En eftermiddag på vingården Chinchilla i Ronda

En eftermiddag på vingården Chinchilla i Ronda

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Vi blev for kort tid siden tilbudt forhandlingen af vinene fra vinhuset Doña Felisa, som laver vinene under navnet "Chinchilla" i Ronda, og efter et besøg på vingården kunne vi ikke sige nej til tilbuddet.

Så måtte alle medarbejdere fra Birdie Vinos afsted til Ronda. Vi kørte ved 10-tiden en solfyldt dag i september for at se installationerne, vinmarkerne og hvad Chinchilla står for og hvem som står bag. Og så skulle vi naturligvis prøve deres vidunderlige vine.
Men først lidt historie om Ronda:

Vin med mere
En tur til Ronda er en spændende oplevelse for alle sanser, historisk og kulturelt. Vejen op til Ronda er en af de smukkeste og mest varierende bjergruter, man kan opleve i Andalusien. Turen går igennem de vildeste bjerglandskaber, og højt til vejrs på et stort klippemassiv, med Serrania de Ronda-bjergene udbredt foran sig, ligger byen.


En 160 meter dyb og op til 90 meter bred slugt ved navn Tajo over floden Guadalevín deler byen i den ældre mauriske bykerne La Ciudad og bydelen Mercadillo mod nord, der er anlagt af de kristne.


Det er spændende at se, hvordan husene på begge sider af klipperne ligger helt ud til kanten af de lodrette klippevægge. Man kalder dem casas colgadas (hængende huse). Ronda kan, takket være sin uindtagelighed, se tilbage på en lang fascinerende historie. Ja, det er i området omkring Ronda, man har fundet nogle af de ældste spor af menneskelig beboelse i Europa.


Disse kan føres tilbage til ca. år 20.000 f. Kr., og de findes i Cueva de la Pileta ca. 30 km. fra Ronda. Ronda har været bebygget siden år 5000 f. Kr. – først af kelterne, der kaldte bebyggelsen for Arunda, siden af romerne og vestgoterne. I 700-tallet indtog maurerne byen og beholdt herredømmet helt op til 1485. Det var under de skiftende mauriske herredømmer, Ronda oplevede sin guldalder, efterladende mange spor, der stadig kan ses i La Ciudad – den gamle bydel. I 1485 indtog Ferdinand II byen, der i de følgende år oplevede fred og økonomisk fremgang. Det resulterede i, at der i 1700-tallet blev igangsat et omfattende barokbyggeri.

Og hvad skal man så se, hvis man tager en tur til Ronda altså ud over at besøge et af de efterhånden mange vinhuse i området?

Puente Nuevo
Et af 1700-tallets mesterværker indenfor ingeniørkunsten er Rondas vartegn Puente Nuevo, der rejser sig på mægtige piller over Guadalevíns slugt, og som således udgør broen mellem to bydele. Det akvæduktlignende bygningsværk har én nedre og tre øvre buer, hvorfra der er en pragtfuld udsigt mod Tajo-kløftens bund. I rummet over den høje midterbue indrettede man dengang et flugtsikkert fængsel, og herfra blev nationalistiske sympatisører skubbet i døden under den spanske borgerkrig (1936-39) – en tragisk begivenhed, som Ernest Hemingway skildrer i ‘Hvem ringer klokkerne for?
Legenden fortæller også, at da arkitekten greb ud efter sin hat, da den blæste af, faldt han lige ned i afgrunden og døde.

La Maestranza
Rondas nok mest berømte bygning er den historiske tyrefægtningsarena La Maestranza, der er en af de ældste, mest charmerende og traditionsrige i Spanien. Arenaen, der stammer fra 1785, omgives af arkaderækker i to etager med toscanske søjler og har plads til 5.000 mennesker. Her havde Hemingway sin egen loge. Arenaen ejes den dag i dag af Rondas Kongelige Ridderorden, hvis våben ses på gavlen over den barokke indgangsportal. De, der vil vide mere om Spaniens ældste arena, kan kigge ind i det lille museum, der bl.a. viser dragter og masser af tyrefægtningsminder. Her kan man også læse om Francisco Romero, hans søn Juan og sønnesøn Pedro, grundlæggerne til det legendariske tyrefægterdynasti, der opstillede de regler for tyrefægtning, der er gældende den dag i dag.

Casa del Rey Moro
Casa del Rey Moro er paladset, der daterer sig fra 1700-tallet, og som er bygget på fundamenterne til et palæ tilhørende en maurisk Taifa-konge. En trappe bag huset, der delvis er overdækket af hvælvinger, er hugget ud i klippen. Den fører ad 365 trin ned til floden og La Mina, en kilde i klipperne. Under kampene med de kristne måtte de kristne fanger hente vandet hele vejen op. Herfra stammer det spanske ordsprog "Gud bevare mig for Rondas vandkrukker".

Fortsætter man fra Casa del Rey Moro ned ad den stejle vej, kommer man ned til Arco de Cristo – en maurisk port fra 1300-tallet. Og går man videre ned ad trappen, står man på den gamle mauriske bro, Puente Arabe, der er meget velbevaret med hesteskoformede buer, hvorfra er en skøn udsigt gennem kløften mod Puente Nuevo. For enden af broen ligger de arabiske bade – maurernes gamle badeanlæg, der kan føres tilbage til 1200 tallet.

