Denne måneds landsby er faktisk slet ikke landsby. Det er en urbanisation – men det er kun i teknisk forstand, for alle indbyggerne omtaler det blot som ’la Virginia’ eller ’puebloen’.
Christina kommer mig i møde på parkeringspladsen på vej ind i puebloen. Hun er klar over, at det er mere end almindeligt svært at finde ned igennem urbanisationens små gader. Med sig har hun sine to vovser, Tulip og Tikky Wikky.
Faktisk er la Virginia kun Christinas vinterresidens. Hun bor midt mellem puebloens to restauranter, og i sommermånederne søger hun derfor roen og freden i Tarifa, hvor hun bor langt ude på landet og kun forstyrres af lydene fra fritgående heste, æsler og køer. Men de sidste 30 år har Christina haft adresse i Virginia. Det begyndte med, at hun lejede et hus af en ven, og til sidst endte hun med at bytte lige over med sin lejlighed i København for vennens hus i la Virginia.
La Virginia er forbundet af buer, trapper og passager, som leder til små, hyggelige torve. Her er ikke færre end to restauranter, der flittigt besøges, og det er ikke kun af indbyggerne. Helt ejendommeligt har la Virginia ikke blot en ganske velfungerende hjemmeside, men de har også deres egen app, hvor beboerne altid kan følge med i, hvad der sker, se kommende events, markedsdage, osv.
Egen kirke
Lige som vi kommer ind i selve urbanisationen ligger kirken. Den er lillebitte, med kun nogle få bænkerækker. Christina fortæller, at hende søn er døbt her i kirken for 20 år siden. Rundt på væggene hænger mindesten med navnene på de af urbanisationens indbyggere, der er gået bort. Jeg drister mig til at spørge, om Christina også skal op og hænge med en mindesten, når hendes tid kommer og svaret falder prompte: ”Til den tid håber jeg ikke, der er mere plads tilbage på væggen.” Latteren bærer os ud af kirken og direkte ned til la Virginias mest fotograferede fontæne, og man forstår godt hvorfor. Med de fineste åkander og mos på kanterne står fontænen her i midten af det lille stræde og tilbyder forbipasserende et glimt i det spejlblanke vand. Det er også et af Christinas yndlingssteder i hele la Virginia, fortæller hun.
Butikken der blev til restaurant
La Tienda er navnet på en af de to restauranter i puebloen. Navnet stammer fra dengang, der ikke lå restaurant men en lille butik her, der solgte småting og fornødenheder. Det var også her, posten blev leveret før i tiden. ”Så kunne man stå her og bladre igennem folks breve og se, om der var kommet en stævning eller andet interessant. Var der kommet et vigtigt brev til en af naboerne blev man ofte lige hængende, til folk kom og hentede deres post. Så kunne det også godt ske, at man fik et glas vin, og med tiden blev det så til en egentlig restaurant,” fortæller Christina og tilføjer, at meget dog har ændret sig med årene: ”I gamle dage kunne man ikke blive kørt hjem i en Ferrari eller have nattebesøg, uden hele urbanisationen vidste det. Det gør de måske også i dag, men så er forskellen den, at man ikke taler om det,” smiler hun.
Forfriskende afslutning
Som afslutning på vores tur rundt i la Virginia ender vi hjemme hos Christinas 20-årige søn Christopher. Han har sin egen cocktail-virksomhed, El Buddha, hvor han tager ud til private events og sørger for, at gæsterne får spændende og lækre cocktails. Det skal La Danesas udsendte selvfølgelig også prøve, og da Christopher indser, at jeg skal tilbage til kontoret i bil, og at jeg i øvrigt har smag for syrlige drinks, forbereder han en næsten-virgin cocktail, der er både frisk og syrlig. Desuden er den en fryd for øjet med friske blomster, appelsinskal og bambussugerør. Sidstnævnte er meget vigtigt for Christopher at pointere, da han absolut ikke vil bruge plastik-sugerør, fordi det skader miljøet. Christopher har boet i la Virginia hele sit liv og bor i en lille lejlighed skråt oppe over sin mors. Her vrimler med alskens drinks-tilbehør, og mens vi sidder og sipper cocktails, forbereder han citronskiver og lægger dem i en dehydrator, så de er klar til weekendens marked. To gange om året afholder la Virginia nemlig marked, hvor indbyggerne kan sælge deres kunstværker, kreationer og, som i dette tilfælde, cocktails.
Historie
La Virginia er en samling af kunstneriske og arkitektoniske huse, som blev etableret i 60’erne og fejrer 50 års jubilæum denne sommer. De ca. 45 huse, der er i puebloen, er alle individuelt designede. I mange år var la Virginia en velbevaret hemmelighed. Det var her, stjerner som Sean Connery og Shirley Bassey kunne gå ud og spise uden at blive generet af paparazzier. Den lille pueblo ligger blot ti minutter til fods fra Den Gyldne Mil og alt, hvad den tilbyder af glamour. Men her i la Virginia bliver glamouren efterladt på parkeringspladsen og omdannes til stilet boheme, når man træder indenfor.
Af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com.
Fotos: Kristina Havbo Kongsgaard
