Fodboldtrøjer, kopivarer og terrorisme

Fodboldtrøjer, kopivarer og terrorisme

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
shutterstock 146281061
 
Umiddelbart kan det være sin sag at se forbindelsen mellem fodbold og terrorisme. Men når kopivarer tages med i ligningen, går den på skræmmende vis op. Det får nu også både det spanske skattevæsen og FN til at komme med en anmodning.
 
En fabrik i Málaga blev i januar for anden gang inden for et halvt år ransaget af politiet. Stedet beskæftigede sig med at fremstille uoriginale fodboldtrøjer og andre sager med det spanske landsholds og fodboldklubbers logoer. Poltiet, i dette tilfælde Policía Local, beslaglagde denne gang 11.000 beklædningsgenstande, sidste gang var det 14.000.
I januar var der knapt 8.000 trøjer lignende dem, som det spanske fodboldlandshold spiller i, mens der på 1.500 stod FC Barcelona og på 573 Málaga FC.
Et andet eksempel på nogle af de aktioner, som diverse politistyrker på det seneste har udført, fandt sted ved årsskiftet. Her blev 99 personer under en fælles spansk og portugisisk politiaktion anholdt. Operation Laika, som den kaldes, var et år undervejs, og den resulterede i optrævlingen af den største bande af producenter af klæder og fodtøj i Spanien.
Udover de 99 anholdte blev mere end en million genstande, svarende til 252 ton, beslaglagt, og det er varer, som ellers ville have genereret et salg på 5,5 millioner euro. I Portugal gennemsøgtes 10 fabrikker, hvorfra kopivarer blev distribueret til hele den Iberiske Halvø. I Spanien er varer fra fabrikkerne fortrinsvist blevet solgt i Madrid, Barcelona, Valencia, Orense, Sevilla og Málaga.
En del af de sorte penge var forsøgt skjult på bankkonti tilhørende en organisation tilknyttet moskeer i Orense-provinsen i Galicien.
Blandt de 99 var portugisere, senegalesere, marokkanere og så var ni af dem spaniere.
Varerne sælges sammen med håndtasker, sko, ure solbriller, Dvd’er og alskens souvenirs på markedspladser og af gadesælgere, der fortrinsvist er afrikanske illegale immigranter fra området syd for Sahara.
Ingen ved med sikkerhed, hvor mange illegale immigranter, som i dag befinder sig i landet, man ved kun, at der er tale om flere hunderede tusinde, at flere dagligt kommer hertil, og at myndighederne i mange tilfælde er magtesløse. Immigranterne har ingen identifikation på sig, de vil ikke selv fortælle, hvad de hedder, eller hvor de kommer fra – af frygt for at blive sendt retur til hjemlandet. Og da en immigrant ifølge EU-lovgivningen på området har ret til transit og sagsbehandling, indlogeres vedkommende i et af de otte centre, Centro de Internamiento para Extranjeros, der nærmest er en slags flygtningelejre.
 
Her kan myndighederne holde immigranten i maksimalt 40 dage, og derefter kan man blot løsgive vedkommende, der uden papirer ikke har mulighed for at få et almindeligt arbejde, og derfor falder i hænderne på de kriminelle organisationer, der i mange tilfælde ikke kun beskæftiger sig med produktion og salg af kopivarer, men også har narkotika og mennesker i vareudbuddet. De kan således have spillet en rolle i at få immigranten hertil.
Talsmanden for Policia Nacional i Málaga, Pedro Parilla, har forklaret til La Danesa, at man gennem årene har foretaget anholdelser af diverse sælgere, og givet dem en bøde på nogle hundrede euro – bøder, der alligevel aldrig bliver betalt – og at dette ikke løser problemet.
“Det er som med narkohandel, hvor det ikke nytter at anholde og måske straffe dem, der sælger et par gram kokain på gadehjørnet. Vi må vide præcis, hvem bagmændene er, sagt med andre ord vil vi rive problemet op med roden,” lyder det.
 
