Øst vest Berlin

Málaga ligger på Europas yderste kant, men flyforbindelserne er nu så gode, at vi sagtens kan tage på smutture over det meste af det europæiske kontinent, og vi bringer i denne serie smagsprøver på byer, man nemt kan rejse til fra Spanien.
Denne gang sender vi en appetitvækker til en eskapade til Currywurst og kultur i Berlin.

Berlin er blevet bekrevet verdens kulturhovedstad, foran både London og New York, der tidligere har kæmpet om retten til den kliche. Flere danskere besøger nu Berlin end London, og i 2012 sov vi der sammenlagt i 600.000 nætter. Men er den tyske hovedstad virkelig så langt fremme i skoene?
Nu er vi øst, nu er vi i vest. Vi pendler mellem det, som engang var hhv. Østberlin og Vestberlin. Det er selvfølgelig de fleste steder bare et spørgsmål om at tage et enkelt skridt over den linje, hvor muren engang delte byen.
Tidligere kunne man kende forskel på de to dele ved hjælp af de små mænd i trafiklysene ved fodgængerovergangene. Vestberlin havde den internationale variant, mens Østberlin havde en anderledes figur, kendt som Der Ampelmann. Efter genforeningen i 1990 ville tilfældet det, at man i Østberlin straks ønskede at internationalisere alting, mens man i Vestberlin syntes så godt om de østtyske grønne og røde figurer, at man lidt efter lidt fik dem installereret, og så var man lige vidt, hvad pejlinger angår.
Ampelmannen er i dag en kuriositet, der printes på T-shirts, men den symboliserer den ofte omvendte verden i det nu samlede Berlin, hvor de nyeste byggerier findes i Øst. Man får også hjælp fra sporvognene, der findes i det gamle Øst og ikke i Vest.

En mur og Checkpoint Charlie
I Berlin er historien virkelig allestedsnærværende. Og det er en del, som er specielt vedkommende for de mange, der stadig husker Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig.
Tyskland blev naturligvis delt efter 1945, mens den 155 km lange mur blev opført fra 1961, da de østtyske myndigheder forklarede befolkningen, at man ville forhindre masseindvandring af fascistiske vesttyskere. Den stod til 1989, og i mellemtiden var 192 østtyskere blevet dræbt, fordi de forsøgte at komme til Vestberlin. Det er det kendte antal, men der kan sagtens være tale om langt flere, ligesom man ikke ved, hvor mange, der lykkedes at kommer over eller under Muren.
Den indkredsede hele Vestberlin. En lille del af den er genopbygget, men vil man følge grænsen, skal man ikke kigge op, men ned, for linjen er markeret med en række dobbelte brosten.
Et af de kuriøse overgangssteder, hvor indbyggere med specielle visa, diplomater og udlændinge kunne krydse grænsen, er Checkpoint Charlie. Han står der stadigvæk.

Sære karrypølser og feinschmeckeri
Jeg stopper for en lokal, kulinarisk specialitet, karrypølserne Currywurst. Det er også noget alle, som bare har sat en fod i byen, kender. Nu er jeg på jagt efter Berlins kulturelle udbud, så jeg prøver en variation på Currywurst-museet i øst, lige bag Charlie.
Og det er egentligt sært – ikke at tyskerne har en pølse som specialitet, naturligvis – men at man har valgt at dænge en pølse skåret i mundrette stykker til med en chiliagtig sauce, og så drysse med en masse karry. Det skulle have været en Hertha Heuwer, der en dag i 1949 kedede sig i sin pølsevogn og så sammensat denne tyske delikatesse. Der er oveni købet en mindeplade for hende i nærheden af Andenauer Platz.
Men Currywurst smager, som det lyder.
Så derefter er det tid til lidt andet og lettere fordøjeligt. Næste mål er stormagasinet Kaufhaus des Westens eller bare KaDeWe. Større og flottere end Harrods i London.
Viel besser på alle måder, og vi får østers fra Østersøen, og lidt køligt Riesling. KaDeWe’s madafdeling, der er på størrelse med adskillige fodboldbaner, gør det ved én.

Østtysk Tv-tårn og Merkel by Night
For at få den rigtige følelse af Berlin, skal den ses fra oven, fra Tv-tårnet på Alexanderplatz. Det blev opført i 1965-1969 i det gamle DDR som et symbol på østtyskernes overlegenhed og en torn i øjet på vesttyskerne. Det er 368 m højt og kan på en klar dag ses 42 km væk. Man kan komme op til 202 meter; elevatorturen tager kun et minuts tid, og herfra ses øst og vest, Brandenburger Tor, Tigersgarten, floderne og andre landmærker.
Rigsdagen kan også ses, og her må man ellers hen for at se denne historiske og altid aktuelle bygning, der er nabo til Brandenburger Tor for enden af Unter den Linden. Byporten stod på grænsen mellem Øst og Vest, hvor østtyskerne ikke måtte nærme sig, mens vesttyskerne kunne kigge over til deres tidligere naboer.
Her i hjertet af den tyske hovedstad ligger også et mindesmærke for Holocoast. Det blev endelig opført i 2005. Det består af 2.751 betonblokke fordelt på 19.000 m2, som skal minde om nazisternes drab på seks millioner jøder. Stenskoven hedder passende Das Denkmal, hvor man frit kan gå omkring og ikke undgå at tænke; tænk engang.
Tilbage til nutiden, for her ligger også den tyske kansler, Angela Merkels kontorer og Rigsdagen. Man kan besøge Rigsdagsbygningen om aftenen, hvor man kan gå op i den store kuppel og man kan se ned i selve rigsbagssalen. Stolene er lilla.

Tempelhof og det olympiske stadion
I Berlins udkant, men dog stadig i byen, ses Tempelhof, den store lufthavn, som nu er lukket.
Den blev bygget i 1920’erne og som en del af planen for Berlin under det nazistiske epoke styre blev professor Ernst Sagebiel sat til at erstatte den gamle terminal med en ny terminal i 1934. Arkitekten Norman Foster har kaldt lufthavnen Moderen af alle Lufthavne.
Lufthavnen blev brugt til luftbroen under Blokaden af Berlin, hvor Øst forsøgte at sulte Vest til kapitulation, og hvor al land- og vandtransport til Vestberlin derfor var blokeret. Den er lukket, og lige nu funderer man på et nyt formål til den imponerende bygning.
Det var i øvrigt i denne bydel, Tempelhof-Schöneberg, at John F. Kennedy under et besøg i 1963 sagde de berømte ord: ”Ich bin ein Berliner”. Stort bifald. Men faktisk sagde han, at han var en pandekage, som i en Berliner Pfannkuchen, og det hygger man sig fortsat med her i Berlin.
Et anderledes og stadig aktivt, men også historisk monument er det olympiske stadion. Her kan man udenfor selve stadionet se podiet, hvor sportsfolkene i 1936 gik forbi og hilste på Hitler.
Det blev opført i 1936, men det anvendes den dag i dag, også af Berlins fodboldhold, og her er plads til 74.000 tilskuere.

Og så var der kulturen
Kultur er der overalt. Graffiti på murene i Kreuzberg, som fortrinsvist er et indvandrerkvarter, gallerier i stadig hippe Prenzlauer Berg, skulpturer i Mitte, gadeartister og historiske og futuristiske bygninger overalt.
Måske kan det blive for meget kultur. Men så kan man altid besøge – tjae – nogle museer. Jeg vælger museumsøen, der ligger midt i floden Spree. Her er fem museer i verdensklasse. Min favorit er Pergamon-museet med den store rekonstruktion af Pergamon-alteret, der indeholder originale dele transporteret hertil fra det nuværende Tyrkiet, samt andre levn fra det antikke Grækenland. Og det er her, på Neues Museum, der trods navnet blev opført i 1800-tallet, at man ser den famøse buste af egyptiske Nefertiti, der stadigvæk, lader jeg mig fortælle, er parameteret for skønhed.
Størstedelen af bygningerne blev bombet sønder og sammen under Krigen, men alt er nøjsomt restaureret – måske bortset fra skudhuller i ydervæggene, men de bør være der, som en evig påmindelse om en forgangen tid med et delt Berlin, om Øst og Vest.

Berliner-fakta

• Berlin har godt 3,4 millioner indbyggere og erTysklands største by.
• En tredjedel af dets areal er natur, som skove og søer, så det er en meget grøn by.
• To floder, Spree og Havel, løber gennem byen. I alt er her 180 km floder og kanaler.
• Berlin har et vartegn, Berlinerbjørnen, som ses mange steder; også på postkort og T-shirts.
• Her er på grund af bombardementerne i slutningen af Anden Verdenskrig meget få gamle bygninger. Flere er dog genopført som de så ud i fordums tider.
• Byen er opdelt i 12 distrikter. Hver bydel har sit eget centrum og sine egne karakteristika.
• Den ligger jo i det gamle Østtyskland, så lønninger og prisniveau er ikke så høje.
• Taxaer er dyrere end i Spanien, lidt billigere end i Danmark.
• Her er både undergrundsbane og sporvogne, alt i alt et meget velfungerende netværk.