Det danske magasin i Spanien
Kirke, Klubber & Foreninger

Kirke, Klubber & Foreninger

Club Danés – november

Kalender:
November:
10. Mortens Aften
16. Fernisering
18. Filmaften
December:
1. Juletræsfest

Formanden har ordet
Fremover har vi ikke én, men to skydeklubber.
Vi har haft et møde med bestyrelsen i Skydeklubben af 8. feb. 1995, der i flere år har haft til huse på Hotel Tamisa.
De vil fremover benytte vore faciliteter.
Jeg synes, at det er dejligt, at de to skydeklubber nu er kommet under samme tag. Skydeklub Danés skyder lørdag fra kl. 11 til kl. 13, og Skydeklubben af 8. feb. 1995 skyder fra kl. 13 til kl. 15.
Jeg vil på Club Danés og Skydeklub Danés vegne byde jer alle velkommen.
Vidste du, at Club Danés har et stort bibliotek med mere end 1.000 danske bøger, og mange af disse er af nyere dato.
For nogle år siden udvidede biblioteket med en DVD samling.
Lige så længe jeg kan huske tilbage har vi haft to bibliotekarer, Agnes Smidt og Dorthe Sass, som trofast har siddet to gange om ugen og holdt styr på ind- og udlån af bøger og DVD’er.
De har begge her i efteråret besluttet at trække sig tilbage.
Jeg vil på bestyrelsen og klubbens vegne sige stort tak for mange års tro tjeneste.
Det er lykkedes os at få to af vores forholdsvis nye medlemmer, Dorte Hansen og Gunna Nielsen, til at overtage jobbet.
 
Biblioteket har åbent mandag fra kl. 11 til 13, og torsdag fra kl. 12 til 14.
Man skal være medlem af Club Danés, hvor årskontingentet er 75 €, og har man lyst til at låne bøger, koster det 10 € mere om året.
Man kan låne alle de bøger, man vil.
Vi får hele tiden mange nye bøger ind.
Vi har i de par måneder, der endnu er tilbage af året, et par arrangementer tilbage, men det kan I læse meget mere om længere nede på siden om Club Danés.
1.december, som er første dag i advent, har vi vores store juletræsfest for børn og barnlige sjæle. I løbet af eftermiddagen sker der følgende:
Vores søde julepiger juler med børnene, hvor der blandt andet vil være mulighed for at lave flotte juledekorationer.
Julemanden kommer på besøg.
Der danses omkring juletræet.
Der er godteposer til alle børnene.
Vores søde Luciapiger og -drenge kommer forbi.
Sidst og ikke mindst har vi vores store julelotteri.
Pris for børn 6 € inkl. sodavand og godtepose. Pris for voksne 10 € for medlemmer og 12 € for ikke medlemmer inkl. gløgg og æbleskiver.
Bent Silvester hygger om os med hyggelige julemelodier.
Billetter kan købes på Club Danés kontor mandag til fredag fra kl. 10.00 til kl. 14.00, bestilles på tlf. 952 472 880, eller købes ved indgangen.
Hilsen
Bent Flindt
Formand
 
Fernisering
Lørdag, d. 16. november afholdes fernisering fra kl. 12.30 med Erik Leo.
Erik Leo har haft fast bopæl i Spanien siden 2005 og har tidligere udstillet i Club Danés.
Han gik på Højsteens Malerskole midt i 50’erne og begyndte at male igen, da han blev pensionist. Erik Leo har siden udstillet både i Spanien og i Danmark.
Udover et møde med Erik Leo byder vi naturligvis på det traditionelle glas Cava og lidt snacks.
 
Filmaften
Mandag d. 18. november kl. 19.45 viser vi filmen ”Happy Ending”, som er instrueret af Hella Joof i hendes sædvanlige bramfri stil.
Birthe Neumann og Kurt Ravn spiller hovedrollerne i en film om et ægtepar, der efter 49 års ægteskab skal finde ud af hvorledes deres pensionist tilværelse skal udvikle sig.
Som vanligt tilbyder Thomas en ’filmmenu’ før filmen. Tilmelding senest lørdag d. 16. november nødvendig.
 
Bridgeklubben
Kom og spil med i vores ugentlige mandags og onsdags turneringer, mødetid senest 14.45. Gæster er velkomne. Til- og framelding skal ske senest dagen før hos Jan Werum på 951260416 eller på mail: jw@werum.dk. Gebyr for medlemmer er 4.00 € og for gæster 5.00 €. Tilmelding til Før-Juleturneringen, lørdag d. 23. november kl. 15.00, sker via opslag i klubben eller til Jan Werum.
Vores aktiviteter kan følges på hjemmesiden: http://www.clubdanes.dk/bridgeklubben/
Skydeklubben Club Danés
Planlagte skydninger året ud:
2. november: Øvelsesskydning
9. november: Mortens and-skydning 100 p.
16. november: Øvelsesskydning
23. november: Pokalskydning-registreres
30. november: Øvelsesskydning
7. december: Julehygge-Skydning

Kirkenyt fra Margrethekirken november 2019

MARGRETHEKIRKEN
Avda. De Dinamarca 2 & Calle Ciprés 22, Las Lagunas, Mijas Costa
Tlf. 952 587 481
Website: www.margrethekirken.com

Kontoret er åbent: tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-12 samt onsdag kl. 15-17, hvor der også er café i kirken

 
Den danske præst:
Iben Merete Gabriel Snell
Edif. Andromeda II c/Maestra Aspiazu 10 – 2A
29640 Fuengirola
Tlf. 952 460 495/mobil: 661 001 998
Email: margrethekirken@margrethekirken.com
 
Årskontingentet
på 80 € kan indbetales i kirken eller på vores konto i Cajamar: (IBAN ES87) 3058 0860 7927 2000 6999
(Swift: CCRIES2A)
 
Gudstjenester
Lørdag 2/11 kl. 13.00: Fælles friluftsgudstjeneste med kirken Øst for Malaga på El Cherval.
Søndag 3/11 kl. 11.00: Alle Helgens Dag. Iben Snell
Søndag 10/11 kl. 11.00: 21. søndag efter trinitatis. Iben Snell
Søndag 17/11 kl. 11.00: 22. søndag efter trinitatis. Iben Snell
Søndag 24/11 kl. 11.00: Fællesgudstjeneste med menigheden i Malaga Øst. Iben Snell. Kirkefrokost.
 
Arrangementer
 
Yoga for begyndere og seniorer i salonen hver mandag kl. 11.00
 
Hold krop og sjæl i form. Der lægges vægt på forbedret vejrtrækning, afslappende naturmeditation og lette og enkle øvelser, så alle kan være med og få en smidigere krop, uanset alder og eventuelle skavanker.
 
Dans dig glad i salonen hver tirsdag kl. 13 I salonen
Få en dansetime med linedance! Kom i det tøj, du danser allerbedst i og kom uanset om du er en garvet dansemus eller helt ny i felten.
Heldagstur til Bobastro, Ardales og Carratraca manddag den 11. november kl. 9
Glæd dig til en dynamisk dag med overraskende historisk indblik, ølsmagning og frokost i stuen på Casa Pepa! Vi kører op i bjergene bag Málaga og besøger ruinerne af fæstningen Bobastro, der i 900-tallet dannede rammerne om årtiers strid og magtkampe mellem muslimer og de såkaldte Mozarabes. Her holdt en af 900-tallets største rebeller til: Omar Ibn Hafsun. Herfra fortsætter vi til Ardales og lægger vejen forbi det lokale ølbryggeri. En gruppe unge iværksættere har sat sig for at brygge den bedste øl. Ved siden af bryggeriet er der et lokalt osteudsalg og en olivenfabrik – så vi kan få både øl, ost og olivenolie med hjem. Turen slutter i den lille landsby, Carratraca, hvor vi spiser en dejlig hjemmelavet frokost hjemme hos Pepa i hendes hus, der er indrettet til restaurant og pensionat. Hjemkomst til ramme Fuengirola ved 16 tiden Busudflugt inkl. frokost koster 45 € for medlemmer af Margrethekirken og 50 € for gæster.
Foredrag om ”Menneskets oprindelse” ved overlæge Peter K.A. Jensen kl. 19.00
Hvad er menneskets historie? Hvor kommer vi fra som individer, nation og art? Hvordan er vi blevet til det,
vi er – og hvor er vi på vej hen? Utallige forskere inden for et væld af videnskaber arbejder ihærdigt på at blotlægge vores udvikling, fra menneskeaber til det moderne menneske – både biologisk og kulturelt.
En af dem er aftenens foredragsholder, Peter K. A. Jensen, som er speciallæge i klinisk genetik på Århus Universitetshospital. Velkommen til en spændende og tankevækkende aften! Entré: 15 € inkluderer en hjemmebagt bolle med pålæg/ost samt en drink. Billetter kan købes i Margrethekirken og bestilles på margrethekirken@margrethekirken.com eller tlf. 952 587 481.
 
”Eventyr er virkelighed og virkeligheden eventyrlig” – en aften om Johannes Møllehave ved pastor Christen Væver torsdag den 21. november kl. 19.00 + billede
Johannes Møllehave har beriget danskerne med mange brillante tekster, både fra prædikestolen, på TV og i biblioteker og foredragssale. Ingen har som han formået at kombinere alvor og dybde med muntre citater og gode historier. Christen Væver fortæller om Johannes Møllehaves sans for humor og alvor. Vi skal naturligvis også synge fra Højskolesangbogen. Entré: 15 £ inkluderer en hjemmebagt bolle med pålæg/ost samt en drink. Billetter kan købes i kirken og bestilles på tlf. 952 587 481 margrethekirken@margrethekirken.com
 
Litteraturkreds i præsteboligen onsdag den 27. november kl. 10.00
På programmet står Tom Buk-Swientys bog: ”Det ensomme hjerte”. Læs mere i kirkebladet. Nye læsere er velkomne.
 
”Syng Julen Ind” fredag den 29. november kl. 17.30 + 
Gå advent glad i møde med masser af julesang og julehygge! Vi satser på, at Luciapigerne kommer og synger julen ind sammen med os. Der vil også være salg af julegløgg og æbleskiver, flæskesteg, ris a la mande og juledekorationer samt juleklip, julelege, juletombola og julelotteri.
 
EFTERLYSNING: VI SØGER LUCIAPIGER OG DRENGE TIL ÅRETS LUCIAOPTOG + Billede Julen nærmer sig, og vi søger piger og drenge til årets Luciaoptog. Har du lyst til at bære lys ind i kirken med sang og julestemning til vores ”Syng Julen Ind” arrangement fredag den 29. november? Så vil vi meget gerne høre fra dig! kontakt venligst Iben tlf. 661 001 998 eller margrethekirken@margrethekirken.com Vi øver i kirken lørdag formiddag kl. 11.00 den 9. + 16. + 23. november.
 
TILMELDING TIL JULEMIDDAG TIRSDAG DEN 24. DECEMBER KL. 19.00 Traditionen tro holder vi juleaften med dansk julemiddag og juletræ. Der er plads til 40 spisende gæster og prisen er 50 € for medlemmer af kirken og 60 € for ikke-medlemmer. Sidste tilmeldingsfrist er 5. december. Skriv til margrethekirken@margrethekirken.com


 
Den danske kirke øst for Málaga
Præst Annalise Bager. Los Girasoles II, 48B, Las Palomas, La Herradura,
Tlf. +45 40 73 29 86/+34 609 825 899, e-mail: anba@km.dk eller annalisebager@gmail.com
Menighedsrådsformand Karen Margrethe Engelbreckt.
Tlf. +45 23 74 80 13/+34 633 422 687, e-mail: kmengelbreckt@gmail.com
Kirkens hjemmeside: www.dsuk-spanien.dk under fanebladet: kirken øst for Málaga.
Vinterkirkesæson: 1. november – 31. marts
 
Af Jacques Borggild
 
Vi glæder os til at byde jer velkommen til den 40 tyvende sæson i Kirken Øst for Málaga. Menighedsrådet har holdt sit første møde for at planlægge kirkens aktiviteter i november 2019, som jo starter med den traditionsrige Høstgudstjeneste på den gamle tærskeplads EL Cherval i bjergene over La Herradura. Gerd Scheinemann kommer og spiller for os på sin harmonika….og han slutter som sædvanlig med at spille den berømte spanske melodi ”Granada”.
Fredag den 8.november kl. 19.00 inviterer vi til musikaften på Hotel Al Andalus med orkestret Jazzmuld, som præsenterer sig på flg. måde: ”Melodierne hænger som lærken under himlen og minder os om morgendug i græsset, lyse nætter, skoven der falmer og frost i ansigtet”. Der er fælles middag på hotellet og der arrangeres bustransport.
Udover gudstjenester i Lux Mundi i Torre del Mar, i Fiskerkapellet i Almuñecar, i Margrethekirken i Mijas med spisning og adventsgudstjeneste i Maro kirke, arrangerer vi to højskoleaftener den 18. og 19. november med fællessang og spisning samt foredrag om de spændende hulekirker i Kappadokien og om Maya-indianerne i Guatemala.
Endelig er der Jule-Bazar i Lux Mundi, hvor der bliver mulighed for at julehygge og købe spændende juleting.
 
