I snart et århundrede har spanierne måttet leve med den sære byrde, som det må være at have lagt navn til Den Spanske Syge, der fra 1918 og over de næste fem år havde spredt sig til det meste af verden og på sin vej dræbt mindst 50 millioner mennesker.
Det er et omfang, der kun kan sammenlignes med middelalderens pest, og som er værre én af nutidens mest frygtede plager, aids.
Intet land kan vel tage ansvaret for en sygdom, som denne, en art muteret influenza, mens spaniere ofte peger på, at dens oprindelse var i USA, ligesom også Frankrig har fået skylden.
Videnskabsfolk har de senere år været enige i begge teorier, og peget på, at anledningen til, at sygdommen blev opkaldt efter Spanien, er, at dette land jo var neutralt under 1. Verdenskrig, hvormed det kunne rapportere om pandeminens udbrud, da pressen ikke var underlagt censur som de implicerede lande, der ikke ønskede at forurolige befolkningerne, specielt tropperne med sådanne dårlige nyheder.
Først USA, så Frankrig
Den hidtil gængse, accepterede teori lyder, at det første tilfælde af Den Spanske Syge faktisk kan spores til Camp Funston i den amerikanske stat Kansas, hvor soldater, der ventede på at blive sendt i krig i Europa, var stationerede. Selvom influenzaen hurtigt spredtes, var den ikke mere dødelig end andre tidligere kendte influenzaer.
Men på et tidspunkt i løbet af sommeren 1918 muterede denne influenza-virus, og den blev historiens mest effektive dræber. Men heller ikke mutationen blev først opdaget i Spanien, i stedet skete det ligeledes i 1918 i den franske havneby Brest, som året før var landgangssted for omkring halvdelen af de amerikanske soldater, der kom for at hjælpe Frankrig og Storbritannien i kampen mod Tyskland.
Dermed var virussen altså i Europa.
En tidligere teori lyder, at virussen allerede i 1916 var i Frankrig, og at den derfra blev bragt til Spanien af spaniere, der arbejdede i nabolandet. Men de kunne lige så vel have bragt virussen i modsat retning.
Ny undersøgelse peger på Spanien
En helt ny granskning foretaget af forskere ved universiteter i Baskerlandet, Madrid og Arizona (USA), den hidtil grundigste undersøgelse foretaget på dette område, fastslår, at Spanien var slemt ramt af pandemien, og at en anden mutation eller flere mutationer meget vel kan være sket i Madrid.
Influenzaen spredtes hurtigt til andre spanske byer, og alle provinser var berørte. I løbet af efteråret 1918 faldt dødeligheden dog i hovedstaden, hvilket kan forklares med, at Madrid-boerne var blevet ramt af den første variant af virussen, og dermed havde udviklet et immunforsvar.
Ud af en samlet befolkning på omkring 20 millioner, mener forskerne, at så mange som 237.000 spaniere bukkede under for den sygdom, som bærer landets navn.
Men det er stadigvæk ikke endegyldigt bevist, at virussen faktisk kom herfra. Og sært eller sandsynligt, så er det noget, som forskere stadig ønsker og forsøger at klarlægge.
WHO bekymret
Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO startede Den Spanske Syge en cyklus, som om end mindre omfangsrig blev gentaget i 1957 og 1968. Den næste var forventet i begyndelsen af 1990’erne, men har endnu ikke vist sig, hvilket forvirrer epidemiologiske fagfolk.
Frygten for et nyt udbrud forklarer, hvorfor WHO er så bekymrende opmærksom på influenzaudbrud, hvilket også var tilfældet i 2009, da den nye virus H1N1 i løbet af bare to måneder havde spredt sig til hele verden. Fugleinfluenzaen, H5N1, spøger stadig, og en ny fra Kina, kaldet H7N9, er på vej.
