Han er 20 år gammel, og så er han leder af Solkystens Ungdomshus. Det er en ganske afslappet Rasmus Mondrup, der hjemmevant byder velkommen i Margrethekirken, hvor vi sætter os i et solbeskinnet hjørne af den store patio. ”Kirken er jo kun vores rammer nogle gange,” fortæller Rasmus, som er Margrethekirkens nye Juniorassistent. Svenborgenseren har været udstationeret på Costa del Sol siden første september. Hensigten med at indsætte en juniorassistent er at få tag i de unge (18 – 30-årige) og tilbyde dem det fællesskab, en kirke også kan være. ”Men jeg er altså ikke særligt religiøs selv,” skynder Rasmus sig at indskyde. Han er godt klar over, at hvis man missionerer, skræmmer det folk væk og især unge kan være meget kirkeskræmte. ”Mit job er ikke at omvende nogen. Det handler om at vise, hvad kirken er og tilbyde et socialt fællesskab. Margrethekirken er en kirke om søndagen ja, men er i høj grad også et forsamlingshus, hvor man også kan få en kold øl, hvis det er det, man har lyst til.”
At der netop er fokus på det sociale og knap så meget på kirken, viser sig også i Rasmus’ forskellige arrangementer, som langt fra altid finder sted i kirken. Indtil videre har han arrangeret grillaften, beach volley, vandretur og filmaften. ”Jeg prøver mig frem her i begyndelsen og forsøger at få en føler på, hvad folk gider, men jeg mærker faktisk, at de fleste er lidt ligeglade med, hvad vi laver, de vil bare gerne mødes og have det sjovt,” smiler Rasmus.
Behovet er der
Godt 70 unge har allerede meldt sig ind i gruppen, og selvom det langt fra er alle, der kommer til hvert arrangement, er det et ganske fornuftigt antal. ”Det viser jo bare, at der er et enormt behov for de unge danskere for at mødes med andre, der måske ikke lige er deres kollegaer. Fælles for dem, der er med i Solkystens Ungdomshus er, at de er i Spanien på lånt tid – gerne fordi de har taget et år eller to ud for at arbejde og udvikle sig. Den nemme løsning er selvfølgelig at holde sig for sig selv, for det kan være grænseoverskridende at arrangere en sammenkomst med nye bekendtskaber eller møde op til disse sammenkomster. Her er det mit job at være den, der siger ’ok, på lørdag mødes vi’, og så er det op til folk selv at møde op og skabe det sociale samvær. Og så er det også vigtigt for mig at skabe nogle arrangementer, hvor man kan komme ud og se den del af Spanien, som man måske ikke selv lige får taget initiativ til. Rigtig mange bruger tid hernede på Costa del Sol uden at få set sig om, det vil jeg gerne være med til at lave om på.”
Fremtidsplaner
Rasmus er udstationeret i Margrethekirken i et kirkeår, derefter skal han sandsynligvis rejse rundt i Sydamerika. Han går til spansk i kulturhuset i Fuengirola to gange om ugen for at få lært sig så meget som muligt af sproget. ”Det er mit ønske og håb at skabe et godt grundlag for Solkystens Ungdomsklub, så den kan fortsætte næste år under ny ledelse. Det ville gøre mig rigtig glad, hvis jeg var med til at starte noget, der kom til at fungere mange år frem i tiden,” slutter Rasmus. Du finder mere information på Facebook-siden Solkystens Ungdomshus (SU). Juniorassistent Rasmus Mondrup kan kontaktes på tlf. +34 674 848 026 eller whatsapp +45 21 49 02 07
Danske Sømands- og Udlandskirker – kort sagt folkekirke i udlandet
DSUK ansætter og udsender præster til betjening af danskere, dansksindede og søfolk udenfor landets grænser. På evangelisk-luthersk grund varetager de den kirkelige betjening såvel som det kulturelle fællesskab 48 steder i verden. Også turister, backpackere, au-pairs og udstationerede gør brug af de danske kirker i udlandet.
Margrethekirken
Du finder Margrethekirken lige ved siden af Teatro Las Lagunas i Las Lagunas. Buslinje M-127 og M-129 kører dertil fra busstationen i Fuengirola, turen tager ca. et kvarter og bussen standser ved teatret. Margrethekirken afholder gudstjeneste hver søndag og har i øvrigt rigtig mange spændende arrangementer og koncerter, hvor der ofte er tilknyttet spisning og som minimum er baren åben.
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.