Han buldrer aldrig frem i de store overskrifter i medierne.
Ignacio “Mano” Camacho er firmaets mand. Netop af den spanske landstræner, Vicente del Bosque, udtaget som den 10. spanske landsholdsspiller i Málagas 110 år lange fodboldhistorie. Midtbaneslider med nummer 6 på ryggen af Málagas CFs kampdress. 24 år med en markedsværdi på 5,72 mio. euro. Og i stald i det store internationale agentfirma Bahia International med mægtige navne som Javi Martinez, Bayern Munchen, Pedro, FC Barcelona, Jesús Navas, Manchster City, Rau Garcia, Atlético Madrid, Dani Parejo, Valencia, Asier Illarramendi, Real Madrid, Nacho Monreal, Arsenal (tidligere holdkammerat i Málaga CF), Michu, Napoli, Mikel Rico, Athletic Bilbao, Alvardo Dominguez, Borussia Munchengladback, Fernando Torres, AC Milan, og i øvrigt hans lillebror Juanjo Camacho fra 2. division B-klubben Huesca. Bahia-stalden tæller knap 70 spillere, bl.a. en anden Málaga-spiller, Sergio Sanchez. Ignacio fremstår som den 11. dyreste og har kontrakt med Málaga CF helt til 2019. Ofte er der bud efter ham fra andre klubber. Et sådant skal være højt, før Málaga CF slipper ham, og hans trives særdeles godt sammen med sin kæreste i Kystens hovedstad. Bud fra Porto i Portugal og Napoli i Italiens er blevet afvist af Málaga-ledelsen.
Byens landsholdsspillere De ni tidligere landsholdsspillere fra Málaga har været:
Migueli: debut den 16. februar 1972 mod Nordirland med berømtheden George Best.
Macias: debut den 17. januar 1973 mod Grækenland.
Deusto: debut den 24. november 1973 mod det daværende Vesttyskland.
Rufete: den 29. marts 2000 mod Italien.
Contreras: den 17. april 2002 mod Nordirland.
Salva Ballesta: den 26. Januar 2000 mod Polen.
Nacho Monreal: den 15. november mod Costa Rica.
Santi Cazorla: den 10. august 2011 mod Italien.
Isco: den 9. februar 2013 mod Uruguay.
Salva Ballesta er i dag en succesrig træner for Málagas 2. hold i 3. division, Monreal og Cazorla spiller nu i Arsenal og Isco i Real Madrid. Camachos første indkaldelse til det spanske nationalmandskab var i november 2014 mod henholdsvis Hviderusland i Huelva (på bænken) og Tyskland i Vigo (hele kampen). Han tilpassede sig lynhurtigt de nye og større omgivelser.
Málaga CF vigtigst Om det spanske landshold og Málaga CF siger den 24-årige Camacho: “Jeg havde en god fornemmelse omkring min præstation på landsholdet. Nu skal pladsen holdes, men der er stor konkurrence på alle positioner. Det var en fantastisk oplevelse at være med i national-gruppen, der nu består af yngre og meget erfarne spillere. Det vigtigste for mig er dog Málaga CF og vore store bestræbelser mod toppen af La Liga i denne sæson. Det er også kun ved toppræstationer her jeg kan bevare min landsholdsplads”, siger han. Málaga CF lå før jul på en plads, der kvalificerer til Europa League. Camacho er lederen på midtbanen og blev den næstmest scorede på sit hold i 2014.
Hans værdi tredoblet
Ignacio Camacho er næsten tredoblet i værdi i sin tid i Málaga CF. Klubben købte ham i Atlético Madrid i 2010 for to mio. euro og nu er han altså værdifastsat til 5,7 mio.
