Debatterne tilspidses før valget 22. maj

Debatterne tilspidses før valget 22. maj

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Nedtællingen til lokalvalget er for alvor begyndt. Den 22. maj skal det afgøres, hvem som de næste fire år skal bestyre kommunerne. Men hvilket parti tjener bedst ens interesser?
For at komme nærmere et svar har vi bedt Javier García León, generalsekretær for PSOE i Fuengirola, medlem af byrådet og ansvarlig for udlændingespørgsmål for partiet i Andalusien, samt Ángel Nozal, PP’s spidskandidat i Mijas, om at besvare en række spørgsmål.

Der ventes stadig på hospital i Mijas/Fuengirola
Byrådene i Mijas og Fuengirola har i mange år kæmpet for at overbevise Junta de Andalucía om vigtigheden af et fælles hospital i området. I 2003 lovede daværende leder af lokalregeringen, Manuel Chaves, nu tredje vicestatsminister med ansvar for regionerne, at et hospital ville stå indflytningsklart i 2008. Samtidig har de to byråd hver for sig kæmpet for, at hospitalet skal bygges i netop deres kommune.
Fuengirolas kommune har svært ved at finde en byggegrund, der er stor nok, og byens borgmester, Esperanza Oña (PP), har bl.a. foreslået, at man kunne anvende lokalerne, hvor den nu lukkede Clinica Salus lå, men det er ikke godtaget.
Mijas’ kommune købte i 2009 en grund på 103.000 m2, som blev godkendt til formålet i byplanlægningen. Borgmesteren, Antonio Sánchez (PSOE), kaldte godkendelsen et historisk øjeblik for kommunen.

Hvorfor er arbejdet endnu ikke påbegyndt?

Javier García Leon:
PSOE i Fuengirola vil have hospitalet, og vi arbejder for, at det skal blive opført. Forskellen mellem os og PP er, at jeg ønsker at komme til enighed om opførslen via dialog og ikke konstante konfrontationer.
Det er dog ikke altid nemt for de forskellige administrationer at blive enige. For eksempel vil Fuengirolas borgmester have hospitalet, men har ingen egnede byggegrunde.
PP’s nationale formand, Mariano Rajoy, har senest udtalt, at han ønsker at privatisere nogle fundamentale serviceydelser, hvilket er uddannelse og sundhedsvæsen, så vi skal betale for det, som hidtil har været gratis.
Heldigvis tror Mijas’ borgmester på et gratis, offentligt sundhedsvæsen. Sundhedsvæsnet hører under regionen, mens grunden til et hospital udstedes af kommunen, men der er kommuner, som er mere samarbejdsvillige end andre. Jeg kan ikke sige, hvorfor arbejdet på hospitalet er forsinket, men jeg ved, at der arbejdes for, at det så hurtigt som muligt skal blive en realitet.

Ángel Nozal:
Fuengirolas byråd tilbød en grund ved siden af moskeen til hospitalet, men det syntes Junta de Andalucía ikke om, da man mente, at det i stedet skulle ligge i Mijas. Da sagde den daværende borgmester, at Mijas ville betale for hospitalet.
Men Mijas har jo ingen penge, da slet ikke til at kunne betale for et hospital. Løsningen er at bygge mange flere boliger end egentlig rimeligt for et område med et rensningsanlæg og en kirkegård.
Ejeren af grunden skulle for at få lov til at bygge alle disse boliger (6006), opføre hospitalet. Vi tror ikke på, at det kommer til at ske inden for de næste fem år, eftersom der i øjeblikket er 800.000 tomme boliger i Spanien, så ingen konstruktionsfirmaer bygger noget nu.

Kommunernes gæld til Seguridad Social
Situationen er ikke ny, men de beløb, som kommunerne skylder Seguridad Social, den fælles sociale kasse, der dækker både sundhedsvæsen, pensioner og arbejdsløshedsunderstøttelse, løber nu officielt op i over 140 millioner euro. Men ingen ved tilsyneladende, hvor store udeståender der egentlig er.
Og det lader til at foregå, samtidig som private virksomheder får store bøder, hvis betalingsfristen overskrides med bare en enkelt dag.

Hvordan hænger det sammen? Og hvor slem er situationen?

Ángel Nozal:

Kommunernes regnskaber er ganske præcise, og de ved nøjagtigt, hvor meget de skylder. Hvad der sker, er, at man nogen gange ikke inkluderer gælden i de kommunale selskaber, som fører separat regnskab. For at undgå disse uregelmæssigheder er der i hver kommune en statsinspektør og -sekretær, som er upolitisk, og hvis opgave det er at sikre, at alt gøres korrekt.
Næsten alle borgmestre udfører deres opgaver, men det er rigtigt, at nogle af dem ”glemmer” at inkludere gælden i regnskaberne. Det er altid bedre at sige, at det går godt, for dermed at kunne blive genvalgt. Men det er ved at være slut med det, da der er dommere, som nu stiller politikerne til regnskab.
Generelt kan man ikke beslaglægge offentligt ejede ejendomme eller værdier, og Seguridad Social kan derfor kun insistere på, at en gæld bliver inkluderet i regnskaberne, og at den betales – også selv om det sker i form af afdrag.

Javier García León:
Situationen i Fuengirola er skandaløs og særdeles alvorlig. Skandaløs fordi gælden nu er på mere end 8,5 millioner euro, og alvorlig fordi den permanent udelades i kommunens regnskaber.
I statsinspektørens bekendtgørelse 265/2007 står der: ”Uden forbehold for at den totale gæld ikke er inkluderet som udestående i regnskabet, er det svært at antage, at forskellene mellem det registrerede regnskab og den reelle gæld, en forskel på flere millioner euro, skyldes ukorrekt bogføring af kreditter og afgifter.”

Kommunernes budgetter
Statens finanslov for 2011 inkluderer som ventet en række besparelser. Er det samme tilfældet i kommunerne? Og hvad med de afgifter, man betaler til kommunen?

Javier García León:
Kommunens budget skulle godkendes i december, og her er der besparelser på støtte til folk, som har mest brug for det. De arbejdsløse. Det går også ud over skolerne, hvis rengøring etc. hører under kommunerne. Men borgmesteren går ikke ned i løn.
Angående afgifter er Fuengirola den by Málaga-provinsen, hvor man betaler mest. Et eksempel er vejafgiften, her betaler en indbygger i Estepona 99,10 euro for en bil på 1,9 diesel, mens man i Fuengirola skal betale 176,54 euro.

Ángel Nozal:
Regeringen lykkedes at få finansloven godkendt takket være de to nationalistiske partier PNV og Coalición Canaria, som naturligvis har sat en pris på deres stemmer.
Byrådene har normalt flertal og kan bestemme de budgetter, de vil. Men der er valg i maj, og ingen har ønsket at indføre drastiske ændringer. Man behøver dog ikke at være et geni for at regne ud, at indtægterne i mindst de næste fem år vil være minimale.
Kommunerne kan vælge at hæve (eller sænke) boligskatten (IBI) for at få budgetterne til at gå op. De kan også øge eller mindske byplanlægningen (PGOU). Derfor er der begrænsninger i byplanlægningen.
Alle kommuner har indtægter fra flere kilder, som for eksempel:
• Fra staten. Ca. 180 euro for hver indskrevet indbygger.
• Afgifter som boligafgift (IBI).
• Byggetilladelser.

Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa