DSS
Dansk Spansk Samvirke er ikke bare en forening i Almunecar, det er langt mere for mange medlemmer. Det er her, man knytter venskaber, danne netværk, snakker om det der sker i Danmark og hvad danskere samles om. Som det vigtigste er det her man oplever at få hjælp når der opstår udfordringer i hverdagen eller ved sygdom.
En tryghed som mange søger, når man bor udenfor Danmark i en periode eller hele året.
SIKKE EN FEST VI HAR HAFT…
Johnny Reimars 60 års jubilæumsshow i Almunecar løb af staben den 13. marts i samarbejde med 123tours. Det blev en fest de 120 gæster sent vil glemme. En tur ned af Menory Lane med musik fra ungdommens tid. Tusind tak til Johnny Reimar, 123tours, sponsorer og alle gæster for en fantastisk aften.
FREDAGSTRÆF
Der er liv og glade dage på sådan en helt almindelig fredag i foreningens lokaler. Her mødes vi, får en tår at drikke, nyder godt af kokkenes danske smørrebrød, måske et stykke med rullepølse, fiskefilet eller sild. Mums det er guf for danske smagsløg.
Her orienteres om stort og små, byttes bøger og ugeblade, laves aftaler og der kan tilmeldes kommende aktiviteter. Tre skønne timer fra 12:00 – 15:00.
SIDSTE ÅBNINGSDAG I FORÅRET
Vi slutter forårssæsonen af fredag d. 27. april med en” indflugt” altså det modsatte af en udflugt, hvor man drager afsted hjemmefra. På ”indflugten” bliver vi hjemme i foreningens lokaler, men som til en udflugt medbringes en madkurv med en ret/tapas til et fælles buffetbord. Drikkevarer skal købes i baren.
Det er altså ikke en aprilsnar at køkkenet holder sommerpause fra d. 1. april. Den dag laver de, som det sidste, en skøn påskefrokost. Tilmelding i køkkenet.
Der vil ikke være servering af mad i april måned, men selvfølgelig kan man købe en tår at drikke i baren.
FILMAFTEN
Torsdag d. 5 april kl. 18:30 vises der film i foreningens lokaler. Se på
www.almu.dk hvad filmfolket byder på. Efterfølgende går vi på en tapasbar for at sludre om filmen eller noget helt andet vi er optaget af.
Urb. La Najarra Blq. 2 bajo Avenida de Europa 30 Almuñecar
Af Elsebeth Michelsen