Den tidligere landsholdsspiller Benny Nielsen, der har været scout i storklubberne, Chelsea, Arsenal, Liverpool og Ajax, tilbyder sin hjælp med at hente nye spillere, og samtidig er en ny sportsdirektør ansat i Málaga CF.
Der er hele tiden beskeder på hans mobil. Og udover et vigtigt møde i Málaga Club de Futbol på kontoret på Martiricos med træner Bernd Schusters sekretær, den kun 23-årige Adrian Espárraga, bliver det til et træf i Puerto Banus med en god belgisk samarbejdspartner. Den 62-årige tidligere danske landsholdsspiller og udenlands-prof, Jørgen ‘Benny’ Nielsen, er hele tiden på farten. Og denne gang er han kommet til Costa del Sol. Efter den aktive karriere blev det til nogle agentjob for bl.a. den omstridte Rajko Lekic i Xerez, men scouting – søgen efter talenter og etablerede spillere – har været og er hans hovedmetier. Til venne- og kontaktkredsen hører blandt andet kendte koryfæer som hollænderne Johan Cruyff og Ronald Koeman. For et altomfavnende internationalt netværk er så nødvendigt i det helt specielle miljø omkring handel med professionelle fodboldspillere. Samtidig har Málaga CF genansat 54-årige Mario Husillos som sportsdirektør og hovedansvarlig for spillerindkøb. Han kommer tilbage til klubben, som han ellers forlod i sommer på grund af uenigheder med ledelsen i klubben omkring strategier og træneransættelse.
Mange kontakter Benny Nielsens flotte aktive fodboldkarriere med blandt andet et belgisk mesterskab med RWDM og vinder af UEFA Cuppen for Pokalvindere med Anderlecht gav ham mange forbindelser. “En stor tid”, mindes Benny Nielsen, da La Danesa møder ham og fru Anette på hotel Las Palmeras i Fuengirola. “Og den gav mig lyst og mod på at fortsætte i branchen.” På danskerens CV står fuldtids-scout i de engelske storklubber Chelsea, Arsenal, Liverpool og den hollandske fodbold-mastodont, Ajax Amsterdam, som han i 2012 skaffede det store danske navn Christian Poulsen, som tidligere har spillet i Schalke 04, Sevilla, Juventus og Liverpool, fra Evian i Frankrig. Og i 2004 havde han en finger med i spillet, da Nicklas Bendtner skiftede fra KB til Arsenal. Alle steder var Benny Nielsen fastansat på kontrakt. Meget af tiden med bopæl i London. Nu arbejder han freelance, men vil gerne på ny hellige sig en klub. Derfor mødtes han med Espárraga i Málagas CF.
Gik straks i gang “Det var et positivt møde. Jeg blev virkelig overrasket over modtagelsen og drøftelserne med Adrian,” siger han. “Klubben har indset, at det er nødvendigt for ungdomsafdelingen og de to seniorhold i klubben med god, kompetent og dynamisk scouting. Jeg er allerede i gang. Jeg skal sende en rapport med navne på 4-5 spillere, der har La Liga-klasse. Det skal gerne være et par stykker med rutine, og som er transferfrie. Jeg har dem på min liste. Og kan stå inde for dem,” siger Benny Nielsen. Når Málaga CF ligger i et turist-mekka som Costa del Sol, er det oplagt med skandinaviske spillere på holdet. Engelske spillere kunne også være en mulighed, men de har som regel vanskeligt ved at omstille sig til kulturen og spillestilen i andre lande – specielt i Spanien, som Benny Nielsen har et stort kendskab til. Udover Lekic havde han også en afgørende hånd med i spillet, da Michael Laudrup, Ronnie Ekelund og Thomas Christiansen i sin tid skiftede til FC Barcelona. Det var her, han knyttede båndene til Cruyff og Koeman.
Handels-måneden Januar er den såkaldte transfermåned, hvor klubberne kan sælge og købe spillere. Dem, der står uden kontrakt, kan handles hele sæsonen. Benny Nielsen arbejder både med at finde spillere, der har kontrakt, men også transferfrie spillere, samt unge stortalenter. Og forventningernr er store, da både Vicente Casado, generaldirektør i Málaga CF, og Victor Varela fra klubejer Al-Thanis NAS Group, overfor La Danesa er forventningsfulde til Benny Nielsen, der sammen med Mario Husillos skal give klubben ny energi med tiltrængte sportslige forstærkninger.
Landskampe: 1 U19, 2 U21 og 28 A (med 7 scoringer).
Kontrakt-forlængelser på La Liga-holdet:
Målmand Willy Caballero – 33 år – til juni 2017. Højre back Jesús Gámez – 28 år – til juni 2017. Centerforsvarer Weligton – 34 år – til juni 2015. Midtbanespiller Portillo – 23 år – til juni 2016. Midtbanespiller Darder – 19 år – til juni 2017. Forhandlinger i gang med venstre wing Eliseu – 30 år.
