Det danske magasin i Spanien
Nyttige apps til din rejse til Spanien i 2018 – del 6

Nyttige apps til din rejse til Spanien i 2018 – del 6

I denne og sidste del af serien om nyttige apps til Spanien, har vi valgt lidt forskellige muligheder, der kan gøre ferien lidt nemmere, når du skal hjem fra stranden, forslag til underholdning og til motiverende træning.

 

Fra ferieboligen til strandbaren – og hjem igen

Uber

Uber opererer i 600 byer fordelt over hele verden og introducerede sin service for to år siden i Madrid, i foråret i Barcelona og kommer nu til Málaga med 200 biler. Uber-bilerne vil arbejde fra Málaga, Marbella, Fuengirola, Mijas, Torremolinos og Benalmádena, men det er planerne, at hele Costa del Sol skal dækkes fra næste år. I modsætning til en traditionel taxa må en Uber-bil ikke samle folk op på gaden. Servicen skal forudbestilles via ’Uber’ app’en.

 

Har du hund eller kæledyr med på ferie?

Taxi & Pet

Med app’en Taxi & Pet kan du nu booke en taxi specialiseret i transport med dyr og deres ejere. App’en er tilgængelig i følgende byer: Madrid, Barcelona, Zaragoza, Málaga, Granada, Mijas, Huelva, Cartaya og El Rompido (Huelva). Flere områder bliver løbende tilføjet.
App’en tilbydes på spansk og engelsk.
 

Podcast og underholdning til strandstolen

Podcast

Søg på gratis podcasts, historier, underholdning eller information. Her er mere end 450.000 podcasts med 15 millioner episoder. Den er kun tilgænglig til iOS (apple enheder).
 

Mofibo

Få ubegrænset adgang til tusindvis af e- og lydbøger på dansk og engelsk til din smartphone og tablet. Læs og lyt, hvor og når det passer dig. Bestsellers, krimier, romaner, børnebøger, biografier og meget mere. De første 14 dage er gratis – herefter koster det 129 kr. per måned og der er ingen binding.

Postkortet Danmark

Med Postkortet Danmark til iPhone, iPad, eller iPod touch kan du sende fysiske postkort til alle i verden.
Tag eller vælg et billede fra dit kamera, fotoalbum, Facebook eller Instagram. Skriv en hilsen, tilføj adresser og betal med dit kreditkort. Så vil PostNord Danmark i samarbejde med det svenske postvæsen udskrive og sende postkortet til modtageren indenfor 6 hverdage.
 

For meget paella, tapas og sangria?

Endomondo

Endomondo er en gratis app og hjemmeside, der gør det sjovt at træne og hjælper dig med at holde motivationen oppe.
App’en tracker dine træningspas, giver dig audio-feedback undervejs og hjælper dig med at nå dine mål. Det er en gratis personlig træner, du kan have med i lommen. App’en synkroniserer med Endomondo.com, hvor du har adgang til din fulde træningslog og kan analysere dine resultater.
 

Vandmænd og gopler på strandende

Infomedusa

Information om gopler, såkaldte vandmænd og råd til, hvad man skal gøre, hvis man bliver stukket. App’en har billeder af strandene med detaljeret information om hver enkelt og en side med opslag fra nærområdet.
App’en tilbyder information om alt fra vandets og luftens temperatur, vindens styrke og retning og bølgernes højde fra dag til dag på de 132 strande i Málaga. Derudover er der også information om gople-risikoen på kysten med særligt henblik på den farlige ”portugisiske orlogsmand”, der har hærget kysten den seneste tid.
App’en findes kun på spansk.
 
Hav en skøn sommer i Spanien!
Af Simon Goltermann, simon@norrbom.com

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.