Når dit fly er nået op i marchhøjde, har kaptajnen sikkert slukket for skiltet med besked om at beholde sikkerhedsselen på, så du kan gå rundt i kabinen. På lange flyveture er det en god idé at gøre det med jævne mellemrum for at reducere risikoen for dyb venetrombose (se herunder). Dine muligheder for at spadsere rundt kan blive begrænset af, at kabinepersonalet går ned ad gangene med mad- eller salgsvogne, men benyt dig endelig af lejligheden, dels for din sundheds skyld og dels for at se lidt på flyets detaljer.
Selv om mad- og salgsvognene ikke blokerer gangene, så bliver de der lys, der markerer, at man skal tage sikkerhedsselen på, alt for ofte tændt igen, inden man får chancen for at komme nogen vegne, og man opfordres til at vende tilbage til sit sæde. Der er turbulens forude, luftindustriens svar på rutsjebanen i en forlystelsespark.
En tur gennem ujævn luft
Turbulens lyder mere kompliceret, end det er. Det er blot en pludselig forandring af bevægelser i luften omkring flyet, der forårsager en rykkende bevægelse, som kan spænde lige fra at føles, som om man kører hen ad en ujævn vej til et pludseligt dyk, som får din mave til at svæve midt i luften. Der er en række mulige årsager til denne forstyrrelse af en glidende flyvetur. Det kan være en følge af en ændring i luftens temperatur eller en vindforskydning, hvor to luftstrømninger bevæger sig i hver sin retning. Det kan være usynligt i klart vejr eller kun alt for tydeligt ved et uvejr. Det, der i bund og grund sker, er, at idet flyet bevæger sig fremad, støder det pludselig på drastiske forandringer i luften, hvilket resulterer i den bumpende fornemmelse eller et pludseligt og ubehageligt dyk.
Eftersom turbulens kan være en foruroligende oplevelse, er det vigtigt at indse, at intet moderne fly nogensinde er styrtet på grund af turbulens. Det vil ikke føre til et flystyrt. Folk er kommet til skade og har endda mistet livet som følge af turbulens, men det var, fordi de ikke havde taget sikkerhedssele på og har slået hovedet i loftet – eller fordi dårligt forankret bagage i skabe over folks hoveder er faldet ud. Tag turbulens alvorligt, så vil den ikke være noget problem, og så kan du virkelig læne dig tilbage og nyde turen.
Hvis turbulensen er fremkaldt af et uvejr, er det mest sandsynligt, at den indtræffer, mens flyet er på vej opad eller nedad mod en lufthavn. Passagerflyenes marchhøjde ligger over de fleste uvejrsskyer (det er derfor luftsyge var så meget mere almindeligt i de tidligere fly uden trykudligning, fordi de ikke kunne flyve så højt oppe). Som vi har set, kan en cumulomnibussky godt rage op over tolv kilometer, så de kan tårne sig op over selv et fly i marchhøjde, men til forskel fra clear air-turbulens, som kan opleves i de højere luftlag, er sådanne stormskyer både synlige og viser sig på flyets radar, hvilket gør det let for piloterne at flyve uden om dem og undgå de værste af dem.
Men hvis det ikke er til at undgå, kan dit fly være nødt til at passere uvejrsskyer, især ved op- og nedstigning, hvilket kan være foruroligende, hvis der er torden og lyn uden for dit vindue. Lyn er et meget kraftfuldt naturfænomen, og det er kun rimeligt at være en smule bekymret for, om et lyn farer gennem luften blot få meter borte eller måske oven i købet slår ned i flyet. Den gode nyhed er, at det sjældent er noget problem.
Porten til katastrofen
Hvis du går lidt rundt på flyet, er det muligt, at du pludselig befinder dig ved en af dørene. Der indtræder en forfærdelig fascination, når man står over for det håndtag, som åbner døren. Det er trods alt det eneste, der er mellem dig og ydersiden. Det er svært ikke at tænke: “Hvad ville der ske, hvis jeg åbnede døren?”
Nogle mennesker tror, at dørene ligesom på et tog låses ved afgang. Inden afgang lyder en kommando til kabinepersonalet, og det kan virke, som om de da låser døren. Men det, de faktisk gør, er at sætte den oppustelige evakueringsslidske på automatik, så de skydes ud, hvis døren åbnes.
I praksis behøver dørene på et fly ikke at være låste. Hvis du ser en flyvemaskinedør blive åbnet, vil du se, at den svinger på en usædvanlig måde. Det er, fordi den først er nødt til at blive åbnet indad, inden den manøvreres på plads i lukket tilstand. Så snart flyet er lettet, bygges en betydelig trykforskel snart op mellem indersiden og ydersiden af flyet, idet kabinetrykket bliver højere end det hastigt faldende tryk udenfor. Denne lufttrykforskel tvinger døren på plads. For at åbne den ville du skulle trykke mod luftpresset, hvilket er langt ud over de menneskelige musklers formåen.
Det er dog meget vigtigt IKKE at teste dette. Bortset fra hvor pinligt det ville være, hvis jeg tog fejl, og det virkelig lykkedes dig at åbne døren, vil ethvert forsøg på at pille ved dørhåndtaget under flyvningen på samme måde som forsøg på at smadre et vindue blive betragtet som en farlig handling. Kabinepersonalet vil tilbageholde dig, vil sikkert give dig plastikløkkehåndjern på og ville meddele ankomstlufthavnen om det via radioen, så politiet står klar til at arrestere dig, så snart du ankommer. Lad være med at prøve det.
Flyvidenskab
Flyvidenskab for begyndere er titlen på en bog, som netop er udkommet i Danmark. I denne og de forrige udgaver af La Danesa bringes uddrag fra bogen, der fortæller om, hvad der foregår før, under og efter flyrejsen.
1) Overtroens videnskab
2) Vand, vand alle vegne
3) Oven over skyerne
4) Turbulens i kabinen
