Finanslovens godkendelse efterfølges af udsalg af statsejede selskaber

Finanslovens godkendelse efterfølges af udsalg af statsejede selskaber

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

I Spaniens finanslov anno 2011 har statsminister José Luis Zapatero (PSOE) måttet arkivere sin Robin Hood-rolle for at nå målet, som er en reducering i underskuddet på seks procent af bruttonationalproduktet (BNP) i 2011 og 4,4 procent for 2012. 2010 formodes at være endt med 9,3 procent i underskud, mens det i 2009 var 11,1 procent, altså skræmmende langt fra EU’s mål på bare 3,0 procent. Det mål forventes nu at blive nået i 2013, selvom man selvfølgelig sidste år lovede, at det vil ske i 2012.

Det var ikke med nogen større overbevisning, at regeringen fik finansloven i hus. I kongressen, hvor regeringspartiet jo ikke har absolut flertal, stemte 177 for, 168 imod, mens to stemmer var blanke, og det kun takket være det baskiske nationalistparti PNV og Coalición Canaria, der begge som tak har fået en række økonomiske fordele for de respektive regioner.
Hvis ikke havde statsministeren været tvunget til at udskrive valg.
Finansminister Elena Salgado har kaldt finansloven 2011 for det strengeste budget i mange år, da de offentlige udgifter reduceres med 7,9 procent, efter landet trods alt var kommet ud på den anden side af recessionen med en fremgang på 0,1 procent vækst.
Spørgsmålet er selvfølgelig, om stramningerne bare lapper.

Højere skatter og kontrol med regionerne
Inkluderet i den nye finanslov er en indførsel af højere personlig skat for de allermest velhavende. En årlig indkomst på mellem 120.000 og 175.000 beskattes fremover med 44 procent, mens skattepligtige på den anden side af de 175.000 skal betale 45 procent.
I visse regioner kan den øverste skat dog blive endnu højere. Det hænger naturligvis sammen med, at landets 17 regioner kontrollerer 50 procent af indkomstskatten, mens den anden halvdel er statens.
Den andalusiske lokalregering har da også hævet den regionale skat, og det vel at mærke fra en lavere indtægtsramme end resten af landet. Fremover hedder det 22,5 procent for indtægter mellem 80.000 og 100.000 euro og 23,5 procent for indtægter mellem 100.000 og 120.000 euro, hvorefter procentsatsen hedder 24,5.
I Catalonien stiger regionsskatten til 23,5 procent for indtægter mellem 120.000 og 175.000 euro, og til 25,5 procent for indtægter over 175.000 euro, hvormed den sidste gruppes skat bliver 49 procent.
Allerede i maj advarede statsminister José Luis Zapatero om en højere skat for dem, som ”faktisk har mere”, men skattestigningerne forventes ikke at give meget mere end mellem 170 og 200 millioner euro, og den kan være indført for at tilfredsstille vælgere på den yderste venstrefløj.
Spanien er dog ikke det eneste land, hvor skatten stiger. I Frankrig stiger den for eksempel med et procentpoint til 41 procent.
Og det er ikke kun statens, men også regionernes udgifter, som skal holdes i skak. De 17 regioners underskud forventedes ved årsskiftet at svare til 2,4 procent af landets BNP, og de har foreløbig fået besked om at aflægge regnskab til staten fire gange om året. Længst bagud i forhold til budgetterne er Murcia, de to Castilien, Galicien, Valencia og De Kanariske Øer. Målet for 2011 er et samlet underskud på 1,3 procent. Regionernes akkumulerede gæld til staten er nu på 105 milliarder euro, hvoraf de største skyldnere er Catalonien (29,5 milliarder) og Valencia (16,3 milliarder).

Prik flere huller i livremmen
De nye punkter i finansloven gælder ellers nedskæringer i de offentlige udgifter på 122 milliarder euro, hvilket altså svarer til 7,9 procent i forhold til sidste års budget.

