Det danske magasin i Spanien
Tjen gode penge på tyskerne

Tjen gode penge på tyskerne

Efter et overordentlig succesfuldt ValueBuilding I-projekt er Difko A/S med den tidligere Costa del Sol-bankchef Claus Krag tilbage med en version to. Det tegner til at blive endnu en stor succes – og du kan stadig nå med på vognen.

Claus Krag var i årene 2004 til 2006 ansat som repræsentationschef for Sparbank Vest i Spanien. Dengang var han manden, du skulle have fat i, hvis du ville have et boliglån. I dag er det ham, du skal komme til, hvis du vil have dine penge til at blive til flere. Nu står der nemlig investeringschef i Difko A/S på visitkortet, og i det job er Claus Krag blevet en del af flere spændende projekter. Heriblandt A/S Difko ValueBuilding II, der, som navnet antyder, er en efterfølger til et tidligere, lignende projekt.

”Det nye ValueBuilding II er et investeringskoncept i tyske ejendomme. Vi har fra den første version rigtig, rigtig gode erfaringer med den fremgangsmåde, som gav nogle enormt flotte afkast. Blandt andet var der en specifik ejendom, der blev solgt før forventet, hvilket betød et afkast på 70 % til investorerne. Det siger lidt om, hvor store muligheder der er i de her ValueBuilding-projekter,” fortæller Claus Krag.

 

Stort afkast – lav risiko
Konceptets andet projekt forventes at give et solidt afkast på 12,6 % om året før skat i perioden 2012 til 2022. Det er dog, understreger Difko, en konservativ vurdering, som tager udgangspunkt i et scenarie, hvor ejendommene først bliver solgt i 2022. Bliver de solgt inden, hvilket der er ganske gode muligheder for, vil det betyde et endnu større afkast. Hvis for eksempel alle ejendommene kan hænge et ”solgt”-skilt på døren i 2017, vil afkastet blive hele 18,7% pro anno. Der er derfor tale om et rigtig godt alternativ til eksempelvis aktier og obligationer, hvis man har lidt ekstra på kistebunden, man gerne vil se yngle. Og så er investeringen endda forbundet med en relativt lille risiko, siger Claus Krag.

”Tyskland er Europas stærkeste økonomi og har ikke som Spanien tradition for bare at lade bygningerne stå tomme. Desuden har vi selv været i Tyskland og bese og til- og fravælge ejendommene, så vi kender det, vi investerer i. For det tredje har vi valgt at lægge penge i minimum 10 ejendomsprojekter for at sprede risikoen mest muligt, så alt i alt er risikoen meget lav,” lover investeringseksperten.

 

Investering for de fleste
Som udgangspunkt planlægger A/S Difko ValueBuilding II at investere for 25 millioner kroner i Tyskland. Den sum vil blive udbudt i 2.500 aktier á 10.000 kroner, så det skulle være muligt for de fleste at finde kapital til en eller flere aktier. De 25 millioner er et endeligt fastlagt tal, men Difko er allerede i gang med at klargøre A/S Difko ValueBuilding III, hvis efterspørgslen bliver så stor, som noget kunne tyde på. Alligevel anbefaler Claus Krag, at man hurtigst muligt får koblet sig på investeringstoget, hvis man vil med i denne udgave af det lukrative projekt.

”Vi kan ikke garantere, der vil være aktier helt frem til den 17. august, hvor aktietegningen slutter, så jeg vil da selvfølgelig råde interesserede investorer til at kontakte os og få nærmere information om projektet, herunder muligheden for at tegne aktier,” siger Claus Krag.

 

Erfarne investorer

At få penge til at blive til flere penge er ikke helt nyt for investeringsselskabet Difko. I mere end 35 år har virksomheden været aktiv i branchen, og det gør selskabet til Danmarks ældste. Difko er blandt de førende udbydere af investeringsprojekter inden for ejendomme, skibe og vedvarende energi. Difko tilbyder nøglefærdige projekter, der er overskuelige og af meget høj kvalitet”, ligesom de lover, at produktet er grundigt gennemarbejdet og analyseret til bunds, når de udbydes til salg. Virksomheden opererer med investeringsprojekter over hele verden og var blandt 80’ernes vindmøllepionerer i USA, hvor selskabet rejste over 1.000 danske vindmøller. I alt er det blevet til investeringer for 31,5 mia. kroner i 176 udbudte investeringsprojekter.

 

Kunderne kommer igen
Med de mange projekter og år på bagen er Difkos investornetværk stort. Og det må være nogle tilfredse produktaftagere, for siden 2001 er hele 25% af dem vendt tilbage og har geninvesteret i et eller flere projekter. Ifølge Difko selv er det virksomhedens kvalitet og gennemsigtige investeringsprojekter sammenholdt med muligheden for at sprede investeringen, der gør Difko populær.

Vil du vide mere om Difko A/S, kan du besøge hjemmesiden www.difko.dk. Du er også velkommen til at kontakte Claus Krag på 0045 33 88 22 32, 0045 31 51 70 71 eller clk@difko.dk.

Af Andreas Müller

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.