Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Jeg bliver 76 år, og har det personligt rigtig godt med min alder. Livet har stadig mange spændende udviklingsmuligheder, som jeg kan lide at fordybe mig i.
Takket være computer, internet med online kurser m.m. er det muligt at rejse til alle de emner, der optager og interesserer mig mest uden at skulle pakke kufferten.
Arbejdet i virksomheden giver mig daglig en stor glæde, og eftersom jeg ikke tror, at pensions alderen er en guddommeligt bestemmelse, er beslutningen taget om, at min hverdag fortsat vil være i forretningen, så længe jeg selv føler, at jeg er med til at gøre en forskel og betragter livet som meningsfuldt.
Mit arbejde giver mig helt klart mere energi og større årvågenhed sammen med det, der for mig er så vigtigt nemlig forbedring af mine kundskaber og viden.
Der er desværre et emne, jeg er rigtig meget ked af mht. min alder. Jeg føler, at når dåbsattesten viser et vist antal år, bliver vi puttet i en kasse med etiketten ”gammel.” Nu må du forberede dig på nedtrapning af livet og karrierestop. I det hele taget fodres vi enten direkte eller indirekte med frygten for alderdommen. Mange ældre står overfor mig og siger ”ja, Anni, der kommer jo noget til os alle sammen” mens de klamrer sig til en rollator, de måske godt kunne træne sig ud af. Jeg synes en rollator, kørestol eller stok er fantastiske hjælpemidler, men det må efter min mening aldrig blive en sovepude. Vær opmærksom på du holder dig i gang og bevæger dig. Jeg vil gerne holdes ude for ovenstående sammenligning og siger venligt med et smil men bestemt ”Hold mig udenfor dine meninger.” Efter min erfaring har negative ord stor magt , meget mere end vi ved.
Det er som en podning fra omverden, at når du bliver ældre, opstår der svagheder, og det kan du ikke gøre noget ved. Men livet bliver altså sjovere, måske også lidt mere udfordrende, hvis du kaster dig ud i kampen mod alderdommen. Som et stort forbillede har jeg lige nu en meget ældre kunde, ingen gav mange chancer, nu har han har sat både rollator og stok hen i hjørnet, træner hver dag til at øge antallet af skridt og går glad og velfornøjet uden hjælpemidler. Han er et fantastisk eksempel på, hvordan du via træning, stædighed og positivt sind kan bevarer din vitalitet og selvværd gennem hele livet. Han laver selv sin mad og prøver nye opskrifter, følger via computeren med i hvad der sker i omverdenen, og holder således sin hjerne knivskarp.
Uanset vores alder er der mange ting, vi kan gøre, som både forynger vores krop og forøger vores livskvalitet. Jeg vil så gerne være med til at ændre vores opfattelse af, hvad alder er og øge intensionen om at have et dejligt liv uanset alder.

Kosten

Vi ved alle, at kroppen næres med sund mad, så noget af det vigtigste, vi kan gøre, er at drage kærlig omsorg for os selv ved at spise sund mad.
Når du tilrettelægger din madplan, skal den være nem af følge, ellers bliver den ikke fulgt ret lang tid.
Det har ligesom været et modetrend at holde sig fra glutenfri mad, og videnskaben har påvist, at der er sundhedsmæssige fordele ved at holde sig til en glutenfri kost i alle aldre.
At spise mindre gluten forbedrer tarmenes sundhed. Holder du dig fra den gluten, der er i brød og pasta ændrer tarmbakterierne sig, således at du føler dig mindre oppustet med mindre luft i maven. Faktisk viste en undersøgelse også, at ved at slutte med at spise gluten fulgte ofte også et lille vægttab.
Salt er også ofte et diskuteret emne blandt ældre. Vi bliver tudet ørerne fulde af, hvor vigtigt, det er for vores blodtryk at undgå salt. Det er også rigtigt, at mange mennesker pøser alt for meget salt over maden. Salt indeholder sodium som, i større stil, kan true hjerte og blodtryk. Men det kan også være farligt, ikke at få salt nok. Igen med moderation, så er salt både god til smagen og helbredet. Spis højest 2 – 3 gram dagligt. Måske lidt mindre hvis vi hører til den ældre aldersgruppe.
Vores farligste saltfælde er færdig mad og fastfood, f.eks. soyasovs, pølser, snacks bacon supper m.m. Meget færdig mad bliver saltet alt for meget, for at give det smag.
Flere forskere mener, der stadig mangler undersøgelser, der fortæller, hvor meget salt der er godt for os.
Får du alt for lidt salt, kan det også medføre træthed. Et lille drys salt i et glas vand kan gøre godt.
Det er bedst at indtage en god kvalitet salt f.eks. Himalaya salt, Seltin salt eller urtesalt der indeholder en mase gode mineraler.
Hvis du spiser godt med friske grønsager, frugt og fuldkornsprodukter og sparer lidt på animalsk fedt har du en levevis, der gør dig godt. Foretræk fisk og magert fjerkræ.
Spis godt med nødder, der holder kolesterolniveauet i ave og frø samt gerne protein fra vegetabilske kilder.
Til selve madlavning er det bedst med en god olivenolie og en lille klat smør, når det skal være ekstra godt.
Hold dig fra hvidt sukker også det skjulte i maden.
Husk at du bliver det, du fordøjer.

Kosttilskud

Der kæmpes en stadig kamp mellem eksperterne, hvorvidt kosttilskud er skadeligt eller sundt. Med mine ca. 50 års erfaring har jeg, uden at kalde mig selv for ekspert, oplevet så mange solstrålehistorier når folk har brugt kosttilskud på en klog måde. Mange aldersrelaterede sygdomme og andre lidelser kan på dramatisk vis vende en persons almentilstand, således at den personlige vitalitet kan genvindes eller bedres ganske betydeligt.
• Strath (tidligere Biostrath) nævnes her ved navn fordi der ikke, så vidt mig bekendt, findes andre lignende produkter. Produktet er flydende, altså er det også godt for mennesker med synkebesvær. Indeholder 61 forskellige vitalstoffer i letoptagelig form.
• Q10 er et co-enzym kroppen, selv kan danne, men dannelsen aftager med årene. Q10 kendes også som det Co-enzym, der forsyner alle vores energiceller, mitokondrierne med energi.
Desværre begynder antallet af vores mitokondrier at aftage fra ca. 67 års alderen. I the journals of gerontology beskrives at omkring ca. 80% af mitokondrierne mistes omkring ovenstående alder i forhold til, da du var omkring 25 år.
I 2006 blev der opdaget en ny, men desværre også dyrere form for Q10 kaldet Ubiqinol, der siges at være op til 8 gange lettere at optage. Journal of the American Geriatric Society beskriver at efter 45 år er kroppens evne til at omdanne Ubiquinon til ubiquinol formindsket.
Store diskussioner blandt eksperter har bølget frem og tilbage om, hvorvidt Ubiquinol virkelig var bedre end den kendte Q10 Ubiquinon.
Det kan jeg ikke udtale mig om, men helt klart har jeg selv mærket en forbedring ved at tage Ubiquinol.
Desværre forbedrer Q10 kun Mitokondriernes funktion, men produktet kan ikke hjælpe til, at der laves flere mitokondrier i cellerne.
• Pyrroloquinoline quinone eller PQQ er et stærkt, forholdsvis nyt kosttilskud, der har vist sig at være en perfekt partner til begge former for Q10 (Ubiquinon/Ubiquinol). PQQ viser sig, at medvirke til at øge antallet af Mitokondrier. PQQ findes i naturlig form i fermenterede soyabønner, te, grøn peber, persille, kiwi, modermælk.
Jeg er selv netop begyndt at tage PQQ 20 mg dagligt og føler allerede nu, at det hjælper mig rigtig meget.
For andre kunder meldes også om forbedringer på mange områder, såsom at de føler sig yngre og stærkere, at blodtrykket er faldet i mange tilfælde.
Det virker som om sammensætningen af Q10, og PQQ virker som en stærk anti-aging, som både forstærker dit hjerte, din hjernefunktion, fysiske styrke samt vitaliserer hele kroppen. PQQs virkning er bl.a. blevet beskrevet af University of California Davis.
• Omega 3 olier er godt for hele kroppen, hjerne og kredsløb. Bryder du dig ikke om fede fisk, fås omega 3 også i kapselform fra alger og hørfrø olie. Chiafrø er også blandt de kostemner, der indeholder store doser omega 3. Kronisk mangel på omega 3 øger risikoen for hjertesygdom.
• Berberin har igennem mange år været anvendt i traditionel Kinesisk og Ayurvedisk medicin og er kendt for sine anti-inflammatoriske egenskaber. Den er ofte anvendt ved diabetes type 2, maveonde og til at styrke immunsystemet og leveren. Der refereres også til at Berberin kan styrke mitokondrierne.

Tips

• Motion, motion, motion…det er vigtigt hele livet igennem. Ikke nok med at det giver dig øget energi og mental overskud til hele dagen. Undersøgelser har også vist, at træning styrker hjerte og kredsløb og er med til at øge antallet af mitokondrierne i muskelcellerne.
• Husk din latter. Leg og nyd livet, og husk til stadig evnen til at blive begejstret. En god latter er med til at holde dig ung. Deepek Chopra skriver så smukt i en af sine bøger. ”Latter er kærlighedens strøm, der løber gennem kroppen.”
• Du er med til at holde dit sind ungt ved hele tiden at være bevidst om at udvikle dig.
• En af de meget vigtige ting er at huske den daglige taknemmelighed og ikke at tage ting for givet.
Af Anni Dahms

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa