Det danske magasin i Spanien

Det er ofte gået galt for Málaga CFs nye kontroversielle tyske træner Bernd Schuster – men alligevel en kontrakt på fem år!

Ja, han er blond, den 54-årige tysker.
Men nogen engel er han langt fra. Så betegnelsen af Bernd Schuster er ironisk ment. I hele sit liv såvel som en fremragende midtbanegeneral i storklubber som FC Barcelona, Real Madrid, Atlético Madrid og Bayern Leverkusen har han været sin egen værste fjende ved gang på gang at lægge sig ud med sine omgivelser.
Og sådan blev det også langt hen ad vejen i trænergerningen, så modigt af Málaga CF at tegne en kontrakt på hele fem år med Schuster, der starter i klubben 1. juli.
(Men klausul i kontrakten at begge parter kan opsige undervejs).

Læs blot:

  • Det tyske landshold (1979-1984): I en alder af 24 år trak han sig fra det daværende vesttyske landshold på grund af uoverensstemmelser med det tyske fodboldforbund, landstræner Jepp Derwall og holdkammerater – heriblandt den magtfulde Paul Breitner.
  • FC Barcelona (1980-1988): Her blev han en vigtig del af holdet og det blev til mange mål i hans position som offensiv midtbanespiller. Men præsident Nunez og trænere som Udo Lattek, Terry Venables og Luis Aragones fik vanskelige relationer til ham.
  • Real Madrid (1988-1990): Hans skifte til Kongeklubben vakte mere end almindelig opsigt på grund af den stærke rivalisering mellem FC Barcelona og Real Madrid. Han fik succes i Madrid på et af klubbens bedste mandskaber gennem tiderne.
  • Atlético Madrid (1990-1993): Han hjalp til at gøre Atlético Madrid til en fremtrædende klub.
  • Bayern Leverkusen (1993-1996): Spillede fremragende her gennem tre sæsoner, men nægtede come back på det tyske landshold.
  • FC Køln (1998-1999): Trænergerning her efter et år i naboklubben Fortunsa Køln blev kort. Han søgte væk bl.a. til skotske Dundee FC , men denne klubs formand afviste hans ansøgning.
  • Xerez CD (2001-2003): Succes som træner, men Schuster formåede ikke at få holdet på i La Liga.
  • Shakhtar Donetsk (2003-2004): Skabte et storhold i denne ukrainske klub, men blev fyret den 5. juni 2004.
  • Levante ( 2004-2005): Fyret den 1. maj 2005 og Levante rykkede ned i 2. division.
  • Getafe (2005-2007): Førte holdet til den bedste La Liga-sæson i klubbens historie med kvalifikation til den daværende UEFA Cup. Afløstes af Michael Laudrup. Det kostede ham 480.000 euro at komme ud af sin kontrakt.
  • Real Madrid (2007-2008): Han forbedrede Kongeklubbens spillestil fra en uinteressant defensiv skabt af forgængeren Fabio Capello, Italien, til tempofyldt angrebsfodbold. I kølvandet på mange store sportslige resultater blev det til hyppige konfrontationer med medierne. Han trådte tilbage den 9. december 2008 efter at have udtalt, at hans hold ikke have en jordisk chance for at besejre FC Barcelona i El Clásico.
  • Besiktas (2010-2011): Sikrede det tyrkiske mandskab mange internationale forstærkninger – bl.a. Guti fra Real Madrid – men fratrådte den 15. marts 2011. Han havde gentagne gange udvandret fra pressemøder efter dårlige resultater. Den tyrkiske presse bebrejdede ham en hensynsløs angribende spillestil.

Konen som manager
Under Bernd Schusters storhedstid som spiller trådte hans kone, Gaby, også ind i offentlighedens søgelys.
Hendes omdømme var i forvejen kontroversielt og det forværredes, da hun overtog jobbet som sin mands manager. Under hans ophold i Spanien bidrog hun således til kritik af forholdene i FC Barcelona.
Gaby og Bernd har fire børn, men skiltes i 2008.

Farvel til:
Joaquín, Spanien, 32 år, til Fiorentina i Firenze, Italien. Salgspris 2,2 mio. euro. Tre-årig kontrakt.
Iturra, Chile, 27 år, til Granada i La Liga i Spanien. Fri transfer. Tre-årig kontrakt.

Goddag til:
Pedro Moralez, Chile, 28 år, fra Dinamo Zagreb, Kroatien. Fri transfer. To- årig kontrakt.
Vitorio Antunes, Portugal, 26 år, fra Pacos de Ferreira, Portugal. Købt for 1,3 mio. euro. Fire-årig kontrakt.
Flavio Ferreira, Portugal, 21 år, fra Academica Coimbra, Portugal. Købt for 500.000 euro. – Tre-årig kontrakt.

Op og ned – og ud i Europa
For sjette gang på ti år vandt FC Barcelona det spanske fodboldmesterskab. Triumfen kom i hus allerede tre runder før afslutningen på La Liga 2012-2013.

De sidste ti års mestre i Spanien:
2003-04: Valencia.
2004-05: FC Barcelona.
2005-06: FC Barcelona.
2006-07: Real Madrid.
2007-08: Real Madrid.
2008-09: FC Barcelona.
2009-10: FC Barcelona.
2010-11: FC Barcelona.
2011-12: Real Madrid.
2012-13: FC Barcelona.

De syv bedst placerede i La Liga kvalificerede sig til de europæiske turneringer, Champions League og Europa League.

Champions League:
FC Barcelona
Real Madrid
Atlético Madrid
Real Sociedad

Europa League:
Valencia
Betis
Sevilla FC (i stedet for Málaga CF)

Nedrykkere fra La Liga:
Mallorca
Deportivo La Coruña
Zaragoza

Oprykkere til La Liga:
Elche
Villarreal
Og Almería eller Girona. (Deres kvalifikationskamp spilles efter redaktionens slutning).

Topscorere i La Liga 2012-2013: (38 kampe)
46 mål: Messi, FC Barcelona
35: Ronaldo, Real Madrid
28: Falcao, Atlético Madrid
25: Negredo, Sevilla
24: Soldadao, Valencia

Málaga CFs bedste skytte: 9 mål: Isco

Siden sidst i La Liga:
Málaga CF – Deportivo La Coruña 3-1 (1-0).
FC Barcelona – Málaga CF 4-1 (3-0).
Hermed sluttede Málaga som nummer 6 i La Liga med 57 point for 38 kampe – et point færre end i sæsonen 2012-2013, hvor det blev til en 4. plads.

Tribunepladser fås hos La Peña de Dinamarca
Fodboldinteresserede såvel på Costa del Sol som i Danmark er velkomne til at kontakte La Peña de Dinamarca for billetter til La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i Málaga. Klubben råder over fine tribunepladser på den ene langside beskyttet for eventuel regn.
Forinden frokostarrangement, oplæg og bus tur-retur til stadion fra Fuengirola.
Sæsonens 2013-2014 starter lørdag den 17. august og slutter 8. juni næste år.
Kampprogrammet foreligger endnu ikke.

Kontaktpersoner:
Formand Morten Møller 617 700 424, info@Málaga-support.dk

Næstformand Uffe Madsen 649 814 842, uffe@spaininvest.net.

La Peña de Dinamarca er den en eneste officielle danske supporterklub for Málaga CF. Den tæller mere end 200 medlemmer og støtter cancerhospice Cudeca i Benalmádena.
Klubben optager fortsat nye medlemmer.
www.Málaga-support.dk.

 

Hæder, ære og hyldest

BEDST I LA LIGA – Det spanske professionelle fodboldforbund, LFP, har kåret publikum på Estadio La Rosaleda, som det bedste i La Liga i sæsonen 2013-2014. Som en fantastisk 12. mand bar det Málaga CF-mandskabet frem til de mange store og uforglemmelige præstationer. Hæderen blev foretaget før sæsonens sidste match på ”Rosenhaven” mod Deportivo La Coruña.

FÅR HANS NAVN – Borgmesteren i Fuengirola, Esperanza Oña, er stolt over, at Málaga CFs La Liga-hold gennem mange sæsoner har talt en spiller fra hendes by, nemlig højre backen Jesús Gamez. Så stolt, at byen nu har hædret ham ved at omdåbe Elola Stadion til Jesús Gamez. Som ung trænede og spillede Gamez netop på dette stadion og ved en ceremoni på rådhuset i Fuengirola udtrykte han stolthed over, at dette stadion nu havde fået hans navn.

VEMODIGT FARVEL – Før Deportivo-kampen blev det endvidere til et bevæget og vemodigt farvel til den populære træner, Manuel Pellegrini, fra Chile. For en løncheck på 6 mio. euro om året skal han nu stå i spidsen for Manchester Citys stjernespækkede mandskab.
Den synlige hæder til ham stod tre bestyrelsesmedlemmer for. Fra venstre Abdallah Ben Barek, Francisco Martín Aguillar og yderst til højre Antonio Benitz.
En rundkørsel ved La Rosaleda Centret er nu opkaldt efter Pellegrini.

Af Morten Møller

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.