Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Pedro Sánchez er ny spansk statsminister i overgangsperioden frem mod kommende parlamentsvalg om knap to år.

 
Den omfattende korruptionssag ”Gurtel” har væltet Mariano Rajoy og hans mindretalsregering. Fredag den 1. juni var sidste dag, Mariano Rajoy kunne kalde sig spansk statsminister. Denne dag stemte et knebent flertal i parlamentet nemlig for det mistillidsvotum, som PSOE, anført af Pedro Sánchez, havde stillet til Rajoy og den siddende regering. Mistillidsvotummet blev stillet som en følge af domsafsigelsen ultimo maj i den årelange Gurtel-sag, som går på korruption i PP og af flere af partiets forhenværende fremtrædende politikere.
 

”Der har været korrupte politikere i vores parti. Men det hører fortiden til. Partido Popular er i dag et rent parti, som sikrer Spanien den nødvendige stabilitet,” gentog Mariano Rajoy flere gange under den afsluttende debat, inden han blev afsat. Rajoy agter at fortsætte som formand for PP, som han er sikker på atter vil vinde næste valg.

29 medlemmer og tidligere samarbejdspartnere til Partido Popular blev tildelt hidtil uset høje domme for omfattende korruption med offentlige midler. Partido Populars forhenværende revisor, Luis Bárcenas, er blevet idømt 33 års fængsel, og partiets tidligere samarbejdspartner, Francisco Correa, skal 51 år bag tremmer. Domstolene har også tildelt Partido Popular en bøde på 245.000 euro for at have lukreret på sagen og for at have kørt et såkaldt ”parallel-regnskab” (læs: administreret sorte penge) i perioden fra 1989 og ca. tyve år frem.
Ingen af de dømte var med i den siddende regering, men dommen gav Mariano Rajoy og partiet et så stort troværdighedsproblem, at samarbejdet med støttepartiet Ciudadanos, og andre mindre støttepartier, blev uholdbart. Derfor var det en regering i knæ, der først i juni måtte se et flertal i parlamentet stemme for Pedro Sánchez som ny præsident. Han kommer til at stå i spidsen for en mindretalsregering kun bestående af PSOE frem mod næste parlamentsvalg i 2020. Pedro Sánchez vil ikke ændre på finansloven for 2018 og 2019, som Mariano Rajoy fik forhandlet på plads få uger før sin afgang, til trods for at PSOE dengang stemte imod.
 

Baltasar Garzón fik Gurtel-sagen til at rulle i 2009. Mod sin vilje blev han afsat i 2012 men pressede på for at få domstolene til at fortsætte med sagen. Det skulle vise sig, at han havde fat i en af landets største korruptionsskandaler.

 

Garzón havde ret

Gurtal-sagen tog sin start i 2009, da Baltasar Garzón som offentlig anklager fik snerten af en uregelmæssig finansiering og udbetaling af ulovlige returkommissioner i Partido Populars hovedsæde i Madrid og afdeling i Valencia. Han iværksatte derfor et større efterforskningsarbejde, men blev i 2012 af domstolene sat af sagen, som følge en nogle ulovlige telefonaflytninger. Garzón har altid stået ved, at afgørelsen var politisk. Tiden har nu vist, at der var noget om snakken.
Baltasar Garzón har gennem årene opbygget en anerkendelse for sit arbejde, som kun de færreste advokater har opnået. Det var således Garzón, der i 90’erne rent juridisk fik skovlen under bagmændene i den galiciske narkotika-liga ”Fariña”, som havde fået kokainen til at flyde ind over de spanske grænser. Det var også Baltasar Garzón, som fik optrevlet store dele af ETA’s finansielle netværk og fik flere af de tunge drenge i terrororganisationen bag tremmer. Internationalt har den spanske advokat høstet stor hæder for sit arbejde med at få den chilenske diktator Augusto Pinochet dømt for overtrædelse af menneskerettighederne – efter dennes død. Samme respekt har han opnået i Argentina, hvor Garzón med stor succes anklagede flere fra det forhenværende militærdiktatur for overtrædelse af menneskerettighederne. Frem til 2016 havde Baltasar Garzón en fremtrædende rolle i det argentinske justitsministerium. Han er i dag rådgiver for flere sydamerikanske regeringer og gæsteforelæser på rundt 20 universiteter i Spanien og det øvrige udland.
 

Ønskede man en større byggetilladelse eller en offentlig licitation i Madrid eller Valencia var de Luis Barcenas og Francisco Correa, man skulle have fat i. Correa var PP’s mand i marken mens Barcenas holdt styr på de sorte penge på kontoret og delte ligeligt ud til partikammeraterne. De har fået henholdsvis 33 og 51 år for deres ugerninger.

Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa