Det danske magasin i Spanien
Super-holdet solgt på to år – Legenden har vendt Málaga ryggen

Super-holdet solgt på to år - Legenden har vendt Málaga ryggen

mainfoto
 
Marbella og Málaga CF er blevet en berømthed færre.

Den 33-årige professionelle fodboldspiller med den enestående internationale karriere, Roque Santa Cruz fra Paraguay, har med sin kone, Gizelle Tavarelli, og tre børn, Tobias, Benjamin og Fiorelle, skiftet rækkehuset i et mondænt kvarter i Marbella ud med bolig i Mexico City. Han er den sidste fra Málaga CFs triumfhold i Champions League 2012-13, der nu har forladt klubben.
Og som de øvrige med det løntilgodehavende, de havde i Málaga CF, som en del af kontrakten med den nye klub – i Santa Cruz’ tilfælde den mexicanske mesterklub Cruz Azul, der aldrig nogensinde har handlet så dyrt for en to-årig kontrakt. Beretter den.
Hermed er Málaga CF og Santa Cruz kvit.
Selv sagde han diplomatisk ved afrejsen til den verdensdel, han er født og opvokset i:
“Málaga CF har sine økonomiske vanskeligheder, og jeg er glad for at komme til en klub, hvis mål hele tiden er at blive mester. Jeg elsker udfordringer.
Mange mennesker mener, jeg aldrig har spillet bedre end for Málaga. Jeg vil fortsat i mine nye omgivelser bevise min styrke”.
 
Den givtige scoring
I Málaga CF huskes Santa Cruz for mange fortræffelige mål. Især ét. Det, der faldt den 3. april 2013 på Rosaleda i Málagas 2-0 sejr over portugisiske Porto. Isco (nu Real Madrid) havde scoret det første. Hermed kvalificerede Málaga CF sig til kvartfinalen mod Dortmund med en samlet sejr på 2-1, efter at Porto sejrede 1-0 hjemme i de to klubbers første opgør.
Med kvartfinalepladsen tjente Málaga CF omkring 40 mio. euro i turneringen. Så vel undt at Santa Cruz nu har fået sit tilgodehavende.
Blandt medspillerne og ledelse en meget vellidt person. Med sine store menneskelige egenskaber blev han i sine år i klubben et samlingspunkt såvel i omklædningsrummet som udenfor banen.
 
Morten-Møller-og-Santa-Cruz-LD-Februar-2015
 
Har heltestatus
For Paraguay satte Roque Santa Cruz i slutningen af 2014 en imponerende rekord med 100 kampe på sit lands nationalhold.
Den indtraf på Lind stadion i Villach i Østrig i en landskamp mod de Forenede Arabiske Emirater. På de sociale medier strømmede lykønskninger ind fra hele verden til sympatiske Santa Cruz. Hele Paraguay var på fornavn med ham.
Roque opnåede heltestatus.
Fra Málaga kom lykønskningerne fra medspillerne Duda og Weligton, jævnaldrende med Santa Cruz.
Han opnåede at score 29 landskampsmål i de 100 kampe – heraf flere af dem i de tre VM-slutrunder i Korea/Japan, Tyskland og Sydafrika.
Santa Cruz er i sagens natur anfører for Paraguays landshold.
 
Hjælper børn
Udenfor grønsværen ser vi en anden side af Roque Santa Cruz – Den velgørende.
Han er ambassadør for “Aldeas infantiles SOS Paraguay” – en velgørenhedsorganisation for fattige børn.
“Vi hjælper børn i vanskelige kår ved at give dem kærlige familier og trygge hjem”, fortæller han.
Overskuddet fra den første kamp, Santa Cruz spillede efter at have passeret de 100, matchen Paraguay – Peru, gik således til hans organisation.
“Jeg er så taknemmelig over denne gestus”, siger han.
Alle i Málaga CF ønsker ham held og lykke i det nye kapitel i Mexico.
Med sin karisma og professionalisme er han en stor personlighed.
Og står for noget stort.
 
Santa-Cruz-og-sheiken
 

20 år på toppen

Santa Cruz’ kontrakt med den mexicanske storklub Cruz Azul lyder til 2017. Hermed vil den sympatiske fodboldspiller have befundet sig i 20 år på toppen i international fodbold. Der er ikke det land, han ikke har besøgt med Paraguays landshold, og som klubspiller vil han have rundet syv klubber (heraf de fem i Europa), når han slutter karrieren i Mexico.
 
Her facts om legenden:
Fulde navn: Roque Luís Santa Cruz Canteno.
Født: 16. august 1981.
Fødested: Asunción, Paraguay.
Position. Forward.
 
Spillesteder:
1997 – 1999: Olimpia Asunción, Paraguay.
(24 kampe – 13 mål)
1999 – 2007: Bayern Munchen, Tyskland.
(155 kampe – 31 mål)
2007 – 2009: Blackburn Rovers, England.
(57 kampe – 23 mål)
2009 – 2013: Manchester City, England.
(20 kampe – 3 mål:
2011: Blackburn Rovers (udlejet).
9 kampe – 0 mål.
2011 – 2012: Betis, Spanien (udlejet).
(33 kampe – 7 mål)
2012 – 2015: Málaga CF, Spanien
89 kampe – 25 mål.
2015 – 2017: Cruz Azul, Mexico
 
De indbragte 50 mio. euro
Da Málaga CF i 2013 sluttede sit Champions League-eventyr i kvartfinalen på dramatiske overtidsmål i Dortmund, stod klubben med en kæmpegæld. Ca. 50 millioner euro af den elimineres ved at skille sig af med følgende topspillere:
 
Julio Baptista, 33 år, brasiliansk forward, til Cruziro i Brasilien.
Jeremy Toulalan, 31 år, fransk midtbanespiller, til AS Monaco.
Manuel Ittura, 30 år, chilensk midtbanespiller, til Granada.
Javier Saviola, 32 år, argentinsk forward, til Benfica i Portugal.
Martin Demichelis, 34 år, argentinsk midtbanespiller, til Manchester City i England.
Periera Eliseu, 31 år, portugisisk back, til Benfica i Portugal.
Joaquin Sanchez, 33 år, spansk wing, til Fiorentina i Italien.
Francisco Isco, 22 år, spansk forward til Real Madrid (fra Benalmádena).
Willy Caballero, 33 år, argentinsk målmand, til Manchester City.
Jesús Gamez, 29 år, spansk højre back, til Atlético Madrid (fra Fuengirola).
Santa Cruz, 32 år, paraguaysk forward, til Cruz Azul i Mexico
Og Manuel Pellegrini, 61 år, chilensk i træner, til Manchester City i England.
 
Altså et helt hold,
Fra den tid nu kun tre Málaga-spillere på dagens La Liga-hold:
Weligton og Camacho og Antunes.
 
PresentacioFilipenko02
 
Forstærkninger til det unge hold

Der er kampe i La Liga, hvor Málaga CFs træner, Javi Gracia, stiller med det yngste mandskab i rækken med en gennemsnitsalder på 20-21 år. Alligevel leverer det mange blændende kampe, men mere rutine er påkrævet.

I januars transfervindue fik klubbens sportsdirektør Mario Hullios to rutinerede forstærkninger på plads i klubbens bestræbelser på at kvalificere sig til Europa League med mindst en 6. plads i La Liga.
Det drejer sig om den 32-årige Javier Guerra, født i Velez-Málaga med et mindre heldigt halvår i den britiske 2. divisionsklub Cardiff City som erstatning for danske Andreas Cornelius, der blev et flop i klubben. Men i årerne i Valladolid fra 2010-14 noteres Guerra for ikke mindre end 68 scoringer i 144 kampe skiftevis i La Liga og i 2. division.
Den anden nyerhvervelse er Egor Filipenko fra Champions League-klubben BAKE Borisov med 35 A-landskampe for Hviderusland på bagen. Han er centerforsvarer – en region på Málaga-holdet, der konstant har været udsat for skader og karantæner.
To spændende nyerhvervelser.
 
Rundt om Filipenko

Fulde navn: Yahor Vsevoldovach Filipenko.
Født: 10. April 1988.
Fødested: Minsk, Sovjetunionen.
Højde: 1,94 meter
Vægt: 85 kilo.
Position: Centerforsvarer.
Trøjenummer: 24.
 
Klubber:
2006 – 2007 : Bate Borisov.
2008 – 2011: Spartak Moskva.
2009: Tom Tomsk (lån)
2010: Sibir Novosibirsk (lån)
2011-2015: Bate Borisov.
2015 -2017: Málaga CF
Landskampe for Hviderusland:
4 U 17, 4 U 19, 21 U 21 og 35 A.
 
Rundt om Guerra
Fulde navn: Javier Guerra Rodriguez.
Født: 15. Marts 1982.
Højde: 1,81 m.
Vægt: 85 kilo.
Position: Forward.
Trøjenummer: 9.
 
Klubber:
2002 – 2003: Motril.
2003 – 2004: Cadiz.
2004 – 2007: Valencia B.
2007: Valencia.
2007 – 2008: Granada.
2008 – 2009: Alaves (lån)
2009 – 2010: Levante (lån)
2010 – 2014: Valladolid.
2014-2015: Cardiff City.
2015: Málaga CF på en halvårlig lejekontrakt.
 
Reconocimiento-Médico-Javi-Guerra
 
Resultater
 
La Liga:
Málaga CF – Athletic Bilbao 1-0 (1-0) Luís Alberto
Valencia – Málaga CF 3-0 (2-0).
Málaga CF – Levante 0-0.
Espanyol – Málaga CF 2-2 (1-0) Camacho og Duda
Málaga CF – FC Barcelona 0-0
Getafe – Málaga CF 1-0 (1-0)
Málaga CF – Granada 2-1 (0-1) Santa Cruz og Antunes (straffespark)
Córdoba – Málaga CF 1-2 (0-2) Samuel og Amrabat (straffespark)
Málaga CF – Rayo Vallecano 4-0 Samuel, Darder, Juanmi og Amrabat (straffespark)
Real Sociedad – Málaga CF 0-1 (0-0) Juanmi
Málaga CF – Eibar 2-1 (0-1) Juanmi og Amrabat (straffespark)
Atlético Madrid – Málaga CF 3-1 (2-0) Santa Cruz
Málaga CF – Real Madrid 1-2 (0-1) Santa Cruz
Deportivo La Coruña – Málaga CF 0-1 Darder
Málaga CF – Celta Vigo 1-0 (1-0) Samuel
Elche – Málaga CF 1-2 (1-0) Camacho og Alberto
Málaga CF – Almería 1-2 (0-1) Samuel
Málaga CF – Villarreal 1-1 (0-1) Amrabat
Sevilla – Málaga CF 2-0 (1-0)
 
Herefter lå Málaga nummer 7 i La Liga
Athletic Bilbao –Málaga CF (spillet efter redaktionens deadline).
Se www.Málaga-support.dk
 
Copa del Rey:
Deportivo La Coruña – Málaga CF 1-1 Camacho
Málaga CF – Deportivo La Coruña 4-1 Santa Cruz 2, Recio og Camacho.
Málaga CF – Levante 2-0 (1-0) Juanpi og Horta
Levante – Málaga CF 3-2 Horta og Recio
Hermed var Málaga CF fremme i kvartfinalen i Copa del Rey. For blot anden gang i klubbens historie.
 
Udvisninger i La Liga:
Duda, Antunes, Darder, Weligton og Angeleri.
 
Tribunepladser fås hos La Peña de Dinamarca
Fodboldinteresserede såvel på Costa del Sol som i andre lande er velkomne til at kontakte La Peña de Dinamarca for billetter til La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i Málaga. Klubben råder over fine tribunepladser på den ene langside beskyttet for eventuel regn.
Forinden let måltid, oplæg og i restaurant Casa Danesa og bus tur-retur til stadion fra Fuengirola.
 
Kontaktpersoner:
Kasserer Uffe Madsen 649 814 842
kasserer@Málaga-support.dk
 
Formand Morten Møller 617 700 424
info@Málaga-support.dk
 
La Peña de Dinamarca er den en eneste officielle danske supporterklub for Málaga CF optaget i Federación de Peñas Malaguistas i Málaga CF. Den tæller mere end 250 medlemmer og støtter cancerhospice Cudeca i Benalmádena og børnehospital i Málaga.
Klubben optager fortsat nye medlemmer.
www.Málaga-support.dk
 
La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i februar:
Den 14./15: Málaga CF – Espanyol.
Den 28./1. marts: Málaga CF – Getafe.
Kamptidspunkterne ikke fastsat ved redaktionens deadline.
Af Morten Møller. Foto: Málagacf.com

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.