Mishandling af æsel i Mijas Pueblo sætter byens turistattraktion i nyt lys

Men en video optaget af en turist den 23. september viser med al tydelighed den mørke side af æselforretningen. Her ses et udmattet æsel, som sparkes, hives i og tvinges på benene af en arrig æselpasser. Spørgsmålet om dyrenes ve og vel har efterfølgende skabt overskrifter i både spanske og internationale nyhedsmedier.

La Danesa har spurgt den ansvarlige for sagen på Mijas Pueblos rådhus, Nuría Rodriguez, om, hvad videoen vil komme til at betyde for æslerne i Mijas fremover.
“Vi vil ikke afskaffe æseltaxaerne, men derimod udnytte den nuværende opmærksomhed til at skabe bedre forhold for dyrene på flere områder,” siger Nuría Rodriguez, mens hun fører an mod æseltaxaerne.

 

I Mijas Pueblo er der 52 licenser til æseltaxaerne fordelt på otte ejere, som alle har ca. seks æsler hver. Æslerne bliver tilset af en dyrlæge hver uge, og en aftale mellem kommunen og æselbeskyttelsesorganisationen, El Refugio del Burrito, sikrer, at organisationen kan komme på uanmeldt besøg for at tjekke op på æslernes tilstand. Der er dog stadig plads til mange forbedringer på området; der er eksempelvis ingen tal på, hvor mange timer det enkelte æsel arbejder om dagen. Men det, lover Nuria Rodriguez, bliver der snart lavet om på.
“Vi har igangsat nye initiativer på flere niveauer. Timeantallet per æsel skal dokumenteres, og så bliver deres hvileafdeling under pladsen også lavet om, så de i fremtiden får egne båse, hvor de kan ligge ned eller stå frit. De får nyt hjemmelavet seletøj, og så er vi i kontakt med O.R.C.A, Organisación por el Respeto y Cuidado de los Animales, og en ingeniør, der skal finde et passende grønt område tæt på byen, hvor æslerne kan gå frit, når de ikke arbejder,” siger Nuría Rodriguez, der desuden påpeger, at hændelsen på videoen, ifølge hendes oplysninger, har været et isoleret tilfælde, og at æselpasseren, som sparkede dyret, er blevet meldt til politiet for dyremishandling.

På trods af de mange nye tiltag (som ved redaktionens slutning ikke er ført ud i livet) indrømmer hun dog, at der stadig kan gøres mere, især der hvor æslerne overnatter, men det skal en ny æseltaxa-uddannelse være med til at rette op på. Fremover skal alle, der har med æslerne at gøre, bestå en såkaldt køreprøve og et kursus, hvor de vil blive uddannet i pasning af dyrene. Desuden er der langsigtede planer om, at æslernes opholdssteder skal åbnes for offentligheden, så turister og andre interesserede kan besøge æslerne i deres pasningsomgivelser. Det førnævnte kursus kommer også til at gælde for hestevognsførerne i byen, og Nuría Rodriguez vil også selv gennemføre kurset, lover hun. På trods af de mange protester mod at bruge æslerne som turistattraktioner, der især er blusset op i kølvandet på videoen, har Mijas Kommune dog på nuværende tidspunkt ingen planer om at afskaffe æseltaxaerne.
“Æslerne er Mijas Pueblos symbol og største trækplaster, og de skaber meget beskæftigelse og liv i byen. Og tilværelsen for både æslerne og deres ejere er betydelig bedre, end hvis de skulle arbejde i marken, som de gjorde tidligere, og derfor mener vi ikke, at et forbud mod taxaerne er en løsning. Vi vil i stedet sørge for bedre tilstande hele vejen rundt, så vi ikke vil se en lignende hændelse,” afslutter hun.

 

 

La Danesa vil om en måned besøge æslerne igen for at tjekke op på de forbedringer Nuría Rodriguez har lovet.

