Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
 
Foto Birdie Vinoes LD September 2013
Én mand har revolutioneret vinproduktionen i Spanien. Jean Leon importerede som den første nogle af de kendte franske druesorter tilbage i 1970’erne, og hans vine er stadig populære i dag.

 

Jean Leon var egentlig født Ceferino Carrión Madraz i Santander i Nordspanien i 1928, men ved en brand i 1941 gik familiens hus op i flammer, og den mistede alt, hvad den ejede. Den unge Ceferino flyttede med sin familie til Barcelona. Det var ingen let barndom.

Både Ceferinos bror og far døde under Anden Verdenskrig, men på trods af at alle odds var imod Ceferino, gav han ikke op. Tværtimod blev hans ønske om at forbedre sin egen situation større. Spanien var i en dårlig økonomisk situation og Ceferino, kun 19 år gammel, besluttede derfor at flytte til Paris, og efter kort tid gik turen til USA, hvor han arbejdede på et fragtskib for at betale rejsen.
I slutningen af 1940’erne ankom han til Hollywood. Han kom ind i hæren, fik amerikansk statsborgerskab og skiftede i den forbindelse navn til Jean Leon.
Marilyn Monroes sidste måltid
I den første tid var han taxichauffør, og hans vogn dengang havde nummer 3055. Det er dét nummer, som tre af navnene på hans vine bærer i dag.
Senere fik han job som tjener på Frank Sinatra og Joe DiMaggios restaurant ‘Villa Capri’, hvor han fik mulighed for at lære mange af datidens berømte filmstjerner at kende. Blandt andet var James Dean en af de personer, som Jean Leon blev venner med. Begge havde drømmen om at åbne en luksusrestaurant i Hollywood, og selvom James Dean mistede livet i et trafikuheld kun to uger før åbningsdagen, blev åbningen af ‘La Scala’-restauranten alligevel en realitet i 1956.
Restauranten skulle blive til Hollywoods mest berømte og fyldt af datidens glamour. Jean Leon stod i spidsen for ‘La Scala’ efter Deans død og arrangerede selskaber og underholdning for præsident Kennedy og senere præsident Johnson. Alle store filminstruktører, skuespillere og politikere besøgte restauranten, og der går rygter om, at restauranten serverede det sidste måltid for Marilyn Monroe i hendes hjem, før hun døde.
Endnu en stor drøm
Men Jean Leon havde endnu en stor drøm. At lave en vin, som skulle bære hans navn.
I 1964 købte han 150 hektar jord i Torrelavit i Penedès-området, vest for Barcelona. Han lod vennen Jaume Rovira være ansvarlig for vinproduktionen. I 1973 var den første Jean Leon-vin i handlen, men de fleste vine blev i begyndelsen solgt på restauranten i Hollywood.
Vinhuset blev grundlagt i 1969. Jean Leon overraskede ved at rive de lokale druevarieteter op for at plante nogle af de ædle franske druesorter. Han var derfor den første til at plante Cabernet Sauvignon og Chardonnay i Spanien, og det blev de druer, der kom til at gøre hans vine fra Penedès berømte.
Jean Leon revolutionerede vinkulturen i Penedès ved at arbejde som på et fransk chateau. Alle druerne blev produceret af vinhuset selv (et koncept, der på spansk hedder “vino de pago”). I alt har vingården ca. 100 hektar jord, hvor der er plantet druer. Man kan sige, at han revolutionerede spansk vinproduktion ved at plante druesorter i Penedés, som han havde lært at kende i USA og importeret fra Frankrig.
Jaume Rovira blev ansat som leder af produktionen, og han er stadig leder i dag. Jean Leon døde af kræft i 1996, men solgte forinden hele vinselskabet til sin gode ven Miguel Torres, som han fik til at love, at vinproduktionen fortsat ville være baseret på de tidligere nævnte druesorter under ledelse af Rovira. Det er den blevet, og succeshistorien resulterer i dag i vine, der høster rosende anmeldelser overalt.
I dag er den egentlige daglige ledelse blevet overtaget af Miguel Torres’ datter Mireira (Femte generation), som sammen med Jaume Rovira sørger for, at vinene bliver lavet, som Jean Leon ville have gjort det, hvis han stadig var blandt os.
Vinene fra Jean Leon
Vinhuset har lige haft 50 års jubilæum, og alle vinene har fået ny stil med nye moderne etiketter. Her er billeder af vinene samt en kort beskrivelse af dem.
3055 Rødvin
Økologisk vin lavet på Merlot- og Petit Verdot-druer og derefter lagret i fire måneder på egetræsfade. Nummeret 3055 kommer fra Jean Leons taxinummer.
3055 Chardonnay
Økologisk hvidvin lavet på 100 procent Chardonnay-druer. Den har lagret to måneder. på franske egetræsfade.
3055 Rosé
Økologisk rosé lavet hovedsagligt på Merlot-druen tilsat en lille del Cabernet Sauvignon. Det er en vin med en lettere rosa farve i forhold til dem, vi er vant til at se i Spanien, som er lavet af på de samme druesorter.
Jean Leon Vinya Le Havre
Navnet på vinen kommer fra marken, hvor druerne kommer fra. Plantet i 1968 og indeholder både Cabernet Sauvignon- og Cabernet Franc-druerne fra ‘Le Havre’-vinmarken, og derefter har den lagret i 18 måneder både på franske og amerikanske egetræsfade.

Jean Leon Vinya Palau

Palau er en Merlot-vinmark, som blev plantet i 1991. Herfra kommer druerne, der er brugt til at lave denne vin, som har lagret 12 måneder på franske fade.
Jean Leon “Vinya Gigi” Chardonnay
Vinmarken blev plantet i 1967, og den bærer Jean Leons datters navn. Vinen er lavet 100 procent på Chardonnay-druer og har lagret seks måneder på franske egetræsfade.
Jean Leon Gran reserva “Vinya La Scala”
Denne vin er toppen af kransekagen. Vinen blev serveret ved valget af Ronald Reagan i 1980. Vinmarken og vinen er opkaldt efter restauranten i USA. Lavet af hovedsaglig Cabernet Sauvignon, men med en lille del Cabernet Franco, og derefter har den lagret i 24 måneder på franske egetræsfade.
Alle vinene kan købes hos Birdie Vinos. God fornøjelse!
Af Jeanett Lorentzen, Birdie Vinos

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa