Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
 
Akne er en inflammatorisk tilstand i huden, som især viser sig som det, vi normalt kalder bumser. Bumser er små hævede hudpartier i f.eks. ansigtet eller på brystpartiet, på skuldrene eller på ryggen.
Egentlig skal årsagen til akne findes længere nede i huden, i talgkirtlerne. Talgkirtlerne producerer talg, hudens eget fedt, som smører og beskytter huden. Talgkirtlerne munder ud i porer, som tit er synlige på f.eks. næsen eller hagen. Der findes flest talgkirtler i ansigtet samt i hårbunden, på skuldre, på ryggen og på brystpartiet. Det er samtidig i de områder, at akne oftest forekommer.
En for høj talgproduktion kombineret med tilstoppede porer og baktierievækst kan udvikle akne. Hvis porerne bliver fyldt op med for meget talg og døde hudceller, opstår der et gunstigt miljø for bakterien propionium acnes, som herefter udvikler sig. Kroppen reagerer ved at udvikle en inflammation, en bums. De såkaldte poremasker, der kan ses som små sorte prikker og hvide knopper, opstår, fordi porerne er tilstoppede af overskydende talg og døde hudceller. De sorte prikker er ikke snavs, som mange tror, men derimod hudens pigment og døde hudceller. Poremasker, knopper og bumser benævnes ofte som urenheder, selv om det ikke har noget med snavs at gøre. Når man taler om urenheder, skyldes det, at huden får et udseende, som ikke er klart/rent.
 
Vigtigt at huske
• Vælg en mild, sæbefri rengøring, som ikke virker udtørrende eller irriterende. Udføres morgen og aften. Mange tror, at akne skyldes snavs og vasker derfor huden for tit eller bruger skarpe produkter. Overdreven rengøring kan dog irritere huden og give en negativ effekt.
• Vælg hudplejeprodukter med grundigt testede ingredienser og med grundlag i videnskabelige data. AHA/PHA, salicylsyre og A-vitamin er eksempler på velkendte ingredienser, som har en god effekt på akne. Fortsæt med dit hudplejeprogram, også efter at huden har fået det bedre. I modsat fald kan problemerne vende tilbage. Et hudplejeprodukt kan ikke kurere akne, men nedsætter symptomerne.
• Hold fast i den samme hudplejeserie – og vær tålmodig. Der går et stykke tid, inden du ser et resultat – men det er ventetiden værd. Hvis du ikke er grundig med hudplejen, kan det betyde, at det ønskede resultat er længere tid undervejs eller helt udebliver. Det kan oven i købet give en uønsket effekt, hvis du blander flere produkter.
• Undgå at trykke bumser og poremasker ud. Det kan føre til øget inflammation og ardannelse. Poremaskerne fjernes effektivt og hygiejnisk i en hudplejeklinik.
Af Angela Cervin – Kosmetolog og forhandler af Exuviance produkter

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa