Det danske magasin i Spanien
Langt størstedelen af os oplever at have smerter i hovedet, og en stor del af os lever med mere eller mindre konstante hovedpinegener. I dag opdeler man hovedpine i fem kategorier. Den vigtigste kategori er ’anden sygdom, der medfører smerter i hovedet – af de alvorligste sygdomme kan nævnes tumor i hjernen, hjerneblødning og blodprop i hjernen.
 
Den klart mest udbredte hovedpine er spændingshovedpinen, der i løbet af livet rammer 70 % af befolkningen. Den føles trykkende, pressende og sidder typisk i hele hovedet eller hen over panden og bag øjnene. Smerterne er moderate og ledsages sjældent af kvalme, ligesom lys og lyd sjældent generer. Årsagerne til spændingshovedpine er ømme og evt. overanstrengte muskler, oftest er årsagen dårlig holdning og/eller uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Denne form for hovedpine kan effektivt afhjælpes ved bl.a. massage, zoneterapi, akupunktur og fysioterapeutisk behandling. Husk i øvrigt at drikke vand, da dehydrering forværrer muskelspændingerne og dermed hovedpinen.
Migræne er en kraftig variant af hovedpine og det tyder på, at lidelsen kan skyldes en sygdom i hjernebarken. Migræne er i modsætning til spændingshovedpine kendetegnet ved en kraftig og dunkende karakter og som oftest kun i den ene side af hovedet. Hovedpinen kan være ledsaget af kvalme, opkastninger og overfølsomhed overfor lyd og lys og smerterne forværres ved fysisk aktivitet. Anfaldene kan vare fra timer til dage og startes som regel af en spændingshovedpine, stress, søvnmangel, overdreven medicinering, alkohol, særlige fødevarer eller lugte. I dag findes der medicin, der kan hjælpe på migræneanfald. Terapeutisk behandling tyder ikke på at have effekt på selve migræneanfaldet, men da migrænen som regel udløses af en spændingshovedpine, og spændingshovedpinen effektivt kan behandles, kan man altså i mange tilfælde undgå det ubehagelige migræneanfald.
En anden ikke så udbredt form for hovedpine er Hortons klyngehovedpine, der er karakteriseret ved hovedpine om aftenen og/eller natten i uger til måneder ad gangen, hvorefter symptomerne forsvinder i en tilsvarende periode, deraf navnet ”klynge”-hovedpine, da smerterne kommer i klynger. Smerterne sidder ofte bag det ene øje (som regel det samme hver gang). Øjet bliver rødt og øjenlåget hænger. Somme tider sidder smerterne i kæben, hvilket får patienten til at gå til tandlægen og mange patienter med klyngehovedpine har uden grund fået trukket tænder ud. Smerterne er så kraftige, at patienterne vandrer hvileløst rundt. Den præcise årsag til klyngehovedpine er ukendt.
Den sidste kategori af hovedpineformer er den kroniske hovedpine, der karakteriseres ved hovedpine i mere end 15 dage om måneden i en periode, der er længere end 3 måneder i træk. Ca. 3 – 5 % af verdens befolkning lider af kronisk hovedpine, men disse patienter udgør 70 – 80 % af patienterne i hovedpineklinikkerne. Denne kategori er den sværeste for os terapeuter at behandle, da der ofte er involveret et medicin- eller stofmisbrug, depression, angst, søvnproblemer eller andre psykiske problemstillinger. Denne patientgruppe er derfor bedst hjulpet ved både at arbejde med de fysiske symptomer hos fysioterapeut og læge samt med de psykiske problemstillinger hos psykolog, NLP-terapeut eller psykoterapeut. Det er dog vigtigt at præcisere, at man ikke nødvendigvis er psykisk syg, fordi man lider af den kroniske hovedpineform, men i behandlingen ses det ofte, at patienterne selv ser det som et stort plus både at arbejde med den psykiske og fysiske del af problemstillingen. En effektiv behandlingsform for denne gruppe af patienter er NSA kiropraktik eller osteopati, som balancerer hele dit nervesystem i forhold til stress og øget spænding i nervesystemet.
 
Lider du af hovedpine, så start med at drikke en masse vand og find derefter ud af, hvilken form for hovedpine du lider af, så du kan blive hjulpet mest effektivt.
Af fysioterapeut Rikke Markussen, Centro Sanum, Tlf.: 952 476 943

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.