, at turismen har taget overhånd. Og tilsvarende set hvordan det gik galt andre steder. Hans forhenværende byrådsmedlem Elías Bendodo, som i dag har en toppost i Junta de Andalucía, har flere gange mindet om, at ”Projektet bestod i byrenovering samt i at få noget kultur- og erhvervsturisme til byen. Meningen var ikke, at skabe endnu en turistby.”

Jeg formoder, dine tænker netop nu kunne gå i retning af; man kan ikke stoppe udviklingen eller Money Talks i dagens verden.

Jeg er helt med på begge dele. Men lad os lige tage den sidste – Money Talks. Málaga by er jo på ingen måde blevet en økonomisk rigere by, siden man for lidt over tyve år siden tog første spadestik for at konvertere Calle Larios til gågade. Og arbejdsløsheden i Málaga kommune ligger i dag på præcis samme tårnhøje niveau som dengang: på den forkerte side af de tyve procent ! – så den holder (heller) ikke.

Men…lad os nu afslutningsvis få den gode stemning tilbage. Den finder vi faktisk blot 10-15 minutters gang fra den gamle bydel – i de gamle, uberørte, kvarterer. Du bliver næppe forelsket ved første blik, men giv dig tid, og du vil se, der hygges i krogene. Det er i kvartererne El Molinillo, La Trinidad, Lagunillas, El Ejido, Fuente Olletas og hele området omkring Calle Victoria.

Hér finder du store stykker af Málaga, som det var. Dét Málaga, som gik i blodet på mig for ”halvdelen af mit liv” siden. Hér finder du identiteten – og sjælen.