Markedshallen Las Atarazanas - Et skibsværft fyldt med tomater, urter og små frække fisk

Det er nemt at overse markedshallen Las Atarazanas i Málaga, hvor den ligger klemt inde blandt nyere bygninger, relativt forstået naturligvis, på Calle de las Atarazanas, mellem strøget Calle Larios og El Corte Inglés.

Men kig forbi, og kig op, for denne bygning gemmer ikke kun Málagas største og meget spændende fødevaremarked, men er også en vellykket sammensmeltning af maurisk arkitektur fra det 14. århundrede, det 19. århundredes industrielle design og nutidige finesser.

I dag bugner lange rækker af boder med frisk frugt og grønt, nogle dyrket i oplandet bag Málaga, andre med mere eksotiske rødder. Her er sjove svampe, som man garanteret ikke finder i noget supermarked, slanke asparges, hvidløg der vil noget og tomater så store som tekopper.
Det samme gælder fiskene og skaldyrene, hvor store hvide og lyserøde rejer, hummere og krabber kæmper om pladsen med sardiner og sværdfisk.
Her er boder, som kun sælger bacalao, klipfisken, til hvilken spanierne tilsyneladende er begyndt at kræve ophavsretten, og så er der slagterne, der naturligvis har det forventede, som, afhængig af definitionen, inkluderer friske kaniner og syltede koklove. Andre boder igen frister med charcuterivarer som flotte lufttørrede skinker og alskens pølser og oste samt fedt til enhver anledning.

 

Og så kan man i de fleste tilfælde få det hele for det halve.

Navnet stemmer godt nok. Las Atarazanas har tidligere huset et skibsværft. Så langt op som til det 18. århundrede nåede havet helt op til dette område, som i dag ligger langt fra den nuværende havn, hvorfor det kan være svært at forestille sig et skibsværft her eller malagueñoerne sidde på en mole og fiske efter boquerones, hvor der i dag ligger et Supersol.
Det centrale i dagens udgave af markedshallen er den hesteskoformede bue eller hvælving i råhvid sten. Takket være inskriptioner på denne bue, ved man, at den stammer fra maurernes tid, nærmere betegnet da en Mohamed V regerede i området mellem 1354 og 1391.
Da det katolske kongepar i 1487 jagede maurerne ud af Málaga, blev den originale bygning også konverteret, nemlig til et kloster. Havnemiljøet var måske for meget for munkene, i hvert fald rykkede de snart længere ind i landet, og bygningen blev derefter anvendt som kaserne og militærhospital.
I 1800-tallet var bygningen dog i forfald, og i 1868 beordrede myndighederne, at bygningen skulle rives ned for at skabe plads til et marked.
I stedet for marmor og sten, foretrak man i den industrielle tidsalder at anvende jern. Inkluderet i den nye konstruktion var også den smukke glasmosaik, der danner den nordlige væg og en spændende tagkonstruktion.

Det meste af den gamle bygning forsvandt. Takket være arkitekten Joaquin Rucobas fremsynethed, blev den ene af de oprindeligt syv bueformede porte dog reddet.
Mellem 2008 og 2010 blev markedshallen restaureret, og nu, hvor man i højere grad end i 1800-tallet værdsætter historien og antikke monumenter, er porten det centrale i den sydlige del af facaden og én af tre hovedindgange til dette kulinariske mekka.
Vil man gerne have mulighed for at kunne nyde bygningen uden det normale leben, er det en god idé at vende tilbage om eftermiddagen – måske efter en tapa eller to på én af de mange barer, der mænger sig op ad Las Atarazanas.

Las Atarazanas er åben fra mandag til fredag, kl. 08.00 – 14.00.
Adressen er Calle Las Atarazanas.
Man kan med fordel efterlade bilen i parkeringskælderen på Plaza de la Marina.

Tager man toget ind til byen, skal man af ved sidste stop, og herfra er det bare at gå over Alameda Principal, hvor efter man 50-100 meter længere mod nord finder markedshallen.