Hellig Tre Konger anno 2017

For de fleste skandinaver er juleræset overstået på nuværende tidspunkt. Gaverne blev givet d. 24. december og børnene har haft helligdagene til at lege med disse børneværelsets nyeste indflyttere. For spanierne er julen dog langt fra overstået. Selvom julen og julemanden vinder indpas i Spanien, foretrækker størstedelen af spaniere dog at holde fast i traditionen og således varer den spanske jul helt til Hellig Tre Kongers dag d. 6. januar, der for dem markerer julens egentlige afslutning, og det er her, at gaverne bliver givet – fra kongerne forstås.
På denne dag fik Jesusbarnet besøg af tre vise mænd guidet af Betlehemsstjernen til den krybbe, hvor den nyfødte dreng lå i en bondes ydmyge stald. De tre mænd, som i senere fortællinger er blevet til konger, Melchior, Caspar og Balthazar, medbragte gaver til den lille dreng, der, ifølge Det Nye Testamente, skulle være Guds søn – og det er den tradition, som fortsat holdes i hævd.

Den spanske regering fejrede i 1885 for første gang den specielle højtid med at afholde en parade for de tre konger. Paraden ser i dag nok væsentligt anderledes ud, end den gjorde i 1885. Kongerne har fået selskab af en lang række andre karakterer, og i nogle optog ser det ud til, at alle, der ejer et kostume, får en invitation til flåden. Traditionen fra 1885 er dog det ældste optog i Spanien, og nogen mener endog, at det er det ældste i verden. Caspar, Melchior og Balthazar går altså igennem gaderne, inden de om natten skal ud og lægge gaver i hjemmene hos de spanske børn. Hvor kongerne i den oprindelige fortælling havde myrra, guld og røgelse med, medbringer de i dag gaver i form af tøj, legetøj eller elektronik.

En vigtig del af den spanske Hellig Tre Kongers dag er el Roscón de Reyes – en kage som spises om dagen d. 6. januar og som er ringformet for at symbolisere en kongekrone. Der er nogle helt særlige traditioner forbundet med denne kage, der er pyntet med farvestrålende slik, som skal forestille ædelsten. Kagen købes hos bageren og kommer med en indbagt figur, hvis funktion svarer til mandelen i risalamanden. Den heldige, der finder figuren, skal være konge for resten af dagen, hvorfor el Roscón de Reyes sommetider sælges sammen med en kongekrone af papir. Til den mindre heldige er der indbagt en bønne – den som får bønnen, skal ifølge traditionen betale for næste års Roscón, hvilket godt kan være en dyr fornøjelse, idet disse kager koster hen ved 20 gange så meget som almindelige kager. Traditionerne varierer dog fra region til region og i nogle familier er man blot ’sorteper’ for resten af dagen, hvis man uheldigvis får bønnen.

For at kongerne ved, hvor de skal lægge gaverne, skal børnene traditionen tro stille deres sko frem om aftenen d. 5. januar, inden de går i seng, så kongerne ikke kan undgå at se dem, når de besøger hjemmet om natten, og så kan de lægge gaverne her – i skoene. Mange forældre henviser dog i dag til juletræet som gavernes holdeplads, da kongernes købekraft efterhånden rækker til gaver i en størrelse og mængde, så børneskoene ikke længere er tilstrækkelige.
I stil med traditionen omkring julemanden stilles også mad frem til kongerne, og vand og hø til deres transportmidler – kamelerne. Gaverne er en erkendtlighed for ulejligheden for den lange rejse fra Østen. Kamelerne kan godt være lidt sjuskede, hvorfor der ofte ses et spor fra høet til gaverne, som børnene forventningsfuldt kan følge, når de står op om morgenen.

Når kongerne og deres følge bevæger sig igennem gaderne i optogene, der begynder om eftermiddagen, har børnene forinden skrevet et brev til en af majestæterne for at fortælle dem deres ønsker. Har man været et flinkt barn, får man sine ønsker opfyldt, og har man være uartig, får man i stedet kul, som vi kender det fra fortællingen om julemanden. Dog er ’kullet’ i dag lavet af sort marengs, der til forveksling ligner kulstykker, men som ikke er helt uden belønning, når man sætter tænderne i dem. Dog tjener kullet som en påmindelse til børnene om, at de i det nye år bør opføre sig bedre, selvom det er svært at finde forældre, der vitterligt kun giver deres børn kul i gave – selvom det er af marengs.
Vil man ud at se optogene, er det blot at orientere sig i sin by. Langt de fleste byer har optog af varierende størrelse, dog er dét i Málaga særligt overdådigt. Her kan det, ligesom til juletid, være en øvelse i selvbeherskelse, da gaderne d. 6. januar er fyldt op med mennesker. Har du børn med, så husk en pose til slik. Sidste år blev der smidt 12.000 kg. mundgodt for fødderne af forventningsfulde børn i Málagas gader.