Facts og tal om den nye landsholdsspiller: Født: Den 4. maj 1990 i Zaragoza. Højde: 1,82 meter. Vægt: 75 kilo. Position: Defensiv midtbanespiller. Kampforce: Slid og målfarlighed på hovedstød ved dødbolde (frispark og hjørnespark). Ungdomskarriere: 2001-2005: Zaragoza. 2005 – 2007: Atlético Madrid. Seniorkarriere: 2007 – 2008: Atlético Madrid B. 2008 – 2011: Atlético Madrid La Liga. 2011-2019: Málaga CF La Liga. U-landskampe: 40. A-landskampe: 1. Internationale triumfer: 2007: På Spaniens sølvvinderhold ved VM for U17-landshold. 2007: På Spaniens vinderhold ved EM for U17-landshold. 2013: På Spaniens vinderhold ved EM for U23-landshold. 2009 – 2010: Vinder af Europa League med Atlético Madrid. 2010: Vinder af Super Cup med Atlético Madrid. 2012 – 2013: I Málaga CF-truppen i Champions League, hvor Toulalan var førstevalg.
Tre U-landsholdsspillere i Málaga Stadig flere, talentfulde unge spillere i Málaga CF tripper for at komme i La Liga-truppen, som Castillejo og Juanpi er kommet det direkte i denne sæson. Disse navne værd at bemærke: José Luís Salazar – kaldet Kuki – fast mand på Spanien U 17-landshold. Alejandro Robles og Yousef El Asri – begge udvalgt af det spanske fodboldforbund til træningssamlinger for U16-spillere. Kuki snusede lidt til atmosfæren i La Liga-truppen i Málaga CF, da træner Javi Gracia tog ham med til pre-sæsonens kampe og samlinger i Australien og Schweiz.
Willy kontaktet af matchfixer Undersøgelserne af matchfixing i sidste sæsons La Liga-opgør Málaga CF – Elche på Estadio La Rosaleda fortsætter. Málaga-målmand Willy Caballero, som uden succes er skiftet til Manchester City, har nu offentliggjort, at han til La Liga-embedsmænd har berettet, at han blev kontaktet af et machfixing-syndikat før kampen. Elches 1-0 sejr over Málaga CF er et af ni resultater de seneste sæsoner, som efterforskes. Formanden for det spanske professionelle forbund, Javier Tebas, siger: “Vi har kendskab til de nye tilfælde, men lad mig fastslå, at forsøg på matchfixing ikke er ensbetydende med, at det lykkedes”.
Reglerne på La Rosaleda
Klubber i den spanske La Liga har efter uheldige episoder på og ved flere stadions gået deres sikkerhedsregler efter i sømmene. Senest mistede en Deportivo La Coruña-fan livet efter voldsomme uroligheder i Madrid by forud for kampen mod Atlético Madrid.
Málaga CFs regler for hjemmebanen, Estadio La Rosaleda, lyder:
Det er forbudt at medbringe, bære eller bruge hvilken som helst våben, stjernekastere, kanonslag og ætsende og brandfarlige produkter.
Det er forbudt at medbringe, vise eller fremstille bannere, faner, symboler eller andre skilte med budskaber, der opfordrer til vold eller trusler eller virker fornærmende på enkeltpersoner eller grupper. Eller ydmyger på grund af race, etnisk oprindelse, religion eller seksuel orientering.
Det er forbudt at opføre sig voldeligt, racistisk, fremmedfjendsk eller intolerant.
Man nægtes adgang til stadion, hvis man er under indflydelse af alkohol, narkotika, euforiserende eller psykofarmiske stoffer.
Bortvisning ved voldelig adfærd.
Sikkerhedschef i Málaga CF, Eugenino Lorente, har sammen med klubledelsen holdt møde med de største supporterklub på Estadio La Rosaleda omkring reglementet. Det kan blive udvidet. Estadio La Rosaleda kan rumme 30.000 tilskuere og Málaga CFs hjemmepublikum kåredes i forrige sæson som det bedste i La Liga.
Rekordmagere holdt i skak af Málaga CF Verdens to bedste fodboldspillere, FC Barcelonas argentiner Lionel Messi og Real Madrids portugiser Cristiano Ronaldo, har sat nogle imponerende scoringsrekorder. Først passerede Messi den baskiske forward Telmo Zarra som den mest scorende spiller i La Liga. I perioden fra 1940 til 1955 tegnede Zarra sig for ikke mindre end 251 fuldtræffere for Athletic Bilbao. Dette antal har Messi nu passeret på blot ti år. For Ronaldo er der tale om et historisk antal hattrick; tre mål i én kamp. 23! Hermed passerede han Real Madrid-legenden Alfred de Stefano og ovennævnte Zarra. Såvel Messi som Ronaldo har i denne sæson spillet mod Málaga CF på Estadio La Rosaleda – og helt bemærkelsesværdigt uden at score. Málaga CF-forsvaret er et af de bedste i den bedste spanske række.
Nedgang i sæsonkort
Málaga CF har i denne sæson måttet registrere en nedgang i salget af sæsonkort til La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda. Den stigende arbejdsløshed samt en træner og et mandskab, man ikke helt kendte værdien af på forhånd, angives som årsag. 21.000 af de 30.000 pladser på stadion solgtes inden sæsonstarten. Tallene for de seneste fire sæsoner: 2011-12: 22.300 (første sæson for den nye klubejer Al-Thani) 2012 – 13: 25.000 (Champions League-sæsonen). 2013 – 14: 22.000. 2014 – 15: 21.000
Resultater La Liga: Málaga CF – Athletic Bilbao 1-0 (1-0) Luis Alberto Valencia – Málaga CF 3-0 (2-0) Málaga CF – Levante 0-0 Espanyol – Málaga CF 2-2 (1-0) Camacho og Duda Málaga CF – FC Barcelona 0-0 Getafe – Málaga CF 1-0 (1-0) Málaga CF – Granada 2-1 (0-1) Santa Cruz og Antunes (straffespark) Córdoba – Málaga CF 1-2 (0-2) Samuel og Amrabat (straffespark) Málaga CF – Rayo Vallecano 4-0 Samuel, Darder, Juanmi og Amrabat (straffespark) Real Sociedad – Málaga CF 0-1 (0-0) Juanmi Málaga CF – Eibar 2-1 (0-1) Juanmi og Amrabat (straffespark) Atlético Madrid – Málaga CF 3-1 (2-0) Santa Cruz Málaga CF – Real Madrid 1-2 (0-1) Santa Cruz Deportivo La Coruña – Málaga CF 0-1 Darder Málaga CF – Celta Vigo 1-0 (1-0) Samuel Elche – Málaga CF spillet efter redaktionens deadline.
Deportivo La Coruña – Málaga CF 1-1 Camacho Málaga CF – Deportivo La Coruña ???? den 18. december
Udvisninger: Duda, Antunes, Darder, Weligton og Angeleri.
Tribunepladser fås hos La Peña de Dinamarca Fodboldinteresserede såvel på Costa del Sol som i andre lande er velkomne til at kontakte La Peña de Dinamarca for billetter til La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i Málaga. Klubben råder over fine tribunepladser på den ene langside beskyttet for eventuel regn. Forinden let måltid, oplæg og i restaurant Casa Danesa og bus tur-retur til stadion fra Fuengirola.
Formand Morten Møller 617 700 424 info@Málaga-support.dk
La Peña de Dinamarca er den en eneste officielle danske supporterklub for Málaga CF optaget i Federación de Peñas Malaguistas i Málaga CF. Den tæller mere end 250 medlemmer og støtter cancerhospice Cudeca i Benalmádena og børnehospital i Málaga. Klubben optager fortsat nye medlemmer. www.Málaga-support.dk
La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i januar: Den 3. kl. 22.00: Málaga CF – Almeria. Den 10. Kl. 18.00: Málaga CF – Villarreal. Den 31./1. februar: Málaga CF – Valencia. (kick off endnu ikke fastsat)
Hyldester og kåring
Det er tradition, at Málaga CF inviterer det store lokale pressekorps til julemiddag og at klubbens sammenslutning af supporterklubber, “Peñas Malaguistas”, gør det samme for repræsentanter fra de 42 klubber. Klubrådgiver Francisco Martin Aquilar spillede en væsentlige rolle begge steder. For pressen tog han ordet og roste den for det gode samarbejde. Hos peñaerne blev han hyldet som æresmedlem med et guldbadge som det synlige bevis. Her repræsenteres La Peña de Dinamarca, den danske supporterklub af Málaga CF, ved næstformand Herdis Nysted. Formand Morten Møller, der er journalist, deltog i pressens komsammen med Málaga CF.
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.