Endelig blev det juletid – hold nu op hvor har vi brug for det i år. Det er superdejligt med smil, glæde, forventninger, levende lys og dejlige dufte fra køkkenet.
Vi juler meget hjemme hos os, for vi elsker julen. Hele huset stråler og der er pyntet op til hygge og varme.
De her boller er simpelthen fantastiske – man skulle forvente at de blev tunge og kompakte, men nej – de bliver fuldstændig luftige og bløde.
Der er ingen grund til at vente – skynd dig at komme i gang med julebagningen.
Det skal du bruge:
25 g gær
5 dl lunkent vand
2 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme
1 tsk salt groft
2 æg
1 spsk. sukker
350 g risengrød
1,1 kg hvedemel
Pensling:
1 æg
Sådan gør du:
Kom gær og lunkent vand i en skål. Rør godt i det, så gæren opløses.
Tilsæt kanel, kardemomme, salt, æg, sukker og risengrød.
Tilsæt nu mel lidt ad gangen. Jeg brugte 1,2 kg. Hvedemel, så dejen kunne formes. Hold øje med dejen – og stop med mel, når du mener den er til at arbejde med.
Ælt dejen i 5-8 minutter på fuld hastighed til den bliver blank.
Kom et viskestykke over dejen og lad den hæve 1 time et lunt sted.
Tænd ovnen på 225 grader (ikke varmluft). Lad en bageplade blive i midten af ovnen.
Når bollerne er hævet placeres de på bagepapir.
Pisk ægget sammen og pensl bollerne forsigtigt med æg.
Åben nu ovnen og træk forsigtigt bagepapiret over på den varme bageplade.
Skru ovnen ned på 200 grader.
Bag bollerne til de er gyldne ca. 15 minutter men prøv dig frem.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001