Fyring på fyring på fyring Den danske landsholdsmålmand Stephan Andersen har fået ny træner i Real Betis i Sevilla. Efter en elendig start i La Liga fik den 50-årige Pepe Mel fyresedlen i begyndelsen af december. I stedet ansatte klubben den 44-årige Juan Carlos Garrido til at overtage posten. Pepe Mel kom til Betis i 2010 og førte klubben til oprykning til La Liga og i sidste sæson til kvalifikation til Europa League, hvor det er gået godt. Garrido formåede i 2011 at føre Villarreal op på en slutplacering i top-fire i La Liga, men blev fyret i december samme år efter en skidt start på La Liga-sæsonen 2011-2012. Fyringen af Mel blev den anden i den nuværende sæson. Den første fyreseddel fik Jose Luis Mendilibar i Osasuna allerede efter tre spillerunder. Hans afløser blev Javi Gracia, som var blevet fyret i Almeria!
Bøder til Real Madrid og Barca I Spanien skal fodboldklubberne selv forhandle aftaler på plads med tv-stationerne – omend nogle går sammen. Det har ført til enorme summer i retning af Bernabeu og Camp Nou i Madrid og Barcelona. Men storklubberne Real Madrid og FC Barcelona har været lige friske nok i deres seneste tv-aftaler med selskabet Mediapro. De to klubber er således blevet idømt bøder for at forhandle aftaler, der løber længere end de tilladte tre år. Det er den spanske konkurrencestyrelse, der har idømt de to klubber samt Sevilla og Racing Santander bøderne for aftaler, der i strid med de regler, som blev fastsat i 2010. Real Madrid skal betale knap 4 mio. euro, FC Barcelena 3,5, Sevilla knap 1 mio., og Racing Santander 30.000 euro. Mediasport betaler såvel Real Madrid som FC Barcelona 135 mio. euro om året for TV-aftalen. Til sammenligning lyder Málaga CFs beløb på “blot” 25 mio euro. Det er i øvrigt forhøjet fra 14.
14-årig Málaga-knægt skifter til Manchester City Husk navnet Brahim Abdelkader Díaz. Han har marokkanske rødder og har fået sin fodboldopdragelse i Málaga CF. Med accept fra hans forældre har den 14-årige knægt netop underskrevet en professionel kontrakt med en af sværvægterne i engelsk fodbold, Manchester City, der har den tidligere Málaga-træner Manuel Pellegrini som træner. Købsprisen lyder på 400.000 euro, men indbringer langt mere til Málaga CF. Indbyggede klausuler kan betyde millioner, hvis Brahim Abdelkader Díaz, kaldet “Den nye Messi” når helt til tops som senior. Han skal gå på fodbold-akademiet i Manchester City, hvor han også går i skole. Der går den unge Fuengirola-spiller Pozo i øvrigt også. Udover sine forældre har Brahim også medbragt en tolk til Manchester.
Demichelis klager over Málaga CF
Den tidligere Málaga-spiller Martín Demichelis, som var en af de bærende kræfter i successæsonen i Champions League, har til det professionelle spanske fodboldforbund klaget over Málaga CF. Ifølge Demichelis, der nu spiller for Manchester City, skylder klubben ham både løn og bonusser fra triumferne i Champions League. Generaldirektøren i Málaga CF, Vicente Casado, udtaler, at han ikke er bekendt med klagen fra den argentinske spiller.
Sevilla-præsident får 7 år fængsel for korruption Højesteret har stadfæstet fængselsstraffen til præsidenten for La Liga-klubben Sevilla FC, Jose Maria del Nido, og den tidligere borgmester i Marbella, Julian Muñoz, for deres rolle i Minutas-korruptionsskandalen. Begge skal sidde inde i syv år for underslæb og vildledelse af domstolene. Provinsdomstolen i Málaga havde fastsat dommen til syv år og seks måneder, mens højesteret fastsatte den endelige dom til syv års fængsel. Del Nido trådte omgående tilbage som formand i Sevilla Football Club. Et job han havde i 13 år.
Efter de første 16 kampe lå Málaga CF nr. 13 i La Liga.
Copa del Rey: Málaga CF – Osasuna 3-3 (2-0) Osasuna –Málaga CF 1-1 (1-0)
Klubben er hermed ude af pokalturneringen, hvor næste modstander ellers ville have været Real Madrid.
Tribunepladser fås hos La Peña de Dinamarca Fodboldinteresserede såvel på Costa del Sol som i andre lande er velkommen til at kontakte La Peña de Dinamarca for billetter til La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i Málaga. Klubben råder over fine tribunepladser på den ene langside beskyttet for eventuel regn. Forinden er der frokostarrangement, oplæg og bus tur-retur til stadion fra Fuengirola.
Kommende La Liga-kampe i Málaga: Den 4. januar kl. 16.00: Málaga CF – Atletico Madrid. Den 18./19. januar: Málaga CF – Valencia. (Kamptidspunkt endnu ikke fastsat)
Den 1./2. februar: Málaga CF – Sevilla. (kamptidspunkt endnu ikke fastsat)
La Peña de Dinamarca er den en eneste officielle danske supporterklub for Málaga CF. Den tæller mere end 200 medlemmer og støtter cancerhospice Cudeca i Benalmadena. Medlem af federationen af fanklubber i Málaga CF. Klubben optager fortsat nye medlemmer. www.Málaga-support.dk.
La Peña de Dinamarca markerede sig i julen på Hospital Materno-Infantil de Málaga. Med egen julemand, Bent Friis, i spidsen forærede fanklubben den 24. december 120 bamser til indlagte børn. Bent Friis ses her sammen med næstformand Uffe Madsen, de to Peña-piger Dorte Sass og Anna Marie Kjærsgaard og Juan fra hospitalets børneafdeling.
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.