Olvera og Via Verde de la Sierra

Olvera ligger små 40 km. nord for Ronda og er en meget fin, oprindelig by med en perle af en araberborg oppe på toppen. Derudover er byen udgangspunkt for den superfine, 37 km. helt flade rute ”Via Verde de la Sierra”, som fortjener at blive kendt i hele landet. Der er tale om en nedlagt jernbane fra 1920erne og den går igennem et fantastisk bjerglandskab i La Sierra Subbética, forbi en klippe med hundredevis af gribbe og langs med den smukke flod Guadalete. Her er en udflugt, der har det hele: en smuk by, en fantastisk vandretur samt natur, kultur og historie. Vi kan ikke få armene ned over denne herlige pakke – så afsted, afsted…

Jernbanelinjen, som i dag kaldes ”Via Verde de la Sierra”, har en interessant historie. Den blev anlagt i 1920erne og gik fra Almargen til Jeréz. Det var et gigantisk byggeprojekt, idet banen skulle gå igennem det vilde bjerglandskab i La Sierra Subbética. Der skulle derfor en masse tuneller og broer til. Dyrt var det, men i 1926 kunne den daværende diktator Primo de Rivera indvie byggeriet med stor mediebevågenhed. Nu manglede der bare skinnerne. Men de blev aldrig lagt, for nu kom der en masse social uro i landet, som førte til oprettelsen af den 2. spanske republik i 1931 og kongedømmets fald, da Alfons XIII forlod Spanien. Landet fattedes penge, og der var andet at tænke på end togskinner. Derfor blev de aldrig lagt. Nu lå dette store ingeniørarbejde ubrugt hen i mere end 70 år. Men omkring år 2000 opstod La Fundación Via Verde de la Sierra med det formål at udnytte linjen til rekreative formål. Den oprindelige linje var over 100 km. lang, så det er kun en bid i midten, man har lavet til Via Verde. Det er fordi man på denne bid ikke skal krydse store veje. I dag ligger der derfor nu 37 pragtfulde, flade km. mellem Olvera og Puerto Serrano, som bare venter på, at der er nogen, der vil færdes på dem. Og det er der heldigvis mange, der vil. De fleste tager turen på cykel, men vi er jo vandrere, så vi tog ruten til fods. Nu kan 37 km. jo nok tilbagelægges på en dag, men vi havde valgt at bide turen over i to for ikke at presse den halvgamle citron.

Turen starter ved, at man kører til Olvera og finder den gamle stationsbygning. Når man kommer ind til en slags rundkørsel i centrum af byen, drejer man blot til højre og derefter dukker der et Via Verde skilt op. Det går stejlt nedad fra byen til stationen. Her er der masser af P pladser, stationsbygningen er ombygget til restaurant og hostal, den gamle hal til gods er bygget om til ”Centro de Interpretación” og der er opsat ”togvogne” som man kan leje. Disse vogne er som små lejligheder – der er 4 af slagsen og de har en fælles pøl. Meget fint ser det ud. Her er der også en cykeludlejning, hvor man kan leje cykel, hvis man ikke vil gå. Og minsandten er der også hesteudlejning, for en Via Verde kan kun befærdes på 3 måder: til fods, til hest og på cykel – og i kørestol.

En tidlig morgen drager vi til Olvera, og ved 11 tiden har vi fået kaffe, har fået et kort over ruten i Centro de Interpretación og er klar. Vi har rygsække på med proviant, vand og overnatningsgrej, for vi skal overnatte halvvejs på stationen i Coripe. Vi har herligt vejr og kan i fulde drag beundre udsigten ned imod dalen, for jernbanen er anlagt halvvejs oppe på bjergsiden og flot ser det ud. Lidt bag os til højre kan vi se arabertårnet foran byen Pruna – det ser vildt ud. Men ellers går det bare derudad. Man kan ikke tage fejl af ruten, og da vi blot skal gå lige ud, kan vi holde en gennemsnitsfart på 4 km. i timen. Der er 30 tunneller på ruten, og det er en speciel oplevelse at gå i dem. Når det er varmt, er det herligt med den kølige skygge, der er i tunnellerne, og når det regner, er der tørvejr. De længste tunneller er oplyste, så der er ingen ben i det. Faktisk foregår ca. 6 ud af de 37 km. i tunneller. Det er ret specielt.

Efter 7 km. kommer vi til en af de gamle stationsbygninger: Navalagrulla. Det er den eneste stationsbygning, der ikke er genopbygget. Alle de andre er fine og nye. Den gamle station ser herrens ud, men giver et indtryk af forfaldets væsen. Efter yderligere 5 km. kommer vi til den vildt flotte kæmpeklippe Peñon de Zaframagón, som er hjemsted for mere end 200 ynglende gribbepar, tilhørende arten El buitre leonado, bedre kendt som Leo. Ud for klippen er luften tyk af gribbe over os, ja – aldrig har vi set så mange gribbe på et sted. Et fascinerende syn. De ser ud til at trives og bestanden er voksende. Guderne skal vide, hvor de får deres ådsler fra. Der er oprettet et informationscenter i Zaframagóns gamle stationsbygning, hvor man kan få alt at vide om disse kæmpestore fugle.

Nu er klokken ved at være tre og en vis træthed har sat ind. Efter hver tunnel vi passerer tror vi, at NU kommer vi til stationsbygningen i Coripe, men nej. Der er 22,3 og ikke de forventede 20 km. til Coripe fra Olvera. Men ved 5 tiden slæber vi os ind i baren og bestiller store mængder læskedrikke. Det er her vi skal overnatte og der er 6 fine, nyistandsatte værelser – med dyner!! Vi er fulde af beundring. Her laver Maria mad og hendes mand serverer, så alt er vel. Se www.laestaciondecoripe.com eller ring på 954 02 60 33 for at bestille værelser. Et dobbelt koster 50€. Hotellet er meget besøgt i weekenderne, så man skal være ude i god tid. Vi får dejlig hjemmelavet mad og får en meget rolig nat derude midt i ingenting.

Næste morgen har vi så kun 15 km. tilbage til Puerto Serrano, så vi har kræfter til overs til at gå ned og se på en af rutens seværdigheder: den 700 år gamle eg på Chaparro de la Vega, lige på venstre hånd efter vi er kommet ud af Coripe og lige inden den anden af rutens 4 broer. Man skal gå ned i en lille dalsænkning små 600 m. for at komme hen til egen, hvorunder der efter sigende kan stå 700 mand. De stod der nu ikke. Lidt af et flop, men på vejen tilbage til vores via verde kan vi beundre den fine bro Viaducto de Coripe. Lige når vi har passeret broen, kommer vi til rutens længste tunnel: den er 990 m. lang, og det er lidt af en præstation at gå så længe derinde i dette sparsomt oplyse rør midt i bjerget. Vi er lettede, da vi kommer ud på den anden side. Her møder vi floden Guadalporcún og vi må sige, at de sidste 15 km. er rutens smukkeste, for nu går vi langs med denne flod og senere Guadalete helt til Puerto Serrano. Ved 14 tiden ankommer vi til stationen ved Puerto Serrano. Vi har i forvejen hidkaldt en taxa fra Olvera ved at ringe på 669 84 81 11, og vi skal blot vente 20 minutter før Daniel er der for at køre os tilbage til Olvera. En sådan tur koster 45€.

Tilbage på stationen i Olvera tager vi ind på El Centro de Interpretación, som varmt kan anbefales, for der er en fin minimodel af landskabet med lys og lyd i, og der er en 10 min. lang video i 3D af ruten med vind, dufte og det hele. Der er nogen, der har revet sig her, er det mon EU? Fint er det, flot lavet, ja vi klapper!

Nu hopper vi i bilen og kører op til El Castillo de Olvera, som ligger og tårner over byen. Borgen er vist fra romernes tid, men det er maurerne, der har bygget det, man kan se i dag. En flottere beliggenhed for en borg skal man vist lede længe efter. Det er et must at gå op i borgen og beundre udsigten og derefter gå ind i det meget fine og nye museum, der ligger ved billetsalget. Alt sammen meget anbefalelsesværdigt. Vi tager lige en overnatning i Olvera på Hotel Sierra y Cal, som er et veldrevet, uprætentiøst hotel, hvor et dobbeltværelse koster 50-60€. Se http://www.tugasa.com/hotel13_1.php . hvor man også kan bestille. Vi fandt dog, at det var billigere at bestille via Booking.com Man spiser både godt og billigt på hotellet, så alle er glade.

Se http://www.fundacionviaverdedelasierra.com for yderligere information om denne herlige rute, og hvis man vil leje cykler, kan det ske på www.sesca.es eller ved at ringe 687676462. Hvis man har lejet cykel og kun vil køre den en vej, kan taxamanden Daniel (669 84 81 11) tage cykler med tilbage, når han får det at vide. Det skal lige siges, at ruten har fået en præmie for at være tilgængelig for kørestole, så her kan man altså komme ud og nyde naturen også med dette transportmiddel.