Det danske magasin i Spanien
Victory – Den danske fodboldfeber raser på Costa del Sol, hvor La Peña De Dinamarca arrangerer TV-kampe

Victory - Den danske fodboldfeber raser på Costa del Sol, hvor La Peña De Dinamarca arrangerer TV-kampe

alt

Jublen blandt flere tusinde tilskuere på Råsunda stadion i Stockholm var intet imod den intense begejstring på Area 51 i Fuengirola.Danmarks 1-0 sejr i fodbold over den svenske arvefjende lørdag den 6. juni i den vigtige VM-kvalifikationskamp blev her i en stuvende fyldt svensk restaurant overværet af medlemmer med familie og venner af den nystartede officielle danske supporterklub for Málaga Club de Fútbol, La Peña de Dinamarca. 70 i alt.

Foreningen havde formået, at få den danske superliga-træner Ove Pedersen fra Esbjerg til at inspirere til tv-kampen med et oplæg, og han skjulte ikke, at han troede på svensk sejr. Men den mening delte otte i selskabet ikke. De tippede alle 1-0 til Danmark i en sweepstake, hvor kampens første målscorer var et andet element. Her blev den 8-årige Victor den store triumfator. Sønnen af La Danesa’s indehaver, Martin Norrbom, var en af de otte og tillige den eneste med Thomas Kahlenberg som målscorer.
VICTORY – sejr til ham og Danmark var stort. Så stort, at La Peña de Dinamarca, som den danske nation, er blevet revet med af fodboldfeberen. Med fire kval-kampe tilbage står Danmark med mere end det ene ben i VM-slutrunden i Sydafrika til næste sommer.
“Vi vil nu sikre os, at alle danske fodboldinteresserede på Costa del Sol får mulighed for at se disse kampe på storskærme. Det bliver i restaurant Casa Danesa i Club Danés, hvor værten Thomas Schou allerede glæder sig til et større rykind”, fortæller formanden for La Peña de Dinamarca, Eddie Møller. “Thomas byder på fine VM-menuer alle aftener”.
Det drejer sig om kampene Danmark – Portugal lørdag den 5. september, Albanien – Danmark onsdag den 9. september, Sverige – Danmark lørdag den 10. oktober og Danmark – Ungarn d. 14. oktober.
Danmark fører VM-kvalifikationsgruppe 1 med 16 point for seks kampe og herefter følger Ungarn med 13, Portugal med 9, Sverige med 9, Albanien med 6 og Malta med 1 point.
En travl sensommertid for alle med et bankende fodboldhjerte – og således også for La Peña de Dinamarca, som holder sin stiftelsesfest torsdag den 22. oktober på Hotel Tamisa Golf.

Af Morten Møller

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.