De mange rødder
Og disse rødder er nu ved at blive gravet op.
I 2013 har Policía Nacional udført flere end 300 politiaktioner, hvilket har ført til 1.714 søgsmål for distribution af forfalskede varer, hvoraf der er blevet beslaglagt 4.350.983 kopivarer.
“Det er 40 procent flere forbrydelser end dem, der blev undersøgt i 2012. Det skyldes ikke en stigning i kriminaliteten, men en mere proaktiv indsats fra politiets side,” forlyder det fra Policía Nacionals generaldirektør, Ignacio Cosidó.
Ved de spanske grænser, hvilket inkluderer lufthavnene, beslaglagde toldere, der hører under skattevæsnet (Agencia Tributaria), sidste år mere end to millioner genstande, som, hvis de var kommet ud på markedet, ville have en anslået værdi af 230,9 millioner euro. Heraf ville 48 procent være kommet fra salget af solbrillerne, mens de øvrige varer er tøj, sko og det løse.
I forbindelse med beslaglæggelserne blev 167 personer anholdt.
 
Fodrer terrorismen
Blandt de marokkanske statsborgere i førnævnte sag var der to imamer, én fra moskeen i selve Orense og én fra Xinzo de Limia, og de formodes at være de ansvarlige for det, som kun kan kaldes organiseret kriminalitet. De er sammen med yderligere to bagmænd fængslet, mens de øvrige er tiltalte, heriblandt spanierne, der formodes at have været mindre fisk i fødekæden, hvor det sidste led er gadesælgerne, de såkaldte top mantas.
Indtægterne ved salget er forsøgt hvidvasket via mange mindre bankkonti, hvorfra der aldrig er blevet hævet over 3.000 euro ad gangen for ikke at tiltrække myndighedernes opmærksomhed. En anden måde at forvalte pengene på har været et tillidsbaseret system med personlig transport af penge, et system, der er kendt som hawala, hvormed terrororganisationer er blevet finansieret. I dette tilfælde er pengene dog gået til investeringer i ejendomme i Marokko, mener politiet.
Også internationale organisationer mener, at salg af kopivarer kan sættes i forbindelse med støtte til bl.a. Hezbollah og Al-Qaeda, hvilket også gælder i Spanien, hvor hawala-folk er blevet anholdt. Hos FN fastslår man, at støtten til terrororganisationer kan medvirke til destabilisering af lande.
 
Tandløs lovgivning
Det er skam ikke lovligt at forhandle kopivarer og at sælge sager på gaderne, selvom man ofte skulle tro det modsatte. Men ifølge den spanske lovgivning er gadesalg en lovovertrædelse i stil med ulovlig parkering og spytteri på gaden, og altså ikke kriminelt som sådan. Det skal en lovændring nu ændre på, hvilket har fået gadesælgerne, der ellers flygter fra politiet, til flere steder at komme ud på gaderne og demonstrere åbenlyst.
Og Parilla er da heller ikke optimist, men mener, at det er op ad bakke:
“Vi foretager anholdelser, men står i den situation, at den spanske straffelov normalvist giver omkring tre måneders fængsel for denne type foreteelse. Loven siger samtidig, at en straf er betinget, hvis det er første gang, man straffes, og når straffen lyder på under to år.”
 
Lad det være
En konklusion må være, at der er huller i lovgivningen, og at myndighederne ofte står magtesløse indtil den skønne dag, hvor politiets arbejde graver dybt nok, eller til den dag, Utopia opstår, og hvor afrikanske immigranter ikke længere ønsker at forsøge at finde det forjættede land på denne side af Middelhavet.
Fra skattevæsnet lyder der da også en bøn om, at alle stopper med at støtte organiseret kriminalitet, ved simpelthen at lade være med at købe kopivarer. Også FN’s agentur for narkotika og kriminalitet (UNODC) er kommet på banen, og i januar lancerede organisationen en kampagne under titlen “Kopivarer: Køb ikke organiseret kriminalitet”.
Det kan være svært at se forskel på den ægte og den ulovlige version af et par solbriller eller en fodboldtrøje, beklager mange. Men en ledetråd kan måske være, at hverken Gucci eller FC Barcelona vælger at sælge deres varer på det lokale mercadillo eller hos en afrikansk gadesælger. Mistænker man, at noget er galt, så er det sikkert netop det.
Ikke kun er uvidenhed ingen undskyldning, skulle man blive pågrebet, advares der, men man er medvirkende til, at virksomheder i EU-landene årligt mister omsætning på anslåede 250 milliarder euro. Og derudover støtter man med sin umiddelbart uskyldigt udseende T-shirt altså også mafiosos, narkohandlere, menneskesmuglere og i yderste konsekvens terrorisme.
 
Kilder: El País, 20 Minutos, El Mundo, Diario Sur, FN.
 
Blandt de anholdte var to imamer, som formodes at være de ansvarlige for det, som kun kan kaldes organiseret kriminalitet.
Ifølge den spanske lovgivning er gadesalg en lovovertrædelse i stil med ulovlig parkering og spytteri på gaden.
Også FN’s agentur for narkotika og kriminalitet (UNODC) er kommet på banen, og i januar lancerede organisationen en kampagne under titlen “Kopivarer: Køb ikke organiseret kriminalitet”.
 
EU siger: Slet ingenting
EU har endnu ingen konkrete regler for, om en forbruger må købe eller bruge kopivarer; det er op til de enkelte lande.
Og det forvaltes på meget forskellig vis. I den ene ende er lande som Danmark, hvor det er lovligt at købe kopivarer til eget forbrug for op til 1.350 kr., og ved den anden pol ligger Italien, hvor man slår ekstremt hårdt ned overfor både sælger og køber. Således blev en dansker for nogle år siden idømt en bøde på 10.000 euro for at have købt et par solbriller til 10 euro. Det har sært nok ikke inspireret Spanien, hvor køber typisk får en bøde, som lyder på den dobbelte værdi af originalproduktets pris.
Pr. 1. januar 2014 er en ny forordning, kaldet Toldforordning til Produktpirateri, dog trådt i kraft, og den giver myndigheder ret til at tilbageholde varer indført fra et ikke EU-land, hvis de er mistænkt for at krænke ophavsretten, mens ophavspersonerne har ret til at kræve varerne destrueret.
 
Fra Sin Papel til Top Manta
I Spanien kalder man ofte de illegale indvandrere for ‘Sin Papeles’ altså uden papirer. De eksister som sådan ikke på papir eller i noget register, hvilket gør det svært for myndighederne at sende dem tilbage til deres hjemland – man ved ganske enkelt ikke, hvor man skal sende dem hen.
En indvandrer, der så beskæftiger sig som gadesælger, kaldes en Top Manta (tæppe). Det refererer til, at de fleste gadesælgere lægger deres varer ud på et tæppe, i hvilket der er indsyet en snor, som hurtigt kan hives ind, og hele forretningen gøres til en mobil bylt, hvis lovens håndhævere dukker op.
 
Kort fortalt
• Det anslås, at omkring 1,5 procent af verdens bruttonationalprodukt, kommer fra kopivarer. Deraf konfiskeres kun omkring 1,25 procent.
• Den årlige omsætning af kopivarer i Spanien alene formodes at være på omkring en halv milliard euro. Ingen kan dog vide det med sikkerhed.
• Dertil kommer illegal downloading af film og musik på nettet, og denne industri har en omsætning på flere milliarder.
• En uoriginal og dermed illegal fodboldtrøje kan i Spanien fås for omkring fem euro, mens en trøje fra f.eks. FC Barcelona på klubbens hjemmeside koster fra 75 euro.
 
Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa