Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

alt

Regeringen har efter otte måneders forhandlinger godkendt en ny fordelingsmodel for de 114 milliarder euro, der hvert år, fra indeværende år og frem til 2012, skal fordeles mellem landets 17 autonome regioner.

Manuel Chaves blev i foråret kaldt til hovedstaden for at påtage sig posten som tredje vicestatsminister med ansvar for fordelingen af statens penge mellem landets regioner. Hans opgave var ikke kun at fabrikere en ny fordelingsnøgle for finansiering af regionerne, men også at sælge denne nøgle til de lokale regeringer.

Modellen blev fundet, men ikke alle købte. Den blev den 16. juli godtaget af ministerrådet Consejo de Política Fiscal y Financiera (CPFF), hvor PP-ledede regioner undlod at stemme.

Kassen gøres op
Økonomiministeriet har anslået, at regionerne har brug for 114 milliarder euro om året, hvortil man har lagt yderligere 11 milliarder fordelt over fire år, for at finansiere de sociale ydelser, der tilfalder de lokale myndigheder. Det drejer sig om bl.a. sundhedsvæsnet og uddannelsesinstitutionerne.
For første gang i historien beholder regionerne 25 procent af den IRPF og IVA (skat og moms), som høstes, og de øvrige 75 procent overføres til statskassen – i dette tilfælde Fondo de Garantía de Servicios Publicos Fundamentales. Herfra fordeles så mellem regionerne ifølge indbyggerantal (baseret på 2007, vil senere blive opdateret), hvormed hver spanier får det samme, uanset i hvilken region man bor (ifølge den tidligere finanslov fik f.eks. Extremadura 1.100 euro mere per indbygger/år end Balearerne).
Nogle anser, at det er ganske fair, at de rigere og mere produktive regioner dermed belønnes, mens andre mener, at ordningen diskriminerer de knapt så velbeslåede områder. For at udjævne denne forskel noget, har man dog vedtaget, at 100 millioner ekstra skal fordeles blandt de tættest befolkede områder, ligesom tosprogede regioner og øerne får særlig støtte.
Baskerlandet, Navarra, Ceuta og Melilla indgår ikke i den nye aftale, da disse områder har helt særlige ordninger.

PP’s uklare uenighed
Lederne af de konservativt regerede regioner, Madrid, Valencia, Galicien, Castilla León, La Rioja, Murcia og Melilla, der har status som autonom by, undlod at stemme på opfordring af Mariano Rajoy, og PP’s talsmand for økonomiske affærer, Cristóbal Montoro, har sagt, at når hans parti igen sidder i regering, vil man indføre en ny fordelingsmodel. Den nuværende regering mener dog ikke, at PP har gjort andet end at modsige sig selv, da Montoro har udtalt, at de flere penge kun er med til at øge statens underskud, samtidig som formanden for Valencias lokalregering, Francisco Camps, har bedt om flere penge. “En uforståelig strategi,” siger Zapatero.
Catalonien er tilskrevet 35 procent, godt 3,8 milliarder, af de ekstra 11 milliarder, hvilket skyldes, at denne region tidligere modtog mindre per indbygger end de øvrige regioner og at Catalonien har brug for at investere i infrastruktur som offentlig transport. Skeptikere mener derimod, at Zapatero har bestukket regionens parlamentarikere for at sikre deres stemmer, som han har brug for, da han har været i fare for at komme i mindretal i kongressen, efter PP overtog magten i Galicien, ligesom han med koalitionen PP-PSOE i Baskerlandet mistede PNV’s støtte.


En finanslovs lange barsel
Den nye finanslov har være otte måneder undervejs.
Den skulle have været vedtaget i november 2008, men Catalonien var ikke enig med daværende økonomiminister Pedro Solbes om fordelingsmodellen.
Senere satte man nytåret som deadline, men her kom samme uenighed i vejen.
Så skulle den være klar i januar, inden lokalvalgene i Baskerlandet og Galicien, derefter blev datoen sat til marts og senere til april.
I juli blev den endelig vedtaget, og den indføres nu med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2009.

De træffer beslutningen
For at ændre finansloven skal mindst to tredjedele af Consejo de Política Fiscal y Financiera (CPFF), det vil sige de 19 medlemmer af centralregeringen og de lokale regeringsledere, stemme for. Det skete den 16. juli.
Senere skal der også stemmes om aftalen i kongressen, men det anses som en banalitet, eftersom regeringen nu har sikret sig Cataloniens støtte.


Andalusiens historiske gæld

Staten skylder Andalusien 784 millioner euro. Den 20. marts 2010 udløber tidsfristen ifølge aftalen, og andalusierne er begyndt at sende rykkerbreve til regeringen.

Gælden er en del af Deuda Histórica (den historiske gæld), der stammer fra 1981, da den andalusiske statut blev godkendt, og som dengang lød på 1,204 milliarder euro. Gælden blev indført i statutten på grundlag af regionens særlige sociologiske og økonomiske omstændigheder; man anså Andalusien for at være underudviklet, og pengene skal desuden kompensere for statens forfordeling af investeringer i området.
Centralregeringen godkendte aldrig beløbet, men José Luis Zapateros regering har nu, knapt 30 år senere, indvilliget i, at det er dette beløb, man skylder Andalusien.
420 millioner er afdraget. Selvom man ifølge den oprindelige aftale skulle starte med at afdrage på gælden i 1982, under socialistiske Felipe González’s regering, gjorde daværende formand for den andalusiske lokalregering Manuel Chaves først krav på pengene, da konservative José María Aznar i 1996 kom til magten, og han selv sad med en mindretalsregering i Andalusien – og et valg i sigte. Aznars regering blev præsenteret for regningen og overførte 120 millioner euro (dengang 20 milliarder pesetas), den nuværende regering har udbetalt 300 millioner, men nu skal pengene komme fra den socialistiske regerings trængte budgetter.

Jeg vil også…
Andre regioner, heriblandt Aragonien, Balearerne, Galicien, Murcia, La Rioja og Extremadura, kræver det samme, og stort set alle regioner, der de seneste år har opdateret deres statutter, har inkluderet én eller anden klausul, som ifølge forskellige interpretationer skulle give dem ret til en ekstra check fra staten.
Extremadura har endnu ikke sat et beløb på sin gæld. Her planlægger man at kopiere den klausul i den andalusiske statut, der retfærdiggør gælden.
Aragoniens lokalregering sætter denne regions gæld til 600 millioner, Balearernes til 1.064 millioner, mens Galicien i 2003 forlangte 600 millioner og et år senere 1,6 milliarder. Murcia har i år truet med at sagsøge staten, hvis centralregeringen ikke udbetaler denne regions gæld, sat til 1,6 milliarder. La Rioja er lige så opsat på at få sin restance betalt, den lyder på 537 millioner.
Catalonien fik tidligere på året 800 millioner ekstra til infrastruktur, som ifølge lederen af lokalregeringen, José Montilla, kompenserede for lave investeringer i andre tider, men man mener alligevel, at man lider under den aftale, staten nu har lavet med Andalusien. Catalonien kræver 4,8 milliarder euro. “Hvis man udbetaler pengene til Andalusien og ikke til Catalonien, hvad må vi så konkludere? At catalanerne og vores produktivitet hører til i 2. division? Vi kræver ikke de andre regioners penge, kun en del af det, catalanerne genererer med vores styrke og initiativer,” citerer El País formanden for CiU, Artur Mas.
Økonomiminister Elena Salgado har sagt, at regeringen er parat til at udbetale gælden til de regioner, der beder om det, selvom ingen andre end Andalusien og Catalonien officielt har ansøgt om at få pengene udbetalt.

Kontant rivegilde
Principielt skal Andalusiens 784 millioner euro bruges på nødvendige ydelser som sundhedsvæsnet og uddannelse, men det forventes også, at en del vil blive øremærket andre sociale ydelser samt statsfinansierede boliger (VPO).
Der er dog usikkerhed om, hvorvidt beløbet udbetales i kontanter eller kompenseres i form af værdier som grunde, heriblandt stykket kaldet Los Gordales, et område i Sevilla, hvor man planlægger at bygge en ny retsbygning, en Ciudad de Justicia. Der har de seneste måneder fremkommet mange modsigende udtalelser, men Junta de Andalucía har insisteret på, at pengene udbetales “når og som det passer Andalusien”. Hermed holdes alle døre åbne.
Javier Arenas, leder af den andalusiske afdeling af konservative PP, mener, at Andalusien er til grin over for resten af landet og truer med at sagsøge staten, hvis ikke udbetalingen sker i kontanter. Den yderste venstrefløj, IU, er enig. “Juntaen bør slå i bordet, så staten ikke griner af den andalusiske regering,” citerer sågar El Mundo talsmanden for IU-CA, Diego Valderas.
Rivegildet over fordelingen af pengene er allerede godt i gang. Kommuner, bl.a. Torremolinos og Benalmádena, kræver, at det andalusiske parlament fordeler halvdelen af pengene mellem kommunerne.


Kort fortalt

Hvad er Andalusiens historiske gæld?
En skyldnerseddel, som i 1981 blev inkluderet den andalusiske statut. Statens gæld til regionen skal ses som en kompensation for, at staten har investeret mindre i Andalusien end i de andre regioner.

Hvor meget lyder gælden på?
Da Magdalena Álvarez var ansvarlig for Andalusiens finanser, var hun den første, som satte et tal på gælden – 1,204 milliarder euro. Regionen har allerede modtaget to afdrag, på hhv. 120 og 300 millioner euro.

Hvornår bliver pengene betalt?
Junta de Andalucía skal ifølge statutten modtage pengene inden d. 20. marts 2010. Det har den nuværende regering accepteret.

Hvordan udbetales pengene?
Dette er endnu ikke afgjort. Andalusien vil have kontanter, men regeringen kompenserer måske med at give regionen et stykke land, som staten i øjeblikket har skøde på.


 

Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa