Telomere

Min datter ringede en søndag og spurgte begejstret og lidt belærende, om jeg nogen sinde havde hørt om telomere.

Lidt stolt fortalte jeg, at jeg for cirka 35 år siden havde været til et symposium med internationale videnskabsfolk, hvor telomere havde været en del af forelæsningerne. Jeg fortalte hende, at jeg havde lagt det lidt på hylden, dels fordi ingen i min omgangskreds havde kendskab til emnet og dels fordi, jeg dengang syntes, det virkede lidt skræmmende, fordi man på daværende tidspunkt talte om, at have fundet nøglen til det evige liv.
Min datter berettede, at telomere synes at være et emne, der lige nu er kommet på mode og drøftes på alle mulige konferencer og kurser dels dets virkemåde og dels, hvad vi som enkelte mennesker selv kan gøre for at styrke vores telomere, så alderen skrues tilbage og vi får fornyet energi, også seksuel.

I vores krop har vi en tæller, kaldet telomere, der findes i vores dna, der afgør, hvor mange gange en celle kan dele sig, før den ældes for til sidst at dø.

Telomere er nogle små dna-sekvenser, der beskytter kromosom-enderne, hver gang vores celler deler sig. Telomererne fungerer som en stødpude, der beskytter kromosomets genetiske information ved celledelingen.

Eftersom jeg gør mit bedste for at holde trit med den nyeste udvikling indenfor sund livsstil, gik jeg i gang med lidt mere research omkring telomere og telomerase. Telomerase er det enzym, vi danner for at opbygge, forynge og forlænge de telomerer, vi har.

 

Grænsen for et langt liv går tilsyneladende, efter flere videnskabsfolks beretninger, omkring de 120 år, som om der er en eller anden mystisk grænse for, hvor gamle mennesker kan blive.
Der er flere bibelske beretninger på mange ældre mennesker, men generelt er det i flere samfund 120 år, lidt mere eller mindre, der er den ”normale alder.” I flere samfund er det muligt i den høje levealder at bevare et sundt og arbejdsomt liv.
Telomererne bliver kortere for hver eneste celledeling, og forskere mener, at det er afkortningen af telomererne, der fører til vores alderdom og til sidst døden.
Når vi fødes, er længden af den enkelte telomere rimelig lang for så at afkortes gennem livet.

F.eks. er den i gennemsnit reduceret til 29 % i 35 års alderen, og derudfra er længden yderligere halveret som 65-årig. Kortere telomerer sættes i forbindelse med kroniske og degenerative sygdomme samt Alzheimer.

Telomererne kan forbedres ved at gøre enzymet telomerase stærkere hos os. De faktorer, vi kan hjælpe telomerase med, ser ud til at være en blanding af god kost, ingen stoffer og alkohol, tilstrækkelig søvn og mindre stress. Stress ser ud til at være en kæmpefaktor. Et eksempel kan nævnes fra USA. Ved Georg Mason universitet var en undersøgelse, der viste, at kvinder med børn havde kortere telomerer end kvinder uden børn.
Vi ved, at telomererne ernæres af enzymet telomerase. Så ved at have nok af telomerase kan vi hjælpe til at reparere og forynge telomererne.

Kosten skal hjælpe dig til at holde telomererne sunde og stærke og hjælpe til dannelse af telomerase, der er enzymet til at hjælpe telomererne.

Undgå at ødelægge kroppen med euforiserende stoffer, for megen alkohol samt raffinerede kulhydrater med sukker, usunde fedtstoffer og friturestegt mad.
Brug gerne kokosolie. Det er sundt til madlavning, fordi det kan klare de høje temperaturer, der kræves, når du laver mad. En rigtig god olivenolie og avocadoolie kan også anbefales at bruge til din daglige mad.
Pas i det hele taget på med at spise mad, der er færdiglavet samt alt for bearbejdet, så den er blevet kogt sønder og sammen. Ved så stærk en forarbejdning ødelægges enzymernes vitalitet og liv, som skulle give næring til os.
Jeg synes, det er lidt paradoksalt, at jeg ser så mange fine og moderniserede køkkener som aldrig før, mens det samtidig er blevet mere og mere almindeligt at købe færdigpakket mad med dårlige olier, sukkerstoffer, konserveringsmidler, samt kunstige aroma og farvestoffer. Hvordan i alverden kan vi overhovedet forestille os, at mad af så dårlig kvalitet kan tilføje kroppen de næringsstoffer, den så mindeligt beder om.
I stedet må kroppen ty til forskellige sygdomme, såsom sukkersyge, kræft, demens hjertesygdomme, knogleafkalkning osv.

Det er nødvendigt med gode kostvaner, men lad være med at blive stresset over det. Stress er meget dårligt for sunde telomerer.
Sørg for at spise tilstrækkeligt med Omega-3 fedtsyrer. Dvs. gerne en masse fede fisk som f.eks. vild laks. Det har ved undersøgelser vist sig, at telomererne ikke forkortes så hurtigt, hos folk med høje niveauer af Omega-3 olier.
Spis godt med grønbladede grønsager, spinat, broccoli, avocado, f.eks., forskellige former for bær. Det kan være morbær, acaibær, rosiner, druer og rød grapefrugt. Husk også frugter såsom æble, kiwi, mango, papaja og ananas. Spis i det hele taget gerne en overvejende plantebaseret mad, der er rig på antioxidanter. Undgå at spise for meget kød. Hvis det er muligt, så sørg for at spise kød fra dyr, der har haft et godt liv og været på græs. Lad linser indgå i din daglige mad.
Drik en masse grøn te. Det er bedst, du selv laver din grønne te. Undgå den færdiglavede på flasker.
Spis gerne nødder, mandler og frø.

Det har vist sig, at en lang række vitaminer og mineraler, kan være med til at forhindre en for tidlig afkortning af telomererne.
Som altid siger jeg, at du må starte med en base af gode vitaminer og mineraler for at holde balance i kroppen.

• Sørg for et B-vitamin tilskud, der indeholder samtlige B-vitaminer i pæne doser. Det viser sig nemlig, at B-vitaminer er med til positivt at hjælpe til længere telomerer.
• Sørg derudover at tage et specielt tilskud af B12 enten til at lægge under tungen eller som spray.
• Du kan evt. kombinere indtagelse af B12 med folsyre. Findes sammen i flere produkter.
• Tag C-vitaminer gerne mellem 1000 – 3000 mg daglig. C-vitaminer forebygger tab af telomerer, men er også medvirkende til at øge telomerasens aktivitet.
• E-vitamin er bedst at tage med forskellige naturlige tokoferoler mellem 40 – 400 mg daglig.
• Zink er bedst at tage om aftenen og dosis kan være mellem 20 – 50 mg daglig.
• Magnesium af en let optagelig slags, der kan dosis være mellem 400 – 800mg daglig.
• Får du ikke masser af sol, så husk D-vitaminet. Hvis du ønsker D-vitamin naturligt, så sørg for at få mindst 15 minutters sol på hele kroppen tre – fem gange ugentligt.
• Aminosyren Acetyl L-carnitine er både en hjerne-booster og med til at aktivere telomerase til glæde for telomererne.
• Er du vegetar, eller spiser du meget småt med kød, er det en god ide at supplere med l-Carnosine, der hjælper dig til at bibeholde sunde telomerer, samt reparere skadet væv og fjerne toksiner. Tag mellem 400 – 600 mg to gange dagligt, hvis du slet ikke spiser kød.
• L-arginine aktiverer telomerasens aktivitet. Tag 500 – 1000 mg daglig.
• Marietidsel, vi normalt bruger til at rense vores lever med, har vist sig at have god effekt på telomerase-aktiviteten.
• Det samme har Gingko Biloba , der normalt bruges som en hjernebooster. Her anbefales at tage en kur på 6 uger og så stoppe de næste 6 uger.
• Astragalus, der har været brugt i tusindvis af år til at styrke kroppen, immunsystemet og hjerte–kredsløbet, har vist sig at have en fantastisk evne til at booste produktionen af telomerasen til stor hjælp for telomererne.

Det ser, ifølge forskellige undersøgelser, ud til at telomererne, der betyder så meget i vores proces med at blive gammel er stærkt påvirkelige i negativ retning ved hurtigere at blive kortere, når vi er stressede. Kronisk stress nedbryder telomererne og fremskynder dermed aldring.

Derfor et det af største vigtighed, at du sørger for at reducere dit stressniveau. Jeg tror, vi alle skatter livet, så tag alvorligt fat i din stress og få dig arbejdet ud af den f.eks. ved at kaste dig ud i nogle sunde adspredelser, eller nedsætte dit arbejdstempo, eller hvad stressen skyldes i dit tilfælde. Få evt. gennem en professionel hjælp nogle redskaber til at behandle din stress evt. bare gennem nogle få vigtige nøgleord.

Jeg vil gerne understrege, at jeg er sikker på, at det ikke bare er et spørgsmål om at forlænge telomererne, der er opskriften for alle på et langt liv.

Jeg læste for nylig en artikel om en kvinde, der var godt 120 år. Hun kom på avisernes forside og blev spurgt, hvad der var forklaringen på hendes gode helbred. Uden at tænke længe over det svarede hun, at det var kærlighed. Kærlighed til mand, børn, børnebørn, oldebørn og anden familie.

 

Hver dag, hele dagen, hvert øjeblik træffer vi valg om, hvordan vi vælger at fylde vores liv.
Vi vælger livet, gennem de ord vi vælger at spytte ud, gennem den mad vi spiser, gennem vores handlinger og de udvekslinger, vi har med omverdenen, menneskene omkring os og med den store verden som helhed.
Således afspejles vores vitalitet. Vil vi forbedre det, kræver det sandt mod og mandshjerte og stærk selvdisciplin, som igen aldrig må blive en stressfaktor…

Af Anni Dahms