Kalender for November
Lørdag den 2. Kl. 13 Høstgudstjeneste på tærskepladsen El Cherval
over La Herradura. Medbring madkurv, tæppe
eller stole, evt. solhat/vindjakke.
Fredag den 8. kl. 19 Koncert med ”Jazzmuld” på Hotel Al Andalus
Lørdag den 9. kl. 13 Gudstjeneste i Lux Mundi, Torre del Mar
Lørdag den 16. kl. 13 Gudstjeneste i Fiskerkapellet i Almuñecar
Mandag den 18. kl. 17 Højskoleaften i Foreningen i Almuñecar
Tirsdag den 19. kl. 17 Højskoleaften i Klubben i Torre del Mar
Søndag den 24. kl. 11 Gudstjeneste i Margrethekirken i Mijas med
spisning. Transport i egne biler
Fredag den 29. kl. 11-14 Jule-Bazar i Lux Mundi, Torre del Mar
Lørdag den 30. kl. 13 Adventsgudstjeneste i Maro kirke


Asociacion ParaTodos

Formand : Ejgil Rasmussen
Mobil: 670659931
Kasserer: Lena Schou
Tlf: 952668174
www.paratodos.dk
 
Søndagsmøder
Paratodos har faste ugentlige møder hver søndag på rest. NOT A LOT som ligger første tredjedel af strandpromenaden fra Borgen i Fuengirola
Adressen er Paseo Maritimo del Rey 12. Medlemmer af bestyrelsen kan træffes i dette tidsrum.
 
Arrangementoversigt
 
Tur den 4/10- 6/10 kl. 12.00. Turen er med 2 overnatninger. Prisen for dobbeltværelse (2 personer) 302€ enkeltværelse 214€ incl. morgenmad og aftensmad + kørsel.
Turen går fra Fuengirola (feriapladsen) Lindas Corner kl. 10.00.
Der holdes 1 pitstop undervejs, hvor der er mulighed for at købe noget spiseligt (for egen regning).
Vi ankommer til hotellet over middag, hvor man kan tage sig et kurbad og få eftermiddagen til at gå, derefter aftensmad.
Den 6/10 køres ned til kysten og vi holder pitstop undervejs på en restaurant, hvor man kan købe sig noget spiseligt (for egen regning)
Der efter køres til Fuengirola. Turen foregår i egne biler.
 
Arrangementer
 
15/9- Søndagsmøde kl. 14-15 sæsonstart på NOT A LOT
28/9- Månedsfest på rest. Lucia
4/10 -Wellnesstur – varme bade
26/10- Månedsfest m. music
23/11 Månedsfest hos Holger Danske kl.1330
5/12 Julefrokost Casa Danesa kl.1400
 
Hilsen Erik Ramskov
Næstformand ParaTodos
 

Kære medlemmer samt danskere i Almuñécar

Medlemmerne er nu ved at komme tilbage til klubben efter deres sommer i Danmark, og der er nu startet hold op i petanque og billard, men september måned er altid en måned, hvor hele medlemslivet gror hastigt frem til, at vi d. 4. oktober igen har vores køkkenpar tilbage, så vi kan mødes i klubben hver fredag kl. 12.00 og nyde nogle gode stykker smørrebrød eller lidt lunt.
Oktober måneds program er nu tilrettelagt og kan læses i sit omfang. Herudover startes der også med ugens program af faste aktiviteter.
Mandag
Billard kl. 12.00-14.00
Petanque kl. 11.00-15.00
Hobbyhold kl. 10.30-12.30
 
Tirsdag
Bridge-turnering kl. 16.00-21.00
Billard kl. 12.00-14.00
 
Onsdag
Billard kl. 10.00-12.00
Vandretur kl. 11.00-16.00
 
Torsdag
Billard kl. 12.00-14.00
 
Fredag
Fredagstræf kl. 12.00-15.00
 
Søndag
Billard kl. 10.00-12.00
Billard kl. 12.00-14.00
Vores aktiviteter er også foredrag og bingo samt opstart i talespansk i små moduler, så vi kan klare os bedre, uden for meget grammatik.
Alle aktiviteter opslås på vores hjemmeside (www.almu.dk) samt i klubben.
Slægtsforståelse er en ny aktivitet, som Sven Poulsen vil fortælle om og lære os hvordan vi kan finde frem til vores aner, uden at falde i for mange afkroge og ikke komme videre.
Så mød frem til de nye aktiviteter, da møderækkerne er afhængige af mødedeltagere.
Nye interesserede danskere i Almuñécar, skal være velkomne i vores klub.
Fredag kl. 12.00-15.00 vi vil tage godt imod jer og vise og fortælle om vores forening, samt hvad den kan tilbyde og give af sammenhold, når vi er i vores skønne by ALMUÑÉCAR.
Oktoberfesten d. 22. oktober. Foreningen sælger billetter til dette event, som afholdes af vores sponsor ’COSTA EVENT’ og der arrangeres fælles bus til festen fra Almuñécar.
Nøgler til de nye låse ind til klubben ligger klar i foreningen.
Gæster bedes, hvis der ikke er åbent ved porten på Avenida de Europa 30, gå hen til bygningens anden indgang v/tennisbanen.
Mogens Suanning

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.