Kræftscreening – for eller imod?

Kræftscreening - for eller imod?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

I efteråret optog skandalen om de meget mangelfulde mammografier i Danmark en masse spalteplads, og efterfølgende har vi fået en del henvendelser fra herboende danskere, der vil vide noget om kvaliteten af de mammografier og andre kræftscreeninger, der tilbydes her i landet. Privat såvel som offentligt.

Er det overhovedet en god idé at lade sig screene, hvis man da ikke, ligesom det var tilfældet for Inger Møller, som I kan møde herunder, selv har fattet mistanke om, at noget ikke er, som det skal være? Skaber screeninger uforholdsmæssig stor utryghed? Kan man bekymre sig syg? Er det bedre ikke at vide, at man som mand har prostatakræft, da statistikker viser, at rigtig, rigtig mange dør af noget helt andet, inden kræftsygdommen giver de helt store gener?
Hvad med vaccinerne mod livmoderhalskræft? Er det ikke helt vildt at vaccinere en kun 12-årig pige mod en sygdom, som hun med langt størst sandsynlighed aldrig får? For der er vel ingen, der i vor tid er i tvivl om, at vacciner ikke er de rene vitaminindsprøjtninger?

Et af de synspunkter, vi har modtaget, kom fra en 65-årig mand, der i forbindelse med en knæoperation, altså tilfældigt, fik konstateret kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) – det man også kalder gammelmandsleukæmi. Han skriver: "Jeg er ked af, at de fandt det, for som de selv siger, dør jeg højst sandsynlig af alderdom eller en anden sygdom, inden leukæmien udvikler sig nævneværdigt. Men nu ved jeg, at jeg har kræft. Det var ligesom at blive dømt. Jeg tænker på sygdommen hver dag, og når jeg fejler det mindste, fx har lidt influenza i kroppen, ja så er jeg bange for, at det har noget med kræften at gøre". Og mandens læge giver ham ret: "Det er synd, at vi fandt det, men omvendt kan vi vel heller ikke tie med den slags?" – eller kan/bør de?

Vi modtager gerne henvendelser fra læserne om screening-oplevelser, holdninger og spørgsmål til emnet. Send en mail til info@ladanesa.com med emnet Screening.

Brystkræft, sprogbarrierer og forskellige systemer

I efteråret 2010 opdagede danske Inger Møller fra La Cala de Mijas en knude i sit højre bryst. Tiden er siden da gået med administrative og lægelige besøg i det spanske såvel som det danske sygehusvæsen. Hun havde godt hørt om mammografi-skandalerne i Danmark, men hun ville til en hver tid vælge et dansk frem for et spansk privathospital. Ikke så meget fordi hun tvivler på, om de spanske scanninger lever op til kvalitetskravene, men på grund af sprogbarrierer og kommunikationsvanskelighederne på de spanske sygehuse. La Danesa mødte Inger møller til en snak om hendes oplevelser i det spanske og danske sygehusvæsen.

Forkert henvisning fra spansk læge
Efter en uges tid præget af frygt og benægtelse, tog Inger Møller sig sammen til at kontakte privathospitalet Xanit, der, som formaliteterne ellers forskriver, ikke kunne give hende en tid, før hun stillede op med en henvisning fra sin læge.

"Da jeg er medlem af Seguridad Social, er det min sygesikringslæge, der bestemmer, hvor jeg skal scannes. Men i stedet for at henvise mig til onkologisk afdeling på Clínico, som La Cala hører ind under, henviste han mig i stedet til gynækologerne på Hospital Costa del Sol," fortæller hun.
Inger Møller havde ikke tid eller tålmodighed til at vente på, at hendes sygesikringslæge henviste hende til det korrekte hospital. Så hun tog skeen i den anden hånd, og kontaktede i stedet den danske læge Hanne Hansen, der har privat praksis på Mijas-vejen.
"Jeg kender Hanne Hansen gennem en bekendt, som er patient hos hende, og fra annoncerne i La Danesa. Hun bekymrer sig meget om sine patienter, og eftersom hun taler både spansk og dansk, ville der være mindre risiko for misforståelser," forklarer Inger Møller og fortsætter:
"Hun gav mig en henvisning, som jeg tog med på Xanit, og jeg fik en tid allerede næste dag."

Mammografi på Xanit – operation på Mølholm
Den følgende dag fik Inger Møller foretaget en mammografi og en ultralydscanning, som begge viste, at hun ganske rigtigt havde en knude i brystet. Hun fik derfor tid til at få lavet en biopsi den følgende mandag. Fredag samme uge fik hun svar, hvor lægen fortalte hende, at den nu 23 millimeter store knude var ondartet.

"Så nu skulle jeg beslutte, om jeg ville få knuden fjernet på et privathospital i Danmark eller i Spanien. Jeg rejste derfor til Danmark for at forhøre mig om operationen på Mølholm, som er et privathospital i Vejle," fortæller Inger Møller og fortsætter:
"Der var en prisforskel på 2.000 euro mellem de to hospitaler. På Xanit koster det cirka 6.000 euro, og på Mølholm 8.000 euro. Men på Mølholm ville de også undersøge lungerne og tage blodprøver inden operationen for at undersøge, om kræften havde bredt sig yderligere. Desuden fik jeg indtryk af, at jeg ville opnå det pæneste resultat på Mølholm, da de ville korrigere brystet efter operationen."
Det, der gjorde udslaget for Inger Møller, var imidlertid, at hun kunne forstå udtalelserne fra de danske læger til punkt og prikke, hvorimod hun kunne miste nogle vigtige detaljer i kommunikationen med de spanske læger. Og når det kommer til så alvorlige emner som brystkræft, er der ikke råd til misforståelser.

Spaniens privathospitaler forekommer mere professionelle end de offentlige
"Efterbehandlingerne tager jeg til gengæld på Clínico i Málaga, men jeg er endnu ikke blevet indkaldt, selvom det nu er fem uger siden, at jeg blev opereret," siger Inger Møller og påpeger, at man ifølge lægerne på Mølholm, max må gå fire uger uden efterbehandling.

Inger Møllers har altså været tilfreds med kvaliteten af mammografierne taget her i Spanien. I hvert fald når det kommer til privathospitalet Xanit. Men at vælge det spanske sundhedssystem helt uden skrupler bør man i flg. Inger heller ikke. Det vidner de forkerte henvisninger, forsinkelser og ringe kommunikationsmuligheder om.
"Det er også tilfældet med mammografi her i Spanien. Før sommerferien fik jeg en henvisning til en brystkræftscreening i CARE i Las Lagunas. Men da jeg ringede for at reservere en tid, fik jeg at vide, at det ikke var muligt at bestille tid i indeværende måned. Det kunne kun gøres til den efterfølgende måned. Da jeg ikke kunne næste måned, ville jeg bestille tid i næste igen, men det kunne heller ikke lade sig gøre. Så jeg opgav og min scanning på Xanit er den første mammografi, jeg har fået lavet," slutter Inger Møller.

Af Lajka Hollesen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa