Lykketræf på Kysten

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email


Kai Holm – talte om idrætspolitik på højeste internationale niveau.

Eliteklubs sponsortur rummede træf med Nadal, Erik Larsen, Kai Holm og Málaga CFs to danske spillere, Patrick og Kris.

Det havde ikke kunnet lykkes i Danmark at træffe så kendte og interessante folk på én weekend på ét og samme sted.
Men det hændte på Costa del Sol ved hårdt og godt forberedende arbejde af den tidligere radio- og tv-kommentator Birger Peitersen.For sin danske klub, Elite 3000 Helsingør med en topplacering i den danske 2. division i fodbold, stod han i dagene den 16., 17. og 18. april i spidsen for en sponsortur, hvor et af indslagene var La Liga-dysten mellem Michael Laudrups RCD Mallorca og Málaga CF lørdag aften på La Rosaleda stadion (3-0 til Malaga). Sidste år gik turen til England med Liverpool og Sunderland i aktion, men kendisser blev det ikke til. Den danske landsholdsspiller Daniel Agger glippede.
Helt anderledes hernede på Kysten, hvor anstrengelserne gav pote i et træf med Laudrups assisterende trænere, den tidligere spanske landsholdsspiller Miguel Angel Nadal – storebror til tennis-esset Rafael Nadal – og Erik Larsen, der også fungerer som scout (talentspejder), møde med de to danske spillere i Málaga CF-truppen, Patrick Mtiliga og Kris Stadsgaard, som berettede om deres tid som professionelle fodboldspillere i henholdsvis hollandske, italienske klubber og norske Rosenborg samt nu i Málaga. Og det blev til en aften med Kai Holm, tidligere formand for Dansk Idrætsforbund og ex-medlem af Den Internationale Olympiske Komite.
På Mallorca-hotellet i Málaga indviede Erik Larsen danskerne i de interessante overvejelser, man gjorde sig inden mødet med Málaga CF.
Endvidere gæstede Helsingør-folkene Málaga CFs danske supporterklub, La Peña de Dinamarca, i restaurant Casa Danesa inden Mallorca-opgøret. Truppen på 20 indgik i klubbens traditionelle forarrangement med spisning og oplæg, som Birger Peitersen i dagens anledning stod for.
Såvel Kai Holm som Birger Peitersen bor det meste af året på Costa del Sol.
Et lykketræf for et arrangement som dette.

Af Morten Møller

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa