At se før, i og efter Andalusien

Lars Muhl er lige dele forfatter, mystiker og musiker. I sin 30 år lange karriere som rockmusiker stod han bl.a. bag numre som Sjæl i Flammer og One more Minute, der blev et internationalt hit.
Sideløbende med musikken begyndte han at skrive, og hans første bog udkom i 1993. Nogle år senere forlod han musikken for at finde fred og helbredelse for en længerevarende sygdom i roen på Samsø. Det var som en katalysator for hans forfatterskab, og han har nu udgivet 19 bøger om sine egne erfaringer, sine spirituelle oplevelser og en række religiøse emner.
La Danesa har mødt det usædvanlige menneske, der netop fremstår som en fusion mellem en rockmusiker, en forfatter og en forkynder. Dertil som en forfriskende ydmyg mand med fred i sjælen og en lang række meninger.

Det, som står skrevet
Det stod måske skrevet, at han skulle være, hvor han er i dag. Selv tror han på dét, de fleste af os vil kalde skæbnen.
”Jeg tror, at der er ting, som er forudbestemte, men ikke mere, end at vi har vor frie vilje. Jeg mener, at jeg skulle have været utrolig stædig, hvis jeg ikke skulle havde bøjet mig mod det, der kaldte på mig. Det kan jeg se i så mange andre forhold og hos de mennesker, der kommer til mig.”
Og mange mennesker opsøger Lars Muhl. De kommer til hans foredrag og workshops, de deltager i hans rejser, og de henvender sig til ham som åndelig vejleder, mange af dem efter at have læst hans bøger.

Hvad fik dig til at skrive?
”Det begyndte, da min søster døde, bare seks år gammel. Jeg var 10 år. Det slog mig fuldstændig ud. Men det åbnede for den sensitivitet, hvormed jeg begyndte at mærke andre folks smerter. Det nedskrev jeg i nogle protokoller. Da jeg som 17-årig kom ind i musiklivet, lagde jeg nok låg på, fordi jeg ønskede at være ligesom andre mennesker.”

Men det var du alligevel ikke, for du trivedes ikke i skolen og søgte hen i kirken?
”Jeg kunne ikke holde larmen i skolen ud. Jeg var for sensitiv. Jeg søgte rigtig nok til kirkerne, og jeg fandt ud af, hvornår organisten i Marcuskirken øvede, og hvornår det var i Domkirken. Jeg elskede at sidde og høre orgelmusik. Der fik jeg samtidig min musikalske opdragelse.”

Hvordan gik det til, at du vendte dig til de spirituelle skriverier?
”Først da jeg fyldte 40 år, gav mine forældre mig de gamle protokoller, som de havde gemt. Jeg tænkte: Hold da op, har jeg virkelig skrevet det her? Jeg blev nødt til at gå på opdagelse i det. Da jeg flyttede til Samsø, begyndte jeg at skrive tilbage i min egen fortid, og det blev til min første bog, Sjæl i Flammer. De første tre bøger er mere eller mindre selvbiografiske. Ligesom Gralstrilogien. Min anden bog var en decideret roman, hvor jeg forsøgte at beskrive det underbevidste, mens min tredje bog var en novellesamling, med fortællinger baseret på egne oplevelser, f.eks. om mine rejser til Spanien i 1970’erne sammen med min gode ven Robert Hauschildt. Vi tog ofte et charterfly til Mallorca, derfra et rutefly til Barcelona. Jeg var meget fascineret af landet. Fra den tid begyndte det spirituelle mere og mere at tage over.”

Det er blevet til en lang række bøger, hvoraf de tre, Seeren fra Andalusien, Maria Magdalena og Gral, også er udgivet samlet under titlen Gralstrilogien. Flere er oversat til en række sprog, bl.a. er trilogien udkommet på spansk og engelsk, norsk, russisk og serbisk, mens den i foråret udkommer på hollandsk, til efteråret på tysk.

Hvad arbejder du på nu?
”Lige nu skriver jeg på en bog om de kristne arketyper. Den kommer nok til at hedde Forklarelsens Bog. Derudover er jeg ved at lægge sidste hånd på en dokumentarfilm, baseret på alle de filmklip, jeg har optaget med Calle Montségur, både i Frankrig og i Spanien. Den får premiere d. 8. marts i København og d. 17. marts i Aarhus.”

Mødet med Seeren
Dit møde med ham virker skelsættende, ikke kun i dit forfatterskab, men i hele dit liv?
”Det var et møde, der kom til at vende op og ned på mit liv. Da jeg var syg, anbefalede en ven mig at kontakte en healer, kaldet Calle Montségur. Jeg ringede til ham. Han afviste mig først, men bad mig så vente et øjeblik. Da han vendte tilbage, sagde han, at vi kunne mødes om et halvt år, og i mellemtiden skulle jeg nok få det bedre. Nå. Men jeg fik det bedre, og i 1999 tog jeg til Montségur i Sydfrankrig for at møde ham. Dette første møde udviklede sig til, at jeg gennem syv år boede hos ham i flere måneder ad gangen. Vi arbejdede sammen, og det var også de år, at jeg skrev Gralstrilogien.”

I tilbragte også en del tid sammen i Spanien?
”Ja, han boede i Fuengirola, havde en lejlighed på 3. sal ved kirkepladsen med det gamle figentræ.”

Hvorfor boede han netop der?
”Han havde nogle venner i området. Selvom det var svært for ham, havde han nogle få venner, og det var kvinder.”

Mange mener, at der også er mange energier i og omkring Fuengirola. Kan det være én af årsagerne til, at han valgte at slå sig ned der, og at du er fulgt efter?
”Det tror jeg helt sikkert. Problemet er bare, at der er så meget larm. Barer og restauranter. Det skygger, det slører. Selvom vi boede på 3. sal, måtte vi fredag og lørdag sove med ørepropper. Jeg kender ikke et folkefærd, der larmer så meget.”

Sydspanien tiltrækker vel alligevel mange spirituelt interesserede og alternative behandlere?
”Det er klart, men der var vist kun en enkelt eller to af dem blandt hans venner. Calle havde svært ved at finde nogen, der forstod ham, for han talte sit helt eget sprog.”

Han havde usædvanlige evner, men havde han det også svært?
”Han havde evnen til at se ind i andre mennesker, rent fysisk, selvom de befandt sig på den anden side af jordkloden. Han kunne lave en fuldstændig diagnose og efterfølgende behandle klienten for sin sygdom. Hvis det ikke lykkedes, kunne det slå ham totalt ud. Et par gange har jeg oplevet, at han ikke ville have mere med det at gøre, indtil folk ringede og sagde, at han bare måtte hjælpe dem.
Mit arbejde i forhold til ham bestod i at sætte ord på det, han gjorde. Hans egne forklaringer gav tit ingen mening for almindelige mennesker. Han kunne f.eks. finde på at sige: ”Du har en eklektisk søster udenfor universet”’. Hvad skulle folk stille op med det?”

Men du forstod ham?
”I løbet af de mange år, jeg arbejdede med ham, begyndte jeg at forstå, hvad han mente, når han f.eks. sagde ’udenfor universerne’. Jeg havde desuden set resultaterne af hans arbejde, og derfor vidste jeg, at uanset hvor mærkværdigt det kunne lyde, skabte han resultater hver dag året rundt.”

I rejste også meget sammen?
”Vi tog til Madrid, til Toledo og andre af de gamle steder, og så bliver det jo virkelig spændende. Vi tog også op i bjergene, til Sierra Nevada, Alpujarras og Tolox-bjergene. Jeg kan godt lide det gamle Málaga. Ofte opholdt vi os i Montségur i Frankrig, hvor vi arbejdede sammen i måneder ad gangen.”

Hvad er så specielt ved Montségur – udover at det var her, de sidste ca. 200 katarerne i 1244 blev brændt på bålet?
”Der er ufatteligt smukt, og der er masser af historie og utrolige steder. Calle arbejdede med energier, og der er meget på spil der.”

Evner og integration
Seeren og dermed også Andalusien har spillet en vigtig rolle i dit liv. Hvor ville du have været, hvis ikke det havde været for ham?
”Det er svært at sige. Han sagde jo selv, at det var uundgåeligt, at vi skulle mødes.”

Har du fået en gave?
”Jo, bestemt.”

Du har evnerne til at se, uden at kunne se det fysiske?
”Det fysiske er ikke mit felt. Calle arbejdede i 40 år som naturlæge. Det forvirrede ham meget, at han ikke vidste, hvad han skulle stille op med sine evner. De specielle evner forsøgte han at fortrænge, indtil han ikke længere kunne gemme dem. Det skete, da han på et tidspunkt i starten af 60’erne så en artikel om øjendiagnose. Det var dengang uhørt i Danmark. Det var en elektroingeniør, der stod bag det, og som Calle kontaktede. Han kiggede Calle ind i øjnene og sagde, at han havde noget med nyrerne. Hertil svarede Calle, at ’ja, det har De ærligt talt også’.
Men Calle vidste godt, at det var rigtigt, og han ville vide, hvordan man lærte det. Det førte til en uddannelse som heilpraktiker, en seriøs uddannelse i Tyskland, og han blev en meget dygtig homøopat. Langsomt begyndte han at integrere sine andre evner mere og mere, og jeg tror ikke, at han ville have kunnet bruge dem, hvis ikke han havde haft kendskab til anatomien og dermed kunnet se sammenhænge.”

Men han begrænsede sig ikke til at helbrede?
”Selvom det var hans daglige arbejde at hjælpe folk, blev han mere og mere optaget af at læse i Akashaen, den universelle kosmiske hukommelse. Hvorfor og hvordan skete tingene. Han gik fra at være naturlæge til at være rigtig seer, der så de store perspektiver.”

Hvilke?
Han var interesseret i hvilke kræfter, der styrede det alt sammen. Han var desuden meget fascineret af Dronning Margrethe. Han mente, at hun har nogle clairvoyante evner, som hun ikke er klar over, men som hun bruger i sit arbejde. Han mente, at hun er en arketype på det at være dansker. At hun indeholder det danske, ikke bare i blod, men på alle måder. Hun er innovativ, kreativ, og har sine meninger om, hvordan folk skal opføre sig. Calle mente, at hun burde være en inspiration for alle danskere.”

Du skriver i Seeren fra Andalusien, at han havde store forventninger til danskerne.
”Ja, han mente, at når vi vågner op – for han mente, at vi er slappe og er faldet åndeligt i søvn – har vi en kapacitet, som er unik i Europa. At vi kan komme til at spille en førende rolle. Men når man ser på det, der sker nu, er vi på vej i den helt forkerte retning. Vi er så fyldte med angst. Flygtninge og alt det der.”

Hvad kan eller skal vi gøre ved det?
”Der er ingen tvivl om, at der angående flygtningekrisen er tale om en balancegang. F.eks. har mange af de mennesker, der kommer herop, meget svært ved at håndtere, at de kan få kontanthjælp. Mange er vant til, at hvis de gør noget forkert, kan de få hugget en hånd af. Men her får de en psykolog. Selvom vi synes, at det er sådan, det skal være, kan de bare ikke forstå det. Og så synes de, at vi er dumme. Slappe. De, som er integrerede, siger selv, at vi skal være meget mere kontante. Forlange noget. Samtidig skal man passe på med ikke at rede alle folk over én kam. 98% af dem, der kommer, er almindelige familier, der bare gerne vil have fred og ro og have mulighed for at få et arbejde. Men dem sætter vi til tredjerangsarbejde. Det er muligt, at man skal acceptere det i starten. Men jeg tænker bare, at der er så meget, der skal løses.”

Og at danskerne skal vågne op?
”Ja. Og jeg tænker også, at vi får brug for flere på et tidspunkt. Det er vigtigt at tage den integration alvorligt. Det kan vi sagtens. Vi har i Aarhus en hel generation af mænd, der ikke laver noget, de kører bare rundt i byen, mens konen knokler derhjemme, og så får de alle sammen bistandshjælp. Det er noget af det, Yahya Hassan har været ude at proklamere. De vil ikke integrere sig, vil ikke have, at deres koner eller døtre kommer ud. Det fatter jeg ikke, at man ikke gør noget ved. Uanset hvor gammel du og jeg er, bliver vi sendt ud, hvis vi ikke har et arbejde. Det må de også. Calle mente, at vi har mange og gode muligheder. Det mener jeg også.”

Kan Danmark være et europæisk foregangsland?
”Det er ufatteligt, at EU ikke kan finde ud af at lave en fælles handlingsplan i forhold til flygtningekrisen. Det sætter spørgsmålstegn ved EU’s eksistensberettigelse.”

Tro, folk og kirke
Lars Muhl er et troende og et søgende menneske. Denne kombination mener han dog ikke længere fungerer i Folkekirken, og derfor har han meldt sig ud.
Var det på grund af ekskluderingen af præsten, som sagde, at hun troede på reinkarnation?
”Ja. Det er tankevækkende. Går man tilbage i historien, er der ingen tvivl om, at den bevægelse, som Jesus kom fra, vidste, at der er mere end det ene liv. Det kan man finde mange eksempler på, også i Biblen. Jeg har i mange år været fortaler for Folkekirken, men da sagen om denne præst dukkede op, og man spurgte, hvordan man som kirke kunne rumme en præst, der tror på reinkarnation, tænkte jeg, jamen hvordan kan kirken rumme præster, der ikke tror på Gud?
Vi skal huske på, at trosbekendelsen og den herskende teologi, hviler på Luther. Han selv hørte til de mange, som mente, at Jorden var flad. Det var hans verdensbillede, og det er det, vi bygger vores teologi på. Længere er vi ikke kommet.
Vi har siden fundet skrifterne i Nag Hamadi og Dødehavsrullerne, hvorfra vi ved mere om Jesu baggrund. Det undrer mig, at man ikke vil kendes ved det. Det skyldes akademiske ignoranter. Det er folk, som har nogen viden, og som stædigt vogter den viden. De vil ikke vide mere.”

Er vi holdt op med at søge?
”Det må vi gå ud fra. Jeg bliver kontaktet af mange mennesker, f.eks. fra Princeton University i USA, hvor jeg kommunikerer med akademikere, som fuldstændig accepterer en lægmand som mig. Når de har læst mine bøger, slår de op bag i bogen og ser, hvilke bøger, jeg har læst og hvilket spor, jeg er på. Ingen fordømmelse er til stede. Man er nysgerrig. Da Gralstrilogien udkom på engelsk, blev jeg kontaktet af en kendt professor fra Princeton, som gerne ville have fat i den. Jeg tilbød at sende den, og jeg spurgte hende, hvorfor hun var interesseret. Hun svarerede, at det er fra lægmænd og -kvinder, at al fornyelse kommer. Vi er pionererne, og lægmænd har ingen professorater at forsvare, så vi kan overskride grænser.
Men i Danmark står det helt stille. Det ønsker jeg ikke at være med i, derfor har jeg meldt mig ud af Folkekirken.”

Hvad ville du ændre?
”Vi skal gå ind i kristendommens kerne. Alt det, der blev barberet væk, kan du stadig finde i den katolske kirke. Uanset hvad du synes om den, har den bevaret hele nadvermysteriet, som gør, at den giver mening. Vi har ikke hjertet med i Folkekirken. Man rejser sig op og sætter sig på de rigtige tidspunkter og gentager den der håbløse trosbekendelse. Derfor søger mange noget dybere, f.eks. i buddhismen. Dalai Lama sagde, da han var i Danmark: ’Hvorfor går I til buddhismen, når I har kristendommen. I skal gå ind i den esoteriske side af kristendommen, det er jeres. Det er ikke et tilfælde, at I er kristne.’
Det er det, jeg ser som mit job, at åbne til den skjulte side af kristendommen. Via mine bøger, f.eks. Lysets Lov, forsøger jeg at vise folk, at hvis man bare forstår psykologien bag det sprog, Jesus talte, får man nøglen til meget mere i det nye testamente. Alt står i det nye testamente, hvis man vil kigge ordentlig efter.
Når nogle mennesker gerne vil åbne sig og søge dybere, går de forgæves i Folkekirken. Det ender med, at alle de mennesker, der skulle berige Folkekirken, går andre steder hen. Uden bevægelse, lukker Folkekirken på et eller andet tidspunkt.”

Hvorfra får du selv din indsigt?
”Jeg har læst om alle store religioner, og havde det været i akademisk regi, havde jeg haft et professorat. Mine studier relaterer sig ikke til noget pensum, men til en nødvendighed med udgangspunkt i hjertet.”

Hvad har det givet dig personligt?
”Mine interesser er, hvor kommer mennesket fra? Hvad laver vi her, og hvor er vi på vej hen? Og jeg ser Jesus-skikkelsen på en ny måde.”

