Frigilianas to vilde vandreruter

Frigiliana, 7 km. nord for Nerja, har længe været et attraktivt udflugtsmål, fordi det er en charmerende hvid landsby med en gammel bykerne, der stammer helt fra maurernes tid. Her har man malet byens blodige historie op på 8 fine plancher i de smalle gader, så man kan leve med i de drabelige kampe der fandt sted her i 1569. I dag er byen fredelig og skøn med utallige restauranter og barer og en pragtfuld udsigt ned over landskabet til Nerja og Middelhavet. Men Frigiliana har andre seværdigheder, idet den ligger dramatisk på kanten af slugten hvori Higuerón floden løber. Og det er netop omkring denne flod at de to vilde vandreruter ligger.

Vandkanalsruten

Den første rute er af nyere dato, idet man, langs med en af de vandkanaler, der fører vand fra Higuerón floden ind i byen, nu har opsat et hegn, som betyder, at det er trygt at vandre et stykke på vandkanalen. Denne vandkanal tager vand ind ca. 8 km. oppe af floden, altså 8 km. nord for byen. Her opsamler den vandet og så er kanalen ellers klistret udenpå flodens ene side, som, jo længere man nærmer sig byen, bliver mere og mere lodret. Når den når byen er der mindst 100 lodrette meter fra vandkanalen ned til flodbunden.

Det kræver derfor ret gode nerver at tage en tur på kanalen, men det er en enestående oplevelse med totalt flotte vistas, dels ned i flodbunden og dels op mod den smukke Sierra de Almijara, hvoraf man kan se bjergene Cielo, El Almendrón, Lucero, El Cisne og en del mindre bjerge. Det er helt ubetaleligt flot.

For at komme op på vandkanalen skal man køre på vejen der går nedenfor Frigiliana i retning af Torrox, og så snart man har forladt byen og har kørt ca. 500 m. går en stejl vej af mod højre hvor der står Lízar. Når man er kommet helt op, er der en lille P-plads på venstre hånd og her parkerer man. Denne P-plads ligger lige nedenfor den knold, hvor Frigilianas nu forsvundne borg (kaldet Castillo de Lízar) lå. Borgen blev revet ned af de kristne efter at de havde jaget maurerne væk under det vældige slag i 1569. I dag er der kun nogle fundamenter tilbage af borgen og man mener, at man blot brugte borgens materialer til at bygge nye huse af.

Lige bagved P-pladsen ligger et stort vandbassin og nu går vi ned langs med bassinet. For enden af bassinet går en trappe opad, og den tager vi. Efter ca. 30 trin går trappen over i en lidt stejl sti og efter 20 meter møder vi en vejgaffel, hvor den venstre sti går op mod El Fuerte og den højre ud på vandkanalen. Der står Acequia (vandkanal) med blå skrift. Straks er vi oppe på den cementkant, der løber langs med kanalen, og det er her vi skal gå. Der er bygget et rækværk langs med cementkanten og de steder, hvor det er mest hårrejsende, er der hønsenet for.  Nu går vi nok så lystigt på cementkanten indtil rækværket ender. Det gør det efter 1,45 km. Vi nyder nu disse 1,45 km. i fulde drag idet det både er hårrejsende og meget smukt at gå der. Bjergene udfolder sig i al deres pragt lige ud for vores næser og vi har også fine kig ned i bunden af flodsengen lang dernede. Uha, uha, hvor det gyser. Et sted skal man gå på en metalrist over kanalen, da der ikke var plads til cementkant. Sjovt er det.

Efter de omtalte 1,45 km. er det slut med rækværk – der var nok ikke råd til mere. Og selv om jeg er ellevild efter at fortsætte helt hen til kanalen ender – 6,5 km. længere fremme-  tør jeg ikke. Det er for broget, for cementkanten er smal og der er ikke noget at holde på, nu hvor der ikke er rækværk. OK, man kunne, hvis man absolut SKULLE hen til enden, gå nede i vandet, for det er kun 20-30 cm. dybt, men det afhænger jo af regnmængden. Skulle man mod forventning lykkes med at komme hen til kanalenden, kan man nemlig tage stien i bunden af floden tilbage og det ville give en herlig 16 km. lang rundtur.

Men vi vender hvor rækværket ender og så er turen blot på 2,9 km. frem og tilbage. Det betyder så, at der er kræfter tilbage til den anden vilde rute, nu vi er i Frigiliana.

Bonmot ruten

Den anden vilde rute løber nede i bunden af Higuerón og den er sjov, men igen, ikke for svagpissere. Ruten bliver kaldet ”bon mot” (på dansk ´åndrighed´) ruten fordi en eller anden munter englænder har skrevet utallige bonmoter på sten hele vejen langs med ruten.

Ruten fører fra Frigiliana ned til Nerja og det er ret usædvanligt,  at man nu kan vandre hele vejen nede i flodsengen. Det har man nemlig ikke altid kunnet, fordi et par mægtige klipper spærrede for passagen ca. 2 km. efter start. Men nu er der bygget trapper hen over klipperne, så passagen er fri. Fri og fri er den nu ikke helt, for der skal kravles lidt her og der, man skal gå på snævre gesimser, forcere smalle, stejle trapper uden rækværk og i det hele taget være frygtløs og frisk. Men er man det, får man en herlig oplevelse ud af det.

Ruten starter lige nedenfor Frigilianas vartegn: den gamle sukkerfabrik. Vi snyder lidt og kører et stykke af vejen ned i slugten.

Ved den anden rundkørsel når man kører ind mod Frigiliana (der hvor der ligger en P-kælder til venstre) drejer vi til højre og efter 20 meter dykker vi ned mellem to huse ad en smal vej hvor der ligger en pengeautomat til venstre og restauranten Virtudes ligger til højre. Vi drejer til venstre efter 20 meter og følger nu en meget stejl cementvej ned i slugten. Vi parkerer nede på slugtkanten lige inden vejen drejer skarpt til venstre. Her er der som regel god plads. Det er bedst at have en bil med en kraftig motor, så den kan klare at kravle op igen. Så er det sagt.

Nu er der kun et par hundrede meter ned til bunden af slugten og hernede drejer vi til højre. Mod syd eller medstrøms, hvis der ellers var vand i floden. Her i slutningen af september er der ikke en dråbe vand, så det er fint, for stien kan faktisk ikke befares når der er vand i floden. Det har jeg prøvet, og det var umuligt at forcere de voldsomme vandmasser. Det er især om foråret at stien ikke er farbar.

Men nu er alt vel og nu kommer en skøn, skyggefuld sti til syne. Vi bliver straks mødt af de første bon-moter og på den måde er stien afmærket helt til Nerja. Inden længe kommer vi til et sted, hvor en blå pil med ordet PINTO peger til venstre, men den skal vi ikke tage. Den fører op til den lille helligdom kaldet Cruz de Pinto. Nej, vi skal til højre ned ad et lille stejlt stykke, hvor der ligger nogle store rør. Jeg satte mig på bagen til højre for røret, og så var det let.

Herefter går det glat det meste af vejen. Når man ser stier, der udgår fra flodsengen på venstre hånd, er det klogt at tage dem, for her er det lettere at gå.

Et sted hvor der er to blå prikker skal man gå op til venstre og nu er man tæt ved det sted, hvor løjerne rigtigt begynder. Nu starter en brolagt sti som snart fører over i de omtalte trapper, der går hen over klipperne. Trapperne er fine nok, men ret smalle og til tider er rækværkssnoren revet over. Men det går fint og efter klipperne fortsætter stien mellem lodrette klippesider et par hundrede meter inden den løber ud i en bred dal.

Her ligger der et hus på venstre hånd, og hvis man går lidt længere frem, ser man til højre en vej, der går op til La Molineta – den lille landsby der ligger mellem Nerja og Frigiliana.

Vi vender om, når vi kommer ud på det brede stykke og går tilbage den samme vej som vi kom. Turen er så på 4,7 km. i alt derfra hvor bilen står og tilbage. Men man kan naturligvis gå videre helt ned til Nerja, ca. 3 km. længere nede ad floden. Inden man når Nerja løber Río Higuerón sammen med Rio Chillar, og lidt efter går stien under motorvejen for til sidst at nå Nerja. En herlig tur. Er man gået helt til Nerja kan man tage bussen tilbage til Frigiliana hvis man er blevet træt.