Det danske magasin i Spanien
Frigiliana afholder sin tredje ’Ruta del Arte’

Frigiliana afholder sin tredje ’Ruta del Arte’

Frigiliana er en af de smukkeste landsbyer i Spanien og igen i år afholdes der ’Ruta del Arte’ i byens unikke miljø. 50 kunstnere fra 12 forskellige nationaliteter viser deres værker på 34 forskellige steder, som kan opdages under en vandring gennem byens hvide og maleriske gader.
 
Kunstruten er organiseret af Maribel Martín og Brendon Taylor (Studio-galleri AMARTE) i samarbejde med Frigilianas byråd. ”Det er tredje år vi afholder kunstruten og succesen er vokset år for år – denne succes bygger vi på for at etablere en fantastisk årlig kulturel begivenhed,” fortæller Maribel Martín.
 
Som noget helt særligt ved denne udgave er den posthume hyldest til Soledad Platero Sánchez (1995-2019) på placering nr. 14. Sammen med Soledads egne tegninger vises følgende initiativ, ’en påskelilje til Soledad’ – et velgørende formål for at skaffe penge til forskning mod kræft generelt og bindevævskræft i særdeleshed.
 
Du kan også tage del i rutens ’photocall’, hvor du kan blive en del af Frigilianas tredje kunstrute, som tilskuer og som skaber. Du kan lave dit eget kunstværk i dette ’photocall’, som du finder ved siden af informationskiosken, og dele det på sociale medier ved at skrive @rutadelartefrigiliana eller bruge følgende hashtags: #rutadelartefrigiliana #fotocolrutadelartefrigiliana #photocallrutadelartefrigiliana -så alle kan se de værker, der er oprettet under Frigilianas tredje kunstrute, 2019.
 
Arrangementet finder sted fra d. 4. til d. 6. oktober 2019, fra 11.00 til 14.00 og fra 16.00 til 20.00. Brochurer med kort over ruten og placeringerne er tilgængelige allerede nu på turistkontorer og forretningslokaler i området.
 
For mere information:
@rutadelartefrigiliana
rutadelartefrigiliana@gmail.com
Studio-galleri AmArte Frigiliana

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.