Mammut ruten og andre uddøde dyreruter

Nu stiger kunsten, for en dag faldt jeg over denne mammut rute på Internettet. Ruten ligger ved Padul og straks kørte vi derop for at se på sagerne. Det var både oplysende, sjovt og horisontudvidende, så nu tager vi lige et smut tilbage i tiden for at finde ud af, hvorfor der ligger en mammut rute ved Padul. Padul ligger ca. 20 km. syd for Granada og var i lang tid en landsby, der ikke gjorde noget særligt væsen af sig. Men så, for nogle få år siden, blev der under pløjning fundet knogler, der kun kunne stamme fra en mammut, i området ved Paduls lagune. Den begivenhed var det lokale turistråd ikke sen til at udnytte i sine bestræbelser på at lokke folk til byen, og jeg må sige, de har gjort et fint forsøg. Nu har de anlagt både en mammut rute, en langhåret næsehorns rute og en sabeltiger rute lige i udkanten i byen, og det er herlige flade ruter, hvor alle kan være med. Tag med en tur til Padul og lad os se på sagerne.

 

Der levede mammutter indtil for ca. 4500 år siden og det var kæmpestore elefantlignende dyr med langt hår og store kurvede stødtænder. De levede af græs, så derfor kan det fint passe, at de levede i det flade græsland ved Paduls lagune. Mere eller mindre på samme tid levede sabeltigeren og det langhårede næsehorn, men af disse to dyr har man altså ikke fundet rester ved Padul. Jeg forstiller mig, at fantasifulde folk (som nok har læst Hulebjørnens Klan) har siddet og moret sig med at udnævne de tre ruter. Hvorom alting er, så kan man i dag bevandre disse ruter og glæde sig over dette friske initiativ. Ja, man kan nok uden overdrivelse sige, at den ikke får for lidt på mammut fronten i Padul, for man har ladet fremstille 3 mammutter i naturlig størrelse og sat dem op i og udenfor byen. Lige foran rådhuset står der således en mammutmor med barn og ude ved mammutrutens start stødte vi på en ung han. Og ikke nok med det, så har en af de lokale restauranter (La Cantina) haft succes med at servere mammut steg og ditto gryde, idet man lader som om, der er fundet frosset (!) kød fra dyrene, som man nu serverer. Det skulle være overordentligt velsmagende, men ER altså lavet af gris.

 

Vi begav os ind på rådhuset for at spørge efter turistkontoret og det viste sig, at hun hed Irene og holdt til på 1. sal. Vi blev meget venligt modtaget og helt overlæsset med info om Padul og omegn. Ja, vi forlod rådhuset med den fornemmelse, at det var en kæmpestor fejl, at det nu (efter 26 år i Spanien) var første gang vi besøgte byen. Men hellere sent end aldrig, og vi kunne konstatere at Padul ligger fint ved Sierra Nevadas vestlige skørter. Når man går på sabeltigerruten, har man et herligt syn op mod sneen deroppe og det vældige bjergmassiv.
Ved vores første besøg startede vi ude ved et besøgscenter, der ligger lige ved mammutrutens begyndelse. Centret hedder Aula de la Naturaleza El Aguadero, og ligger ved km. 153 på den gamle landevej Motril-Bailén, lige et par km. syd for Padul. Her parkerede vi og gik op for at se centret. Men det var lukket, og er kun åbent i weekenderne. Det stod dog et stort skilt over La ruta del Mamut, så vi begav os ud på ruten. Lige efter rutens begyndelse mødte vi den store unge mammut, som så vældig livagtig ud, som den stod der med sin lange tunge pels og kæmpestore stødtænder. Vi hilste pænt på den og den lod sig gerne fotografere. Ruten fortsatte langs med lagunen og på et tidspunkt kom vi ud på fine gangbroer, der er anlagt hen over lagunens vand. Meget sjovt og fint at gå på. Man kan lave en lille rundtur på gangbroerne og komme hen til et fint picnic sted med bord og halvtag. Så skal man gå lige ud der, hvor der står Fuente del Tio Miguel – zona de descanso. På den måde får man lagunen at se på bedste måde. Derfra gik vi ind til byen for at bese seværdighederne, som begrænsede sig til kirken og et gammelt lavadero (vaskeplads).