Puerto de Almocabar
Puerto de Almocabar fra 1200- tallet var Rondas vigtigste byport. Det var herigennem, de kristne i 1485 indtog Ronda. Side om side ligger renæssancebyporten Puerta de Carlos og resterne af den gamle bymur. På den anden side af porten findes Santa María La Mayor – Rondas domkirke. Den blev opført i slutningen af 1400-tallet. Den domineres af det mægtige, kvadratiske klokketårn med en ottekantet tårnopsats gennembrudt af runde vinduer. I indgangspartiet kan man se en hvælvingsrest med geometriske båndmønstre og hesteskobuer, der stammer fra den gamle moskes mihrab fra slutningen af 1200-tallet.

Vin i Ronda
Produktionen af vine er ikke noget nyt i Ronda, faktisk har man fundet beviser for, at der allerede for 2000 år siden eksisterede vinstokke i området og at de dengang både blev brugt til at spise som frugt, men også lagret til senere at blive drukket som vin.

Men mellem 1880 og 1892, da vinlusen filoxera gjorde det af med de fleste vinstokke i Andalusien (og det meste af resten af Europa) gik det også slemt ud over vinmarkerne i Ronda og i stedet blev de hovedsaglig brugt til at plante oliventrær på eller som jagtmarker.
Igen bliver der dyrket druer i Ronda og vi ser lidt nærmere på vinhuset Doña Felisa.

Vinhuset Doña Felisa
Doña Felisa ligger tæt på den gamle romerske by Acinipo, 900 meter over havets overflade. Acinipo er kendt fra den romerske tid i området som "vinens land", hvor man dengang dyrkede en drue, som lignede den, vi kender som Tempranillo i dag. Fra Málagas havn blev vinen sendt til Rom.
Vinhuset Chinchilla er et familieforetagende, hvor ægteparret José María og Gema står for den daglige ledelse. Faktisk er vinhuset både deres arbejdsplads og hjem. Vi bliver modtaget på pladsen foran hovedindgangen. Da vi går ind gennem døren, får vi straks indtrykket af hygge – her er ikke koldt, stort og moderne, men derimod ligner det mere et privat hjem.

Og så går rundvisningen igang. Vi skal ud at se på markerne, hvor druerne har en rigtig god størrelse og farve her i september måned. José María spår da også, at man i år vil kunne høste druer af en særdeles god kvalitet, da vejrforholdene har været optimale.

Vinstokkene står kun 10 meter fra huset, som er omgivet af smukke, strålende grønne planter fyldt med frugter. Der er vinstokke, så langt øjet rækker.


Det er José María, som siden den første vinstok blev plantet i år 2000 har valgt, hvor vinstokkene skulle plantes og hvilke typer, som egner sig bedst til hver vinmark. Efter at have eksperimenteret gennem en årrække er det blevet til følgende druesorter: Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah som har artet sig bedst i området.

"Ronda egner sig fantastisk godt til dyrkning af vin", fortæller José María, "og det er meget vigtigt, at vores vine afspejler den jord, de stammer fra, og vi derved respekterer deres naturlige aromaer og smag".

De fleste af vinene bliver lagret på franske Allier-fade, som hvert 3. år bliver skiftet ud. Vinhuset producerer kun 100.000 flasker om året på nuværende tidspunkt og de går alle under navnet Chinchilla.

Kvalitet er meget vigtig for José María. Vinstokkene giver et lille udbytte på 1 kg. druer hver, men med en super kvalitet og intensitet. Alle druerne bliver høstet manuelt i kasser á 15 kg. Derefter bliver de sorteret manuelt, før de går videre til pressen. "Vores filosofi er at arbejde så naturligt som muligt, men med brug af moderne teknologi", siger han. Og det er også det indtryk, vi får, da vi bliver vist rundt. Alt er flot vedligeholdt, rent og pænt. De er ved at gøre klar til høsten og alle maskiner bliver afprøvet, rengjort og gjort klar til årets vigtigste måned.

Efter vores tur i markerne bliver vi inviteret indenfor, hvor Gema har gjort klar til lidt frokost, der naturligvis bliver serveret sammen med vinhusets dejlige vine. Vi prøvede først den unge vin, som bliver kaldt "Nuevo", derefter Chinchilla "Seis+Seis" (6+6), som har lagret først 6 mdr. på franske fade og derefter 6 mdr. på flasken. Vi gik videre til en lækker vin, som er lavet på 100% Cabernet Sauvignon druer og lagret 12 mdr. på fadet – hvilken aroma og smag, uhmmm! Og til sidst vinen Chinchilla "Conarte", som er blandt de bedste vine, José María laver. Lavet af Cabernet Sauvignon, Merlot og en lille smule Syrah. En eksplosion af mørke, modne bær, let krydret fra det franske fad, den har lagret på, men samtidig rund og elegant. Kaffen blev vi tilbudt, men alle sprang over og tog sig et lille glas vin mere inden turen tilbage til Fuengirola.

Vi havde en fantastisk dejlig dag. Vi blev modtaget som venner af familien og var glade for at se, at så tæt på, hvor vi bor, bliver der dyrket kvalitetsvine til rimelige priser.

Vinhuset Chinchilla kan besøges. De modtager grupper fra seks personer og opefter. Man kan få en rundvisning med vinsmagning og frokost, hvor de tilbyder forskellige menuer i forskellige prisklasser.
Kontakt: Tel. 951 166 033, email: g.alonso@chinchillawine.com, web: chinchillawine.com.

Af Jeanett Lorentzen, Birdie Vinos

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa