Akvaponi: "Ah, hva' for en fisk?"

Ville det ikke været skønt at nyde en hjemmelavet cæsarsalat på terrassen med salatblade dyrket på fiskefæces i din egen dagligstue?

Jeg var for nylig på besøg hos en amerikansk kvinde, og studsede over, at hun havde fisk svømmende rundt i små akvarier under sine planter. “Hvad går det lige ud på?” fløj det prompte ud af munden på mig.

“Det er akvaponi,” forklarede hun. Det kombinerer fiskeopdræt med planteavl, og man kan gøre det helt selv. Og helt inde i stuen, hvis man vil det.

Akvaponi er kort fortalt at lukke fisk ind i et system med spirende planter, og vupti: Fiskelort bliver tryllet om til friske grøntsager. 

For at gå lidt mere i detaljer om akvaponi, så fungerer systemet ved, at spisefisk eller krebsdyr holdes i et bassin. Bakterier nedbryder afføringen til næringsstoffer, som giver næring til jordfrie planter. Derved kan fisk og grønt dyrkes i lukkede systemer, der ikke forurener. Planterne gror hurtigt og naturligt, idet de optager plantenæringsstoffer fra fiskenes efterladenskaber, foderrester og så videre. Planterne vokser uden jord ved at stikke rødderne ned i vandet og optage næringen direkte, og planterne renser samtidig vandet, så det hele tiden er friskt og klart – og de absorberer ammoniakken og omdanner den til nitrat. Efter denne konvertering, frigives nitratet tilbage i vandet og reducerer nu giftniveauet i her, hvilket betyder, at fisken kan overleve, og cyklussen fortsætte.

Der er altså en symbiose, et såkaldt samliv mellem fisk og planter. Fiskenes ekskrementer er den rene gødning for planter og får disse til at vokse markant hurtigere. Men altså også en win-win-situation for begge parter, da planterne som nævnt samtidig renser vandet, som så gør, at fiskene kan leve videre. Fiskene lever på denne måde et liv uden brug af antibiotika, kemiske vandrensningsprogrammer og så videre. Akvaponi tillader ligeledes at placere planterne tættere sammen, så langt flere planter kan dyrkes på den samme plads.

I forhold til den megen fokus på miljøpolitik nu til dags bruger akvaponi også kun et minimum af vand sammenlignet med traditionelle dyrkningsmetoder og kun meget lidt energi.

Rent videnskabeligt er akvaponi dog stadig på det spæde stadie. Men nogle steder i verden er det mere end blot en hobby. Her bruges systemet til at skaffe mad nok på bordet. Fx i Gazastriben, som er et af verdens tætteste befolkede områder, dyrker mange familier fisk og grønt på hustagene i hjemmelavede akvaponisystemer. 

Illustreret Videnskab har tidligere skrevet, at den nobelprisnominerede økonom Peter Drucker anser akvaponi som en central teknologi i kampen mod forurening med næringsstoffer.

Det eneste, man behøver for selv at komme i gang, er en beholder med vand og fisk, et filter og en bakke med planter. Så har man sit eget økosystem i privaten. Vupti. Grønsager dyrket lynhurtigt og helt uden kemikalier.

Jeg fik i hvert fald den mest organiske salat, man kunne forestille sig hjemme hos den amerikanske kvinde. Tomater og salat alt sammen dyrket i vindueskarmen. Den smagte skønt. Og slet ikke af fiskehømhøm.  

FAKTA:

Fire basale ting til at komme i gang med akvaponi:

1. Opdrætstank med fisk.

2. Udfældningstank. Her nedbryder bestemte bakterier afføring og madrester til næringsstoffer.

3. Grøntsagerne kan vokse uden jord, da de optager næringen direkte fra vandet.

4. En sumptank. Hertil pumpes det nu rene vand tilbage til fiskene.

Akvaponiske systemer findes i flere udgaver. Til dyrkning i private hjem, drivhuse og udestuer, men også til større brug. Er du interesseret i at bygge dit eget system eller få det skræddersyet, er hjemmesiden www.dhkh.dk et besøg værd. Her er alt fra små til store dele til dit akvaponik-system.