Vi har også talt med Verónica Sánchez, der er leder af El Refugio del Burrito. Organisationen underskrev i 2013 en samarbejdsaftale med Mijas Kommune, der skal garantere beskyttelsen af de æsler, der anvendes til æseltaxaerne.
“Aftalen omfatter, at vi løbende rådgiver kommunen om behandling af æslerne, herunder når der en gang om året udstedes licenser til æselførerne i byen, samt retningslinjer for uddannelse af æselførerne. Vi foretager også periodiske inspektioner, og ved fornyelse af licenser eller udstedelse af nye licenser bliver æslerne altid tilset af en dyrlæge,” forklarer Véronica Sánchez.
“Da videoen med mishandling af et æsel kom frem i medierne, henvendte vi os til Mijas Kommune den efterfølgende morgen. Vi krævede en øjeblikkelig suspendering af den æselfører, der havde sparket æslet. Æslet blev samtidig tilset af vores dyrlæge, der heldigvis kunne konstatere, at det ikke havde lidt fysisk skade. Det er klart, at vi altid er bekymrede for æslernes velfærd i Mijas, og derfor mødes vi ofte med kommunen for at sikre, at der leves op til den samarbejdsaftale, vi har indgået. Samtidig har vi anmeldt den pågældende æselfører til politiet for overtrædelse af dyrebeskyttelsesloven Ley de Protección Animal.”

Ifølge Veronica kræver organisationen ikke et totalt forbud mod æseltaxaerne, da kommunen ikke vil gå med til så drastisk et tiltag. Men hvis kommunen skulle ændre sin politiske holdning, står El Refugio del Burrito klar til at hjælpe med en eventuel indlogering af æslerne i El Refugio del Burrito.

 

 

Er det i orden at bruge levende dyr som underholdning?
Kan vi som borgere være tilfredse med, at æseltaxaerne får lov til at fortsætte, når det reelt set drejer sig om at vægte profit og image højere end æslernes ve og vel? Det mener Mark Bajerski, der har boet ti år i Mijas, ikke. Han har gentagne gange set, hvordan æslerne i byen bliver sparket og slået. Han har også flere gange meldt dyremishandlingen til politiet i byen. Men den seneste sag om mishandling af et æsel i Mijas var dråben for Mark, der nu gør en stor indsats for at ændre tingene specielt via de sociale medier, Men det er Mark ikke en nem opgave.
“Her er tale om meget mere end mishandling af et æsel. Min og mange andres reaktion, hvoraf størstedelen kommer fra gruppen af udenlandske residenter, kommer bag på borgerne i Mijas. Æseltaxaerne har længe været en del af bybilledet, og rigtig mange lever af det image eller den indtægt, som æseltaxaerne giver byen. Samtidig har jeg fornemmelsen af, at borgerne i byen føler, at “vi udlændinge” prikker til noget, som egentligt ikke er vores. De ser æslerne som en del af byens kultur. Jeg forstår udmærket deres holdning, for hvordan ville vi ikke selv have det, hvis en gruppe udlændinge i vores hjemland pludselig begyndte at kritisere og ønske at ændre ved noget, som vi anser som en hel naturlig del af vores liv og omgivelser,” forklarer Mark. Derfor mener han ikke, at en total afskaffelse af æseltaxaerne er realistisk på nuværende tidspunkt.
“Jeg går ind for uddannelse, men ved også, at her er tale om en længere proces. Tager man arbejdet fra æselførerne, mister de deres indtægtskilde, og byen mister sit image og profit. Resultatet ville blive en sur flok mennesker, der aldrig vil tilgive dig for at have taget deres levebrød fra dem.
Jeg foreslår, at man skaber et naturligt miljø for æslerne i byen. Ikke langt fra, hvor æslerne er nu, ligger et naturområde, hvor æslerne kan trives. Her kan man lave en lille souvenirbutik, hvor man kan købe foder til æslerne, og børn kan få taget et billede med deres yndlingsæsel samt sponsorere det. Samtidig kan der være et museum, hvor man kan følge æslets udvikling fra tiden i landbruget til tiden med æseltaxaer i Mijas til et værdigt æselliv på et stort åbent areal i Mijas Pueblo. Det kræver ikke den store investering, men blot en smule velvilje, og æselførerne vil stadig tjene penge på aktiviteterne i æslernes nye omgivelser.
Her er ikke tale om en umulig sag. Men det kræver en vedvarende og helhjertet indsats. Jo flere vi står sammen, jo nemmere er det at skabe et bedre liv for æslerne i Mijas by,” afslutter Mark.

 

Hvis du har lyst til at tilslutte dig protesten, kan du blandt andet gå ind på change.org og skrive under på, at æslerne i Mijas skal have betydeligt bedre forhold. Se www.change.org/p/ayuntamiento-de-mijas-stop-the-beating-of-our-mijas-pueblo-donkeys