 

Men nu havde vi fået blod på tanden og måtte partout ud på sabeltigerruten en anden dag. Det lykkedes os at lokke nogle af vennerne med, så et par uger senere drog vi atter til Padul og parkerede lige inde midt i byen ved siden af paseoen. Herfra gik vi lige et smut op til rådhuset for at hilse på mammutmor med barn. Af Irene havde vi fået et kort over de tre ruter, så nu gjaldt det altså sabeltigeren på ca. 10 km. (helt flad). Man går lidt nedad fra rådhuset, og når en vej går ind til højre, som har et stenkors på højre hånd og et stort overmalet skilt på venstre hånd, så tager man denne vej. Der står et skilt med Los Molinos. Ruten er ikke svær at følge, da den er ret godt afmærket, men jeg har alligevel lagt GPS sporet op på mit website www.elsebyskov.com under hikes – ruter La Danesa.

 

Man har ladet fremstille en ruteafmærkning med et symbol for en mammut, et langhåret næsehorn og en sabeltiger. Når der er farve på f.eks. sabeltigersymbolet, så betyder det, at det er sabeltigerruten, man er på. De andre to symboler er der stadig, men de er uden farve, når man ikke er på dem. Vi går nu i sydlig retning ud af byen og er snart ude i noget helt fladt landbrugsland. På et tidspunkt kommer vi til et par store skilte og nogle afmærkninger i klippen, der viser, at der her har ligget en vej i romertiden.

 

Vi har fulgt skilte mod Los Molinos, men på et tidspunkt viser vores dyrevejviser, at vi skal dreje ned til venstre. Vi går imellem marker og nyder udsigten op imod Sierra Nevada på denne rute, som tager os hele vejen rundt om lagunen. På et tidspunkt kommer vi hen til Aula de la Naturaleza El Aguadero og forbi den unge han mammut. Her ved siden af mammutten er der bygget et museum som, når der engang kommer penge i kassen, skal rumme mammutknoglerne (som stadig er i privat eje hos dem, der fandt dem) samt replikaer af en sabeltiger og et langhåret næsehorn. Det bliver utvivlsomt interessant. Men det virker lidt som om luften er ved at gå ud af mammutballonen, for centret El Aguadero er stadig lukket og museet er endnu ikke åbnet. Måske kunne man ikke finde penge til projektets færdiggørelse. Men pyt, det der er lavet, er fint.

 

På vores vandring på gangbroerne kommer vi forbi et træstillads med betegnelsen ”El mirador del Mamut” (udsigtspunkt til mammut) og vi må naturligvis derop for at se, om der virkeligt skulle stå sådan en ude i lagunen. Men nej, der er mest siv og et par fugle at se samt lidt af lagunens vand. Senere støder vi på en fugleobservationsskur, og må ind og se om der er fugleliv, men det er der heller ikke meget af. Det meste liv vi så, var andre glade gangbrosvandrere.

 

Sabeltigerruten er en rundtur, så efter ca. 10 km. kommer vi ind i byen igen og finder uden problemer hen til vores bil. Vi smutter dog lige en tur ind i det gamle centrum for at se kirken og el lavadero. På vejen derhen passerer vi et skilt med PR A 376. Det er en vandrerute med navnet Padre Ferrer – circular de la Atalaya, som går op til et kors der står på en bjergkant højt over byen mod øst. Meget interessant ser den ud, så jeg er vild i varmen. Men direkte adspurgte var der ingen af vennerne, der havde lyst til en 9 km. rundtur med 450 højdemeter op til La Atalaya, hvorfra der utvivlsomt er en fantastisk udsigt. Slapsvanse og svagpissere, siger jeg bare. Nå, så må det blive en anden god gang. Men Padul og mammut- og sabeltigerruterne er bestemt en udflugt værd – ja vi morede os kosteligt.

Af Else Byskov