Så du anser dig stadig som kristen?
”Som sådan jo, men ikke i folkekirkelig forstand. Den katolske, den græske og den russiske kirke betyder også meget for mig, og jeg er medlem af den kristne assyriske kirke. Her blev Githa og jeg gift. Kirken har 400 medlemmer i Aarhus.”

Et øje på Samsø og Marcus Aurelius på et marked
Du omtaler i Gralstrilogien et spansk manuskript. Vil du forklare?
”Det er ikke et fysisk manuskript, det er symbolsk for nøglen til den universelle viden. Når jeg f.eks. læser nogle af de kapitler, jeg formodes selv at have skrevet, undrer jeg mig over, hvorfra det kommer. Det startede allerede på Samsø. Der er en myte om Frejas Øje; det er en dam, som aldrig udtørrer og aldrig fryser til. Øjet kigger ud i evigheden og ind i sjælen på beskueren. Vikingerne mødtes der. Der er nu forbudt adgang, kun fårehyrder må tage dertil for at bese dyrene, og det lykkedes mig at komme med en af dem. Jeg så Frejas Øje, og skrev så et kvad på 129 vers i ét hug. Jeg er stadig ikke klar over, hvad der foregik. Den slags sker nu ofte for mig. Men det er det spanske manuskript, der er nøglen, og som Calle gav mig.”

Han gav dig nøglen, der åbnede døren, der allerede stod på klem?
”Ja, bestemt. I hvert fald til det universelle stof. Han sagde: ’Den, der arbejder af hjertet, vil på et tidspunkt få åbnet for de informationer, som vedkommende har brug for.”

Du modtager ikke kun informationer, men også syn. Som på markedspladsen i Fuengirola?
”Seeren havde fortalt, at vi havde en fortid, der gik helt tilbage til maurernes tid. Da vi nu boede i Fuengirola, gik vi ofte en tur langs strandpromenaden. En dag kom vi til et torv i bydelen Los Boliches. Pludselig opløstes tiden, og vi var tilbage i maurernes tid, og torvet var blevet til en markedsplads. Det var virkelig en helt specielt oplevelse, et øjeblik udenfor tiden.
På et senere tidspunkt var vi til marked i Fuengirola, altså i vores forståelse af tiden. Calle mente, at han i et tidligere liv havde haft en nær forbindelse med den romerske kejser Marcus Aurelius, hvis han da ikke ligefrem havde været kejseren. Her på markedet var der flere boder med møntsælgere, og Calle sagde pludselig, at én af sælgerne havde noget, der tilhørte ham. Han åbnede en æske på bordet, og heri lå en mønt med netop Marcus Aurelius’ portræt.”

Du er blevet beriget. Og du har beriget andre mennesker?
”Ja. Jeg er dybt taknemmelig over, at bøgerne betyder noget for mange.
Jeg vil også gerne sige, at det har gjort mig glad, at rigtig mange mænd har reflekteret på bogen og efterfølgende henvendt sig til mig, mænd, som ellers ikke kan beskæftige sig med noget spirituelt. De har åbnet sig, måske fordi her jo bliver drukket en pastis i ny og næ. Det er historien om to mænd, der har hver deres at slås med, men som samtidig kan beskæftige sig med noget spirituelt. Og det er jo det, det hele handler om.”

Sagt om Lars Muhls Gralstrilogi
“Sådan blinker Gud med øjet.”
John Cleese (komiker)
“En ekstraordinær bog, skrevet af et ekstraordinært menneske.”
Henry Lincoln (Helligt Blod, Hellig Gral)
“Jeg anbefaler denne forunderlige bog til alle, der søger en vej til oplysning.” Al Jardine (The Beach Boys)
“En af vor tids oplevelsesreligiøse klassikere.”
Anders Laugesen (Kristeligt Dagblad)
“En af de vigtigste bøger, du nogensinde vil komme til at læse.”
Lyndall Demere (PhD Msc.D. International Association of Metaphysicians)

Blå bog
Lars Muhl er født d. 14. november 1950 i Aarhus.
Han er gift med musikeren Githa Ben-David.
Han er far til to drenge.
Familien bor i dag ved Odder i Østjylland.
Læs mere om ham på www.larsmuhl.dk