Tivoli World
I Arrory de la Miel, Benalmádena, ligger Tivoli World – Solkystens tivoli, som byder på pariserhjul, rutjsebaner og karruseller for store og små. Totalt findes her over 40 attraktioner. Tivoliet er også hyggeligt i aftentimerne, når solen er på vej ned og den hedeste sommervarme har lagt sig. På området findes også mange forskellige restauranter og kiosker, ligesom at der findes flere scener, hvor der ofte bydes på underholdning.
Minigolf
En aktivitet, som måske ikke passer til de varmeste sommerdage, men meget vel til lune aftener, er uden tvivl minigolf. Saml venner og familie i alle aldre og begiv dig ud og gå en runde inden solen går ned.
I Fuengirola ligger minigolfbanen Fuengirola Adventure Park, som er meget fint og lavet som en naturlig park med græsbevoksede bakker, bække, træer og andre vækster.
En af kystens andre minigolfbaner er Mini Golf Happy Days i Torremolinos. Her ligger golfbanens huller smidigt på rad og række. Centret har også andre aktiviteter for børn.
Kom op i det blå med svævebanen
For dem, der ønsker en flot udsigt og se noget af kysten ovenfra, skal blikket rettes til Arroyo de la Miel, Benalmádena. Det er kun et stenkast fra Tivoli, Teleferico Benalmádena svævebanen tager dig 800 meter op til toppen af Monte Calamarro. Her har du Costa del Sols bedste panoramaudsigt og på klare dage, du kan se hele vejen til Gibraltar og Marokko. Her er der også rovfugle trænet til jagt – en gammel tradition, som nu beskyttes af UNESCO som en del af verdensarven.
For dem, der leder efter lidt motion, kan man tage svævebanen op til toppen og derefter gå ned af fine, men stenrige stier.
Drypstenshulerne Las Cuevas de Nerja
Cuevas de Nerja bliver i dag anset som nogle af de største og flotteste drypstenshuler i verden.
Det kan være en fordel at bestille billet online, hvis du vil være sikker på et fast tidspunkt, men det kan somme tider også lade sig gøre at bestille ved indgangen.
Af Sara Laine, sara@norrbom.com