Mindst berørte områder er uddannelse, forskning og udvikling, der anses for fundamentale for at opnå en mere kriseresistent økonomi, men generelt er der tale om nedskæringer over hele linjen. Og regeringen har startet med at mindske de ministerielle udgifter, med hvad regeringen selv kalder ”ekstraordinære” 16 procent, hvormed denne post skulle blive på samme niveau som i 2006. I sidste omgang ministerrokade blev bolig- og ligestillingsministeriet jo nedlagt, så der i øjeblikket findes 15 ministerier.
Det kommer naturligvis alt sammen oveni de nedskæringer på 15 milliarder euro fra maj, hvor blandt andet de offentlige lønninger blev skåret ned med fem procent og pensioner blev fastfrosset.
Selv med det nøjsomme budget står regeringen ved sin forudsigelse om, at økonomien vil fortsætte sin fremgang, og at vi i 2011 skal se den gro med 1,3 procent og 2,5 procent i 2012, mens Europakommissionen og den spanske nationalbank forudser stigninger på hhv. 0,8 og 0,6 procent.
Oppositionspartiet PP kaldte da også budgettet urealistisk og forudså, at det kunne blive nødvendigt med yderligere besparelser i løbet af 2011. Men vi nåede ikke engang til årsskiftet, før næste omgang besparelser blev annonceret.

Salg af statsejede forretninger
Finansloven blev godkendt i november, og allerede én af de første dage i december meddelte statsminister José Luís Zapatero, at man begynder at sælge ud af det tilbageværende arvegods. Gennem de seneste årtier har man privatiseret selskaber som Telefónica, Seat og Repsol, samt Iberia hvori staten dog stadig ejer en lille procentdel, og blandt de sidste tilbageværende aktiver er lufthavnsselskabet AENA, som driver alle Spaniens lufthavne og lotteriselskabet, Loterías y Apuestas del Estado.
Foreløbig sælges 49 procent af lufthavnsselskabet, som lægges over i et nyt, navngivet Aena-Aeropuertos, hvilket naturligvis er én af årsagerne til, at flyvelederne strejkede igen i begyndelsen af december. Man regner med, at de 49 procent vil indbringe et sted mellem otte og ni milliarder euro.
Der skal sælges 30 procent af lotteriforretningen, hvilket skulle indbringe mellem fire om fem milliarder.
Ledelsen af de to største lufthavne, El Prat i Barcelona og Barajas i Madrid, skal udliciteres, hvilket kan give en indtægt på ni milliarder euro.

Lettelser for selvstændige, ingenting til langtidsledige
Samtidig informerede statsministeren om en række ændringer, der skal gøre det nemmere at drive egen virksomhed. Tidligere på året blev det billigere for virksomheder at afskedige medarbejdere, man ikke længere måtte have behov for, og nu er parametrene for selskabsskat ændret, så virksomheder med en omsætning på under 10 millioner euro, hvilket tidligere var otte millioner, skal betale 25 procent i skat, hvilket tidligere var 30 procent. Grundfradraget er desuden øget fra 120.000 til 300.000 euro.
Det er fremover også frivilligt, hvorvidt man ønsker at betale afgift til handelskammeret, ligesom det fremover skal være muligt at etablere en virksomhed i løbet af 24 timer.
Blandt de yderligere stramninger kan nævnes, at man fra februar fjerner den ekstraordinære arbejdsløshedsunderstøttelse på 426 euro, som omkring to millioner arbejdsløse, der ikke længere havde ret til at modtage egentlig understøttelse, de seneste halvandet år har kunnet opkræve.
I det første udkast af finansloven hed det, at skattefradragene på boliglån på den primære bolig skulle sløjfes for dem med en årlig indtægt på over 24.170,20 euro. Denne lovændring er dog blevet udsat, foreløbig til 2015, da man naturligt nok frygter at bremse boligsalget yderligere.
Regeringen vil her i det nye års første kvartal forelægge den ventede reform af pensionssystemet. Heri ligger selvfølgelig planen om at øge pensionsalderen fra 65 til 67 år for at spare yderligere årlige 1,5 milliarder euro, hvilket man allerede har lovet EU. Det samme gælder de mange besparelser, hvis mål selvfølgelig også er at forhindre, at Spanien må følge efter Grækenland og Irland, hvis fodspor er alt for små til at kunne rumme Spanien, der stadig er Europas fjerde største økonomi.


Danmarks nye finanslov
Her en række af hovedpunkterne i den danske pendant, som blev vedtaget med stemmer fra regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne
Færre penge til politiet, der skal effektiveres og spare 100 millioner kroner.
Finansloven indbefatter også en ny plan om at fange kræfttilfælde i tide, da personer mellem 50-74 år vil få tilbudt en screening for kræft i tyk- og endetarm.
Udlændingespørgsmålet har også sneget sig ind i finansloven, og der indføres et pointsystem, hvormed det skal blive lettere at få veluddannede udlændinge til landet. Derimod bliver det næsten umuligt at få sammenført ægtefæller uden kvalifikationer, ligesom en bankgarantien fordobles til 100.000 kroner.
Godt fem milliarder kroner er afsat til at halvere antallet af ghettoer og renovere almene boliger.
Skatteordningen lægges om for at tiltrække højt uddannet arbejdskraft. I de følgende fem år lokkes med en sats på 26 procent.
For at forhindre eller opsnappe socialt bedrageri, der anslås at koste landet tre-fire milliarder om året, skal der etableres kontroller i Spanien, Tyrkiet, Thailand og Marokko.


PNV får vinmuseum i takkegave
En stor del af de takkegaver, som Baskerlandet får for PNV’s støtte til regeringen, er af økonomisk og udviklingsmæssig karakter.
Oppositionspartiet PP har kulegravet finansloven, og ifølge dagbladet El País fundet, at landsdelen også er blevet takket på mere pittoreske faconer. For eksempel skal der bygges et museum tilegnet chacolí (txacolí), Baskerlandets hvidvin.
Regningen vil lyde på 37 millioner euro. PP’s talsperson, Soraya Sáenz de Santamaría, har udtalt, at de penge ville de have foretrukket at bruge på at bekæmpe fattigdom, ved at støtte hjælpeorganisationer og kommuner, så de bedre kan dække det store behov fra mennesker, der ikke har nogle midler overhovedet.

Statsministerens G-37
José Luis Zapatero mødtes i slutningen af det forgangne år med lederne af landets 37 største virksomheder. Her lovede han dem, at han ville skynde på flere reformer. Mødet fandt sted efter en turbulent uge på den europæiske scene, hvor bivirkningen af EU’s nødhjælpspakke til Irland skabte større bekymring for Spaniens evne til at låne på det internationale marked.
Blandt mødedeltagerne var Emilio Botín fra Santander Group, César Alierta fra Telefónica og Florentino Pérez fra konstruktionsfirmaet ACS (måske bedre kendt som formand for fodboldklubben Real Madrid).
Der blev diskuteret konsolidering af banksektoren, pensionsordninger, energiforsyninger samt arbejdsmarkedsreformer og konkurrenceevne.
Specielt hvad de to sidstnævnte punkter angår, mener de 37 virksomhedsledere, at regeringen bør gøre meget mere.
”Regeringen har en forpligtelse til at sænke udgifterne, til at fuldføre reformerne. Ændringerne vil gøre os mere produktive og ændre vores økonomiske model til en mere konkurrencedygtig. Regeringen har læst sin lektie,” sagde statsministeren til journalister forsamlet i anledningen. Han sagde ligeledes, at virksomhedslederne havde lovet at indføre reformer rettet på at genaktivere økonomien og skabe arbejdspladser.
Han kaldte mødet for ”usædvanligt givtigt.”

PP begynder at forklare sine mål
Det er normalt, at et ledende oppositionspartis rolle er at stille spørgsmål og være kritisk. I Partido Populars tilfælde har man dog ført denne rolle til helt nye, meget kedelige og måske destruktive højder.
Partiet fører nu meningsmålingerne med hidtil usete 18,8 procent, og de seneste par måneder er partileder Mariano Rajoy begyndt at komme ud af skabet, at forklare, hvad det konservative parti ville gøre, hvis de havde magten i dag.
Et eksempel er pensionerne, hvor PP i stedet for at spare 1,5 milliarder euro, vil forhøje dem med én procent.
200 millioner euro skal findes ved reduktion af hjælpen til udviklingslande. Her har partiet ifølge El País tidligere kritiseret regeringen for at have sparet 918 millioner, da det øgede distancen til målet på 0,7 procent af BNP, men nu mener man, det er i orden og mere til.
200 millioner euro eller 40 procent mindre i tilskud til den statsdrevne Tv- og radiostation RTVE, som i januar 2010 fik frataget retten til at vise reklamer og i stedet udelukkende modtager statsstøtte.
50 millioner euro fra tilskud til forskning.
33 millioner euro mindre tilskud til filmprojekter og biografer.
25 millioner euro fra miljøforskning.
12,3 millioner euro mindre til politiske partier.
200 millioner euro på endnu unavngivne besparelser.
Partiet gør desuden klart, at man vil prioritere arbejdsgivernes vilkår. ”Nu hvor problemet er arbejdsløshed, må vi hjælpe dem, som kan generere velstand og arbejdspladser,” udtaler Mariano Rajoy, der videre forklarer, at det skal ske ved hjælp af langsigtede planer og ikke lappeløsninger, som, han mener, præger den nuværende regerings handlinger.
For at skabe arbejdspladser, har han en pakke på 71 ændringer til arbejdsmarkedsreformen klar, hvis eller måske rettere når, partiet i 2012 vinder regeringsmagten.

Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa