Den Skæve Vinkel: Preben Rueda Martín

Der trædes til i pedalerne. Den unge bydreng kommer hele Dragør rundt med varer fra forældrenes grønthandel. En halv snes år senere er det fodtøjet, der trædes til. Som elev i Dansk Folkeforsikring går Preben fra dør til dør i bestræbelserne på at sælge sine forsikringer. ”Det er ingen hemmelighed, at jeg har måttet gå den hårde vej. Men det er den bedste måde at lære på, og jeg lærte meget i de år,” fortæller forsikringsmanden, som arbejdede sig frem. For frem, det ville han.

 

”Jeg har prøvet alt det, jeg engang drømte om. Jeg har bestemt ikke noget til gode.”

 

Derfor tog han skridtet og blev selvstændig. ”Faktisk var det ikke så svært, som jeg havde frygtet. Med initiativ og engagement kommer man langt. Og så skal man gøre noget, som de andre ikke gør. Derfor fik jeg store kunder indenfor fast ejendom, og godt gang i min forretning,” fortæller Preben, for hvem branchen aldrig har været kedeligt kontorarbejde og papirnusseri. ”Jeg har mødt og arbejdet med de mest interessante mennesker, og i slutningen af 80’erne boede jeg i lange perioder i de baltiske lande som, efter kommunismens fald, skulle have opbygget et privat forsikringssystem. Det var en spændende tid og en spændende opgave.” Det var også lysten til nye mennesker og nye udfordringer, som fik Preben til at åbne Assurandør Gruppen i Spanien. Det vender vi tilbage til senere, for på privatfronten skete der også nye spændende ting.

 

Prebens barnebarn skulle nemlig have ny kjole – og helst en flamencokjole. Så bedstefar måtte på udgik i den lokale butik i Arroyo de la Miel. Her blev han betjent af Antonia, og så svimlede det for Preben. ”Hende kunne jeg ikke stå for, men aldrig nogensinde har jeg måttet kæmpe så indædt for at komme i nærkontakt med en kvinde. Jeg inviterede hende ud at spise, men fik afslag. Den efterfølgende måned sendte jeg hende blomster hver evig eneste dag, indtil hun til sidst sagde okay til min invitation. Heldigvis sagde hun også okay til mig,” smiler Preben, som kort tid efter blev til Preben Rueda Martín. ”Petersen er så kedeligt, så jeg kunne lige så godt tage hendes navn, selvom det er lidt den omvendte verden,” fortæller Preben, som også tog Antonias to døtre til sig. Preben har fået den spanske familie, han drømte om.
”Det er snart tyve år siden, vi mødte hinanden, og jeg må erkende, det har været gode år,” fortæller Preben, som givetvis har været i Danmark for sidste gang. ”Jeg savner ikke noget og er ikke begejstret for den vej, udviklingen har taget i det danske samfund.”

 

Den spanske livsstil begejstrer ham til gengæld. ”Mit privatliv er nok så andalusisk, som det kan blive. Traditionerne holdes ved lige, og jeg oplever en nærhed, jeg ikke har mødt andre steder. Det er let at leve godt her,” mener Preben, der betegner sig selv som en mand i reparationsalderen. Dårligt kredsomløb betød, at han sidste år fik amputeret størstedelen af begge sine fødder. ”Men jeg går skam fint. Lidt øvelse gør mester,” griner Preben, som bestemt ikke har tænkt sig at sidde stille. Tværtom kæmper han på at få sin arbejdsdag ned på otte timer. ”Jeg nyder arbejdet og elsker at besøge vores forsikringskunder. Det er også derfor, jeg er så aktiv i Frimurerlogen. Jeg har et stort behov for at være beskæftiget og omgivet af spændende mennesker. Bliver jeg siddende derhjemme, falmer jeg,” forklarer den 74-årige forsikringsveteran, som indrømmer, at det bestemt ikke skader at have en yngre kone. ”Antonia er meget aktiv og det smitter. Hun syr og designer sine kjoler til sin butik og er engageret i velgørenhedsarbejde og lokalpolitik. Vigtigt du skriver, det er for socialistpartiet,” bliver Prebens næstsidste kommentar. En kort overgang havde han selv en mindre rolle i partiet. ”Men det var nu mere for at sikre husfreden,” griner han.

”Jeg nyder de små hverdagsting som en god bid mad og et godt glas vin. Og så elsker jeg et smut til Jerez de la Frontera. Det er kontrasternes by og en overset perle i Andalusien”

 

1. Hvad er den største forskel på danske og spanske kvinder?
Det er et farligt spørgsmål. Alle kvinder er unikke og kan være lige så uimodståelige, som de kan være besværlige. Det er ikke et spørgsmål om nationalitet.

2. Hvad er det vigtigste, du har lært af spanierne?
Det er tolerance – og interessen for andre mennesker.

3. De 100 lykkeligste sekunder i dit liv?
Et af de største, og lykkeligste, øjeblikke var, da jeg besøgte byen Leh i Himalaya. For mig var det lykkeligt at møde munkene i klostret, som lever efter helt andre værdier. De har tid til bøn, afslapning, og at være sig selv.

4. Hvis du kunne gøre noget om, hvad skulle det så være?
Der er ikke noget, jeg har fortrudt i mit liv. Jeg har altid levet efter ”no regrets”-princippet.

5. Fortæl en ting som (næsten) ingen ved om dig
Det bronze løvehoved fra kongeskibet, som er udstillet på nationalmuseet, dykkede jeg som helt ung op fra Københavns Havn, hvor det givetvis havde ligget hundrede år eller mere. Jeg fandt tilfældigt de to løvehoveder. Det ene afleverede jeg, det andet måtte jeg beholde. Sådan var reglerne dengang.

6. Hvilken er den bedste lokale spanske tradition?
Det er El Rocio, som er et godt miks af en religiøs rejse og en god folkefest. Hvert år i maj gør vi den klassiske campingvogn klar og kører over fem dage de 150 km. fra Benalmádena til et område syd for Sevilla. Der er et fantastisk sammenhold og nogle smukke morgengudstjenester i skovene undervejs.

7. Tror du på et liv efter døden?
Ja – helt klart. Jeg tror på en guddommelig styrelse. Om den er katolsk, protestantisk eller muhammedansk, ved jeg ikke.

8. Din bedste forretning?
Det er søforsikringen, som jeg havde et godt agentur på. Det var en god men dyr forsikring, som gav en god kommission på 15 procent.
Henrik Johansen og Vognmandsruten var storkunde hos mig og købte forsikringen i stor stil.

9. Kan man leve med livrem og seler?
Næsten – men det er dyrt og ikke særlig spændende. Der må gerne være en risiko ved at leve.

10. Det bedste råd du nogensinde har fået?
Det er: Find dig selv og være ikke bange for at gå dine egne veje. Men jeg kan ikke huske, hvem jeg fik det af. Det er mange år siden.