Der findes ikke et skidt tidspunkt på året at spise noget med jordbær. Heldigvis kan vi i dag få de fleste råvarer året rundt, så hvorfor ikke bruge en kold februar på at bage noget der smager af sommer?
Da jeg var barn fik vi kun jordbær om sommeren, hvis vi ikke var i udlandet hvor sæsonen var anderledes, så derfor smager jordbær af sommer. Mange danskere har samme opfattelse, da sommeren er jordbærsæson i Danmark.
Denne kage kan spises som den er eller med vaniljeis eller cremefraiche til. Den er også god dagen efter, fordi jordbærfyldet holder den frisk.
Hvis du ikke er til jordbær, kan den også bages med andre bær som blåbær eller hindbær.
Velbekomme.
Vanillebund:
175 g. mel
100 g. sukker
1 tsk. bagepulver
85 g. blødt smør
75 g. græsk yoghurt
1 æg
1 æggeblomme
1 spsk. Vanilje
Jordbærfyld:
750 g. jordbær
2 spsk. sukker
2 spsk. Maizena
Topping:
140g. mel
60 g. farin
90 g. sukker
1 tsk. Kanel
1 stk. vanilje
70 g. smeltet smør
Tænd ovnen på 190 grader.
Smør en 22cm rund springform eller fór den med bagepapir.
Rør mel, sukker, bagepulver og blødt smør sammen i røremaskinen til du får en smuldret dej.
Bland græsk yoghurt, æg, æggeblomme og vanilje i en anden skål.
Tilsæt det til den smuldrede dej og bland til du får en glat, tyk dej.
Fordel dejen i springformen i et jævnt lag med en dejskraber.
Bag bunden i 12-15 minutter. Den skal være færdig, men ikke for mørk.
Jordbærfyldet:
Skyl og rens jordbærene og skær dem i skiver.
Drys med sukker og maizena.
Fordel jordbærskiverne oven på vaniljebunden.
Topping:
Bland alle ingredienserne sammen med en gaffel til du får en krummelignende dej.
Fordel dejen oven på jordbærfyldet.
Bag kagen i ovnen i ca. 